I Amerika orienterer næsten alle store tech-virksomheder sig mod brugen af kunstig intelligens, også kaldet artificial intelligence (AI). Og tech-giganterne er villige til at betale millioner af dollars for at bringe AI-eksperternes viden i spil.
Det er velkendte giganter som Google, Amazon, Facebook og Apple, der lokker de største AI-forskere væk fra universiteterne. Det betyder, at universiteterne mister den forskerkapacitet, og bliver begrænset i antallet af undervisere, der skal uddanne morgendagens AI-talenter.
På tværs af kloden har færre end 10.000 personer de nødvendige kompetencer til at bedrive AI-forskning, estimerer Element AI, et uafhængigt forskningscenter i Montreal, USA. Og manglen på AI-talenter betyder, at de store virksomheder forsøger at sikre sig så mange eksperter som muligt.
Samme billede tegner sig i Storbritannien. Det anerkendte Imperial College London, der over flere år har ligget i top som ét af Europas mest innovative universiteter, mister også forskere til private virksomheder.
For at kunne rekruttere de største talenter, tilbyder virksomhederne høje lønninger, imponerende computerfaciliteter og teknologiske udfordringer med vidtrækkende potentialer.
Det har tilsammen så stor en tiltrækningskraft, at det fik professor i Information Engineering (EI) på Cambridge Universitet, Zoubin Ghahramani, til at skifte den akademiske verden ud med en stilling som forskningschef hos samkørselstjenesten Uber i San Francisco.
– Det er både intellektuelt interessant og, fra et livsstilssynspunkt, meget svært at sige nej til, siger han til den britiske avis The Guardian.
Ikke alene er lønnen op til fem gange højere hos de store tech-giganter, de tilbyder også forskerne at arbejde med virkelig, fremfor mere teoretiske, problemstillinger og et dataset, universiteterne ikke kan matche.
En tabt generation
I Storbritannien er antallet af AI-jobs eksploderet. Ved næsten at være femdoblet siden 2014, er der mere end to jobs til hver enkelt kvalificeret ansøger, anslår økonomen Mariano Mamertino.
Den enorme efterspørgsel gør det næsten umuligt for universiteterne at rekruttere AI-talenter, og i både USA og Storbritannien frygter man, at det fører til en ”missing generation”, som får konsekvenser for fremtidig undervisning og forskning.
– Vi taber den næste generation af akademikere, siger professor ved Imperial College London Maja Pantic til The Guardian.
Det største problem ved, at topforskere forlader den akademiske verden til fordel for den private sektor, er at eksperterne ikke bliver spredt ud i samfundet, som Maja Pantic beskriver det;
– Intellektet og ekspertisen bliver koncentreret i nogle ganske få virksomheder, siger professoren.
Maja Pantic har også oplevet, at en lovende ph.d.-studerende, der havde arbejdet under hende i tre år, uden videre forlod universitetet for den femdobbelte løn hos Apple.
– Han blev tilbudt sådan en kæmpe sum penge, at han ganske enkelt stoppede alt (forskning, red.) og forsvandt. Det kan vi ikke konkurrere med, understreger hun.
At industriens behov for AI-eksperter skulle have peaket, ser Zoubin Ghahramani, der nu arbejder for Uber, ikke nogen tegn på.
Universiteterne går derfor en stor opgave i møde med at uddanne i en grad, der imødekommer efterspørgslen. Men det er netop lettere sagt end gjort, når lektorer, postdocs og andet videnskabeligt personlige i stor stil lokkes over i den private sektor.
– Det er som at dræbe gåsen, der lægger de gyldne æg, beskriver han.
Ghahramani appellerer derfor til, at de britiske universiteter bliver mere fleksible omkring såkaldte ”joints positions”, hvor en forsker både er ansat i en privat virksomhed og samtidig varetager forsknings- eller undervisningsrelaterede opgaver på et universitet.
– De universiteter, der har været fleksible, har draget fordel, mener Zoubin Ghahramani.
Samfundet som helhed
En af Storbritanniens førende computerforskere, professor Nick Jennings, mener, det er afgørende for AI’s fremtid, at den videre udvikling foregår på universitetet.
Fordi udviklingen af kunstig intelligens ændrer så radikalt på mange dele af vores økonomi og samfund, bør transformationen være drevet af en bred vifte af innovative hjerner.
Universitetet er hjemsted for akademisk ekspertise i verdensklasse, kreative studerende og innovation startups, og det gør det til et unikt sted at udvikle AI’s økosystem, mener Nick Jennings.
Derfor er det også i tech-giganterne interesse at universiteterne fremover har stærke forskningsmiljøer inden for kunstig intelligens, og at samfundet som helhed drager nytte af AI-revolutionen, skriver Nick Jennings.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.