Da regeringens finanslovsforslag for 2018 blev fremlagt i slutningen af august, var det med det glade budskab, at der ville komme flere penge til dansk forskning.
Dansk forskning kan få knap 400 mio ekstra
Men det er ikke nødvendigvis hele historien. For samtidig med at der tilføres flere penge fortsætter de årlige 2 procents besparelser på budgetterne, det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Det betyder at f.eks. Københavns Universitet i perioden frem til 2021 skal spare 909 mio. kr., skriver Universitetsavisen.
Tallene stammer fra en redegørelse til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, som Søren Pind har afleveret på baggrund af et spørgsmål stillet af socialdemokraten Mette Reissmann.
Tallen viser også, at Københavns Universitet er det universitet, der rammes suverænt hårdest.
På andenpladsen med næststørst besparelser i perioden kommer Aarhus Universitet, der samlet skal spare 629 mio. kr. Med andre ord skal KU spare 45 procent mere end Aarhus Universitet, på trods af at der kun er lige over 2000 studerende til forskel på de to universiteter (ca. 38.600 på KU og ca. 36.500 på AU, ifølge Uniavisen).
På tredjepladsen kommer Syddansk Universitet, der skal spare 503 millioner i perioden.
Besparelserne vækker bekymring hos Mette Reissman:
– Tallene viser, at der spares kraftigt, hvilket efter min opfattelse kan få negative konsekvenser som dårlig undervisning, fyring af personale, lukning af uddannelsesinstitutioner med videre, siger hun.
Samlet skal der findes besparelser for 1.9 mia kr. på tværs af uddannelses- og forskningsinstitutionerne via omprioriteringsbidraget.
Du kan læse Søren Pinds redegørelse her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
