Fra talerstolen på DI’s topmøde i september lovede en relativt nytiltrådt statsminister flere penge til grøn forskning. Et løfte, der i første omgang blev indfriet med aftalen om forskningsreserven, hvor regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget afsatte 1,5 mia. kr. til grøn forskning.
Det er ambitiøst – og det giver håb om, at 2020 bliver året, hvor Danmark bliver endnu mere ambitiøs og investerer endnu mere i fremtiden. Vi har brug for en ambitiøs plan for forskningen. En forskningsplan, der tager Danmarks fremtid alvorligt og løfter de offentlige forskningsinvesteringer over et loft på 1 pct. af BNP.
I 2020 skal vi prioritere de grønne forskningsmidler, så de gør størst mulig gavn
Samtidig har et enigt Folketing meldt ud, at vi skal se på, om de penge, som afsættes til forskning, rent faktisk også bruges på forskning og ikke bare flyttes rundt mellem forskellige offentlige kasser. Det ser vi også frem til, for investeringerne i forskning og udvikling er absolut nødvendige for, at vi kan få et åbent og velstående samfund i vækst og balance såvel som nye, grønnere teknologier og løsninger.
I 2020 skal vi prioritere de grønne forskningsmidler, så de gør størst mulig gavn. Det handler ikke om at udpege konkrete forskningsprojekter, men om at understøtte udviklingen af de nye teknologier og løsninger, der kan bidrage mest til at løse klimakrisens udfordringer.
Innovationssystemet er et afgørende område
Fra Dansk Industris side bakker vi varmt op om klimapartnerskaberne og glæder os til at diskutere, hvordan en målrettet forsknings- og innovationsindsats kan bidrage til at nå de ambitiøse mål. At få håndteret klimaudfordringerne og indrettet samfundet på en mere bæredygtig måde – ja det er vel nok den vigtigste mission de kommende år.
I 2020 er innovationssystemet også et afgørende fokusområde for Dansk Industri. I 2019 leverede det internationale ekspertpanel om innovation en række anbefalinger til, hvordan vi kan skabe et endnu bedre innovationssystem.
Læs også: Internationale eksperter: Dansk forskning mangler en klar retning.
For selv om meget fungerer, så er det klare budskab fra ekspertpanelet, at vi stadig er alt for dårlige til at omsætte viden til nye løsninger.
Et godt samarbejde kræver gensidig forståelse, klar arbejdsdeling og gode aftaler og retningslinjer, men det er ikke en løsning at stoppe med at samarbejde
Nu skal vi i arbejdstøjet og iværksætte ekspertpanelets anbefalinger. Det skaber nemlig en stor værdi for samfundet, når forskere og virksomheder samarbejder. Det kræver, at vi ser på sammenhængen i innovationssystemet og sætter en fælles retning. Igen er ledetråden et højt ambitionsniveau.
Ingen har glæde af fusk og sjusk
Med en fælles indsats kan vi nå langt, og meget længere end vi kan hver for sig. Desværre så vi i 2019 uklare, dårlige aftaler, og at der blev sat spørgsmålstegn ved enkelte forskeres integritet og forskningsfrihed. Det skal vi ikke acceptere, for lad det være sagt en gang for alle: Ingen har glæde af dårlig forskning. Ingen har glæde af fusk og sjusk.
Et godt samarbejde kræver gensidig forståelse, klar arbejdsdeling og gode aftaler og retningslinjer, men det er ikke en løsning at stoppe med at samarbejde.
Danmark er allerede et førende land, når det kommer til forskning og innovation, men hvis vi ønsker at bevare vores position i fremtiden, kræver det en fokuseret og sammenhængende indsats, hvor vi får bragt forskere, virksomheder og offentlige myndigheder tættere sammen, så de i fællesskab kan udvikle nye, robuste løsninger til fremtiden.
Lad 2020 blive året, hvor vi sætter handling bag ordene og investerer i fremtiden!
