– Danmarks Tekniske Universitet ses som en af de fremmeste universiteter i Europa, og de har en tradition for at samarbejde med industrien. Vi vil gerne være tættere med universiteterne, og have de studerende med ind i udviklingen, fortæller Harri Saikkonen, Managing Director for Atos Nordics.
Som det første universitet i norden har DTU indgået samarbejde med Atos – en af de førende leverandører af digital transformation med Atos. Det betyder, at DTU får en computer der emulerer en kvantecomputer, og som Atos og DTU i fællesskab skal udvikle.
–Kvantecomputere er i rivende udvikling, og det er den teknologi, der skal uddanne fremtidens IT-specialister. Computerne er ikke færdigudviklede endnu, men der er gode indikationer på, hvordan man forventer, at man skal programmere, når de snart er til rådighed, fortæller Anders Bjarklev, rektor på DTU.
DTU skal lave eksplorativ forskning
Kvantecomputeren kan håndtere store mængder af data, og på DTU vil både forskere og studerende have muligheden for at eksperimentere med denne type af computer, som højst sandsynligt vil være langt mere tilgængelig om nogle år.
– Vores studerende og forskere kan lege, øve sig, blive klogere og udvikle videre på computeren, og spille den viden tilbage til Atos, fortæller Anders Bjarklev.
For DTU er samarbejdet en unik mulighed for at være med i udviklingen af computeren. Anders Bjarklev er meget glad for samarbejdet, og han mener, at der allerede nu sidder forskere og professorer og tænker over, hvordan kvantecomputeren kan bruges, når den bliver leveret i 2019.
–Vi har nogle ideer, men er enormt nyt område. Der findes ikke mange af disse computere. Derfor bliver det en meget eksplorativ form for forskning. Og det er det, vi godt kan lide, og det vi, som universitet, skal være en del af. Også selvom vi ikke ved hvad det præcis bliver til om 5-10 år.
Computerne vil kunne fremme udviklingen
Teknologien til denne slags computere har været udviklet siden 1980’erne, men hvordan og til hvad kvantecomputere kan bruges, vides slet ikke endnu. Derfor er ”læringsmaskinerne”, som DTUs kommende kvantecomputer emulator hedder, et vigtigt redskab i udviklingen.
– Vi ved at computerkapaciteten er vokset i de sidste årtier, og vi ved at mængden af data stiger hurtigere end computerens kapacitet. Derfor vil der komme en tid, hvor computerens kapacitet er i underskud. Spørgsmålet er så nu, hvordan man kan udvikle computeren og bruge den.
Kvantecomputeren vil formegentlig kunne fremme udviklingen af deep learning, algoritmer og kunstig intelligens inden for områder, der spænder fra lægemiddelindustrien til nye materialer.
– Men vi ved intet med sikkerhed endnu, siger Harri Saikkonen.
Derfor er et behov for at udforske kvantecomputernes potentiale og anvendelsesmuligheder. Atos har i dag fire forskningssamarbejder og vil i fremtiden indgå flere partnerskaber med universiteter verden over.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.