Regeringen vil sætte Danmark i front som et grønt foregangsland både i Europa og globalt. Det er ambitionen med det klimaudspil, regeringens officielt præsenterede i tirsdags.
Efter planen skal Danmark være klimaneutralt i 2050, og derfor er det nødvendigt at udvikle teknologier, der kan optage og binde CO2 fra atmosfæren.
Regeringen vil afsætte 100 mio. kroner til ”en dedikeret dansk forskningsindsats” inden for CO2-optag og -lagring. Og det er positivt, at regeringen vil satse på det her område, men hvis det virkelig skal gøre en forskel, er 100 mio. kroner ikke nok, mener lektor ved DTU Kemiteknik, Philip Fosbøl:
– Det får os til at starte, men det får os overhovedet ikke i hus. Det sætter ikke Danmark i en førerposition på det her punkt, lyder hans vurdering.
Hvis Danmark skulle være et foregangsland med hensyn til at fjerne CO2 fra atmosfære, ville det kræve en forskningsindsats på mindst 1-2 mia. kroner, mener Philip Fosbøl.
Det er ikke alene afgørende, at vi får mindsket vores CO2-udledning. CO2-fjernelse er heller ikke til at komme uden om, hvis vi skal holde den globale opvarmning på under 1,5 grad, konstaterede FN’s klimapanel, IPCC, fornylig med en rapport.
I den opsætter panelet fire scenarier for, hvordan vi kan undgå en global temperaturstigning på over 1,5 grad, jævnfør målet i Paris-aftalen fra 2015. Og i alle fire scenarier er teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren en del af løsningen.
Svarer til to forskningsprojekter
De 100 mio. kroner, regeringen vil styrke området med, omfatter både teknologiske og biologiske tiltag. CO2-optag eller -lagring kan enten foregå via skovbrug, altså ved at plante træer, der kan optage CO2, eller via teknologier, der kan rense atmosfæren for CO2 og lagre det.
I og med at de 100 mio. kroner skal dække begge metoder, kan man forvente, at den teknologiske forskning bliver tilgodeset med omkring 50 mio. kroner.
– Det svarer måske til to forskningsprojekter med to-tre forskere tilknyttet hver. Og kan to forskningsprojekter føre til en nuludledning i Danmark? Det tvivler jeg meget på, siger Philip Fosbøl.
Hans vurdering er, at de penge, der er afsat, højst vil kunne understøtte ”basic science og grundforskning, men ikke store demonstrationsprojekter” inden for området.
– Når vi kører store EU-projekter, hvor vi skal demonstrere én teknologi, koster det typisk 70-100 mio. kroner, siger forskeren.
Samtidig er det vigtigt at huske, selv inden for CO2-lagring og -optag findes der konkurrerende teknologier. Og hver enkelt spor kræver i sig selv den her form for investering, fortæller Philip Fosbøl.
– Derfor kunne det også være interessant at se, hvad vi har investeret i vindmølle- og solcellesektoren, så de 100 mio. kroner kan sættes i det rette perspektiv, påpeger han.
En dråbe i havet
Men hvor er vi rent forskningsmæssigt i dag, i forhold til at kunne optage eller lagre CO2 fra atmosfæren?
– Der, hvor man er med den tekniske forskning, svarer til, da man byggede den første vindmølle. Teknologien er til rådighed, men vi er på et meget lavt udviklingsstadie, lyder svaret fra Philip Fosbøl, der understreger at;
– Det kræver ressourcer at udvikle den her teknologi, og jo længere tid vi venter, desto dyrere bliver det.
Det er en forskningspolitisk målsætning for den danske regering, at offentlige midler til forskning og udvikling skal udgøre 1 procent af BNP, svarende til mere end 20 mia. kroner.
– Så er 100 mio. kroner jo en dråbe i havet, siger Philip Fosbøl.
Norge er blandt de allermest ambitiøse på området, fortæller han, da vores norske naboer har investeret i et stort anlæg, som optager CO2 og lagrer det i jorden.
Det er altså veldokumenteret, at metoden med at optage og lagre CO2 kan lade sig gøre. Men det kræver en stor og vedvarende indsats for politisk side.
– Det er vigtigt, at man dedikerer nogle penge til det her. De puljer, vi forskere normalt har anvendt til forskningen, har været åbne forskningspuljer, hvor alle og enhver kan søge. Derfor bliver det interessant med en noget mere fokuseret forskningsindsats, siger Philip Fosbøl.
Forskning i landbrug og elbiler
Som en del af planen vil regeringen desuden afsætte 90 mio. kroner til klimaforskning i landbruget, så vi i fremtiden kan producere mere klimavenlige fødevarer. Landbruget er i dag en af de helt store udleder af drivhusgasser.
Benzin- og dieselbiler spiller en stor rolle i regeringens udspil, og målet er, at den sidste benzin- og dieselbil skal være solgt i 2030. Derfor vil regeringen også igangsætte forskning i elbilers samspil med energisystemet, så systemet er forberedt på et stort antal elbiler i fremtiden. Regeringen har dog ikke sat noget beløb på denne forskningsindsats.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.