Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Er ny grøn forskningsmilliard blot en omprioritering?

En del skal måske hentes fra Innovationsfonden og DFF. Flere rejser kritik.

Statsminister Mette Frederiksen. Foto: Socialdemokratiet

Èn milliard ekstra kroner bliver øremærket til grøn forskning, så vi kan nå de ambitiøse 2030 mål om at udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser. 

Den melding kom statsminister Mette Frederiksen forleden med til Socialdemokratiets partikongres, og udtalelsen blev hurtigt efterfulgt af en officiel pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Her blev det igen understreget, at det er nye penge, der skal sættes af til grøn forskning – det er altså penge “ud over det, der bliver brugt i dag”, skriver ministeriet

De fleste er meget begejstret over regeringens prioritering af klimaet, men spekulerer også i, om der blot er tale om en omprioritering. 

Ifølge Politiken skal ca. 630 mio. kr. komme ved at hæve forskningsreserven på den kommende finanslov, mens knap 200 mio. kr. hentes ved at fjerne støtten fra statens pioner-centre. Yderligere 200 mio. skal findes hos Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, som skal øremærkes til grøn forskning.

Det er særligt indgrebet i de frie midler, der har fået flere politiske ordførere til rejse kritik. De mener, at der de seneste år allerede er blevet skåret alt for meget i de frie forskningspenge.

Det er som udgangspunkt også vores holdning. Men det er svært at sige endnu, fordi der ikke er kommet noget konkret. Havde det været sikkert og fremlagt på finansloven, havde snakken kunne foregå på en anden måde, siger formand i DFF, David Dreyer Lassen.

Ingen vil bekræfte tallene
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke ønsket at be- eller afkræfte de tal, som Politiken har i deres artikel vedrørende pengene til den grønne milliard, men fortæller, at der i efteråret 2019 kommer et egentlig forslag fra regeringen om, hvordan det skal finansieres.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Politiken selv ang. tallene, men Danmarks Grundforskningsfond, der varetager pioner-centrene, udtaler:

– Fundingen af pioner-centrene er uændret. Hele projektet er på sporet, siger direktør i Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olsen.

Heller ikke de 200 mio. kr., der skal hentes fra Innovationsfonden og DFF er blevet bekræftet, men hos den frie forskningsfond venter man spændt på besked.

Dog er det ikke uvant for fonden at få såkaldte tematiske penge, som de øremærkede penge fra regeringen er. 

Sidste år gik 130 mio. til tematisk forskning, mens én milliard gik til fri forskning. Men her var der allerede meget grønt.

– Det er sådan, det er med de midler, der kommer fra forskningsreserven (at nogle penge er tematiske, red). Men folk, der får penge fra Danmarks Frie Forskningsfonds frie midler, forsker jo også i grøn forskning i forvejen. 15 procent af forskningen har over de seneste fire år gået til grøn omstilling, siger formand i DFF, David Dreyer Lassen og fortsætter:

– Men hvis der næste år ligger tematiske midler indenfor grøn forskning, er vi selvfølgelig også parate til at løfte det, siger han. 

Den fri forskning er allerede rundbarberet
Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken, har været en af de første til at kommentere på den mulige finansiering af den grønne milliard. Og hun er ikke begejstret for, at der skal hentes penge hos den frie forskning.

Vi er ikke klar til at tage 200 millioner fra den frie forskning, den er allerede blevet rundbarberet af den tidligere regering. Men vi vil meget gerne hjælpe med at finde mindst de sidste 200 millioner et andet sted. Det kan også være, vi kan hjælpe med at finde endnu flere penge til det her område, siger hun til Politiken.

Selvom man er meget positiv over den høje prioriteringen af klimaet, er man også hos regeringens støttepartier, betænkelig ved at øremærke yderligere penge hos DFF.

Jeg synes, det er rigtig problematisk, og det er i hvert fald ikke groet i vores baghave. Det er en fond, der har været beskåret meget hårdt i rigtig mange år, siger forskningsordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, til Uniavisen.

Pengene er bare en omprioritering
Både statsminister Mette Frederiksen selv og den officielle pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet klargør, at der er tale om en ekstra milliard, som skal bruges til at finansiere den grønne forskning. 

Men flere stiller sig kritisk overfor, om de nye penge rent faktisk er dugfriske, eller om det egentlig er en ren omprioritering. 

Forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen siger til Uniavisen, at han ikke mener, at det er nye penge, hvis de hentes i DFF. Så bliver “hunden fordret med dens egen hale”.

Og selv Socialdemokratiets egen forskningsordfører sår i en udtalelse tvivl om, hvordan finansieringen skal se ud, da han bliver spurgt, om det ikke er muligt at finde finansiering andet sted end hos fri forskning. 

– Der er jo nye penge i det her, så det gør vi også. Men vi er nødt til at sige, at hvis vi skal op på det niveau, som vi har brug for til grøn forskning, så må vi også se på, hvad der ligger i forvejen (af penge, red.), siger Kasper Sand Kjær til Uniavisen.

Den prisvindende videnskabsjournalist Jens Ramskov er dog gået et skridt videre, og er til Teknologiens Mediehus kommet med en analyse af, hvorfor den grønne milliard rent faktisk ikke giver ekstra penge til forskning efter hans mening.

Inden forskerne begynder at savle over den ekstra milliard, skal de vide, at der er tale om en omfordeling inden for et samlet offentligt forskningsbudget, der forventes at blive fastholdt på én procent af bruttonationalproduktet, som det også var tilfældet under den forrige regering, skriver Jens Ramskov i sin analyse.

Så selvom BNP forventes at stige i 2020, vil det offentlige forskningsbudget kun stige med 385 mio. kr., og vi vil derfor komme til at høre uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sige, at budgettet stiger i kroner, men procentvis er det status quo, mener Jens Ramskov.

Når finanslovforslaget bliver præsenteret, vil der være en såkaldt forskningsreserve, som sidste år var på 1,4 mia. kr., og som i år nok vil være på nogenlunde samme niveau, muligvis lidt større, konkluderer han afslutningsvis i sin analyse

Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.