I Amerika orienterer næsten alle store tech-virksomheder sig mod brugen af kunstig intelligens, også kaldet artificial intelligence (AI). Og tech-giganterne er villige til at betale millioner af dollars for at bringe AI-eksperternes viden i spil.
Det er velkendte giganter som Google, Amazon, Facebook og Apple, der lokker de største AI-forskere væk fra universiteterne. Det betyder, at universiteterne mister den forskerkapacitet, og bliver begrænset i antallet af undervisere, der skal uddanne morgendagens AI-talenter.
På tværs af kloden har færre end 10.000 personer de nødvendige kompetencer til at bedrive AI-forskning, estimerer Element AI, et uafhængigt forskningscenter i Montreal, USA. Og manglen på AI-talenter betyder, at de store virksomheder forsøger at sikre sig så mange eksperter som muligt.
Samme billede tegner sig i Storbritannien. Det anerkendte Imperial College London, der over flere år har ligget i top som ét af Europas mest innovative universiteter, mister også forskere til private virksomheder.
For at kunne rekruttere de største talenter, tilbyder virksomhederne høje lønninger, imponerende computerfaciliteter og teknologiske udfordringer med vidtrækkende potentialer.
Det har tilsammen så stor en tiltrækningskraft, at det fik professor i Information Engineering (EI) på Cambridge Universitet, Zoubin Ghahramani, til at skifte den akademiske verden ud med en stilling som forskningschef hos samkørselstjenesten Uber i San Francisco.
– Det er både intellektuelt interessant og, fra et livsstilssynspunkt, meget svært at sige nej til, siger han til den britiske avis The Guardian.
Ikke alene er lønnen op til fem gange højere hos de store tech-giganter, de tilbyder også forskerne at arbejde med virkelig, fremfor mere teoretiske, problemstillinger og et dataset, universiteterne ikke kan matche.
En tabt generation
I Storbritannien er antallet af AI-jobs eksploderet. Ved næsten at være femdoblet siden 2014, er der mere end to jobs til hver enkelt kvalificeret ansøger, anslår økonomen Mariano Mamertino.
Den enorme efterspørgsel gør det næsten umuligt for universiteterne at rekruttere AI-talenter, og i både USA og Storbritannien frygter man, at det fører til en ”missing generation”, som får konsekvenser for fremtidig undervisning og forskning.
– Vi taber den næste generation af akademikere, siger professor ved Imperial College London Maja Pantic til The Guardian.
Det største problem ved, at topforskere forlader den akademiske verden til fordel for den private sektor, er at eksperterne ikke bliver spredt ud i samfundet, som Maja Pantic beskriver det;
– Intellektet og ekspertisen bliver koncentreret i nogle ganske få virksomheder, siger professoren.
Maja Pantic har også oplevet, at en lovende ph.d.-studerende, der havde arbejdet under hende i tre år, uden videre forlod universitetet for den femdobbelte løn hos Apple.
– Han blev tilbudt sådan en kæmpe sum penge, at han ganske enkelt stoppede alt (forskning, red.) og forsvandt. Det kan vi ikke konkurrere med, understreger hun.
At industriens behov for AI-eksperter skulle have peaket, ser Zoubin Ghahramani, der nu arbejder for Uber, ikke nogen tegn på.
Universiteterne går derfor en stor opgave i møde med at uddanne i en grad, der imødekommer efterspørgslen. Men det er netop lettere sagt end gjort, når lektorer, postdocs og andet videnskabeligt personlige i stor stil lokkes over i den private sektor.
– Det er som at dræbe gåsen, der lægger de gyldne æg, beskriver han.
Ghahramani appellerer derfor til, at de britiske universiteter bliver mere fleksible omkring såkaldte ”joints positions”, hvor en forsker både er ansat i en privat virksomhed og samtidig varetager forsknings- eller undervisningsrelaterede opgaver på et universitet.
– De universiteter, der har været fleksible, har draget fordel, mener Zoubin Ghahramani.
Samfundet som helhed
En af Storbritanniens førende computerforskere, professor Nick Jennings, mener, det er afgørende for AI’s fremtid, at den videre udvikling foregår på universitetet.
Fordi udviklingen af kunstig intelligens ændrer så radikalt på mange dele af vores økonomi og samfund, bør transformationen være drevet af en bred vifte af innovative hjerner.
Universitetet er hjemsted for akademisk ekspertise i verdensklasse, kreative studerende og innovation startups, og det gør det til et unikt sted at udvikle AI’s økosystem, mener Nick Jennings.
Derfor er det også i tech-giganterne interesse at universiteterne fremover har stærke forskningsmiljøer inden for kunstig intelligens, og at samfundet som helhed drager nytte af AI-revolutionen, skriver Nick Jennings.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.