Mens regeringen vil indføre energiafgifter på 700 mio. kr. frem mod 2025, skal en “grøn kickstart” på 4,5 mia. kr. i samme periode understøtte erhvervslivets omstilling.
Den vil “kræve store investeringer”, som skatteminister Morten Bødskov (S) sagde på pressemødet om den grønne skattereform mandag.
Samlet set bliver CO2-besparelsen på en halv mio. ton frem mod 2025. Dermed mangler der fortsat 16 mio. ton for at nå 2030-målet.
De mange milliarder i fradrag til erhvervslivet for investeringer formilder ikke Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka.
– Det fradrag kan lige så godt bruges til sorte investeringer, det er ikke bundet op på nogle grønne elementer, siger han.
Den skepsis deler Klimarådets næstformand Jette Bredahl Jacobsen, som desuden er professor og viceinstitutleder på Københavns Universitet.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er ikke er lidt farligt, at regeringen ikke vil betinge sig, at erhvervslivets investeringer skal være grønne for at få fradraget, svarer hun kort og godt “jo” i et skriftligt svar.
Er der med dine øjne tilstrækkeligt med incitatmenter for virksomhederne til at omstille sig med det regeringen lægger op til i udspilllet?
– Nej, det er der ikke. Der er en øget energiafgift for visse dele af økonomien. Heri ligger et, ret begrænset, incitament til omstilling. Men det er ligeså meget et incitament til energibesparelse. Derudover er der en række lempelser fra erhvervslivet, men det er ikke klart, at det er et krav til de øgede straksafskrivninger eller til udnyttelsen af afskrivninger i investeringsvinduet at der er krav om energibesparelser eller at investeringerne bidrager til den grønne omstilling, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Men “det vil være dumt” af erhvervslivet ikke at lave grønne investeringer, når nu energiafgifterne stiger, lød det fra skatteministeren.
– Der er ikke lagt sådan en – om du vil – grøn hætte ned over det. Og årsagen til, at der ikke er det, er jo, at vi tror jo, at når erhvervslivet og danske virksomheder kan se, at ud ad årene begynder afgifterne på energi at stige, og at man nu har muligheden for at foretage investeringer, så man bliver mere skånsomt ramt af de her stigninger, vil man selvfølgelig også indrette sig på det, sagde ministeren, ifølge en afskrift fra Altinget.dk.
Ifølge klimarådets næstformand havde det dog være mere effektivt at starte et andet sted.
– Hvis man havde varslet at en CO2-skat ville blive implementeret, ville der have været et kraftigere incitament til grønne investeringer, siger hun.
Jens Hauch er også skuffet over, at CO2-afgifter er fraværende i regeringens udspil.
– Havde man lavet en CO2-afgift, ville de virksomheder der for alvor omstiller sig få en konkurrencefordel, så det er dårligt nyt for dem, at den mangler. Det er også dårligt nyt i forhold til at nå 70 pct.-målet i 2030, siger han og tilføjer:
– Vi har for snart et år siden gennemregnet en grøn skattereform baseret på CO2-afgiften. Hvis vi hæver den og reducerer energiafgiften, belaster det ikke lavindkomst-grupper. Hvis man desuden indfører et bundfradrag, for de virksomheder, der har en meget energiintensiv produktion, undgår man lækage samtidig med, at man bidrager målrettet til den grønne omstilling.
Regeringens argument for at vente med CO2-afgifter er, at det er for vanskelig at lave en ensartet afgift for erhvervslivet, fordi der ikke er fuld viden om udledningen i alle sektorer – særligt landbruget. Er der ikke en pointe i det?
– Vi har jo allerede CO2-afgifter, så dem kunne man jo bare skrue op for. Så det virker som om landbruget bliver brugt som en undskyldning, Det er rigtigt, at der skal laves et stort udviklingsarbejde der, men derfor behøver man ikke at lade være med at gøre noget på alle andre områder af erhvervslivet, siger Jens Hauch.
Lige nu er dele af erhvervslivet coronaramt, og det mener regeringen taler for, at det ikke pålægges for tunge afgifter af hensynet til danske arbejdspladser – hvad mener du om det argument?
– Ligesom Klimarådet foreslår vi også en gradvis indføring af CO2-kvoter. Men ifølge regeringens egne prognoser, er vi økonomisk tilbage på 2019-niveau i 2021. Så det er et hurtigt rebound, der taler for, at vi måske nok kan udskyde CO2-afgifter et års tid, men så heller ikke mere. Der er kort tid til 70 pct-målet i 2030, og hvis virksomhederne skal nå at omstille sig, skal de i gang nu, siger Jens Hauch.
Heller ikke fra erhvervslivet selv og dets organisationer er der tilfredshed med udspillet.
Aalborg Portlands adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen mener, at energiafgiften vil breme virksomhedens grønne omstilling. Den er en af landets største CO2-udledere.
– Vores beregninger viser, at energiafgiften vil koste os op mod 76 millioner kroner årligt fra 2025. Det er en substantiel omkostning, der ikke kan undgå at bremse vores ambitioner om at gå over til en mere klimavenlig cementproduktion, siger han i en pressemeddelelse.
Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv siger i en pressemeddelelse:
– Dansk Erhverv kan dog ikke bakke op om regeringens forslag om en højere energiafgift. Den grønne skattereform bør i stedet adressere CO2, for det er jo det, som vi vil have mindre af. Energi er ikke problemet. Samtidig efterlyser vi en mere langsigtet plan, så virksomhederne ikke skal investere i blinde uden klarhed over, hvad klimaafgiften bliver i 2030.
Fra Ledernes Hovedorganisation lyder skudsmålet, at skatteudspillet er en “klimalappeløsning”.
– Udledningen af drivhusgasser skal ned med 70 procent i 2030, hvilket kræver mere handling end regeringens udspil lægger op til. Derfor mener vi, at der bør indføres en generel CO2-afgift – dog med tilsvarende lettelser i øvrige skatter og afgifter for virksomheder, skriver Berit Toft Fihl, politisk chef hos Ledernes Hovedorganisation i et svar til Sustain Report.
