I Information 18/9 2020 svarer Ane Halsboe-Jørgensen på medlemmer af Det Unge Akademis kritik af ønsket om større politisk styring af forskningen i Danmark. Først og fremmest vil vi gerne takke ministeren for åbent og tydeligt at svare på vores kritik. Vi deler ministerens begejstring for forskningen og dens helt centrale rolle i at løse samtidens store udfordringer, ikke mindst klimakrisen.
Vi forstår også det politiske ønske om at prioritere midler til særlige indsatsområder og bifalder det øgede fokus på klimaet. Men vi forholder os kritiske, hvis det sker på bekostning af bredden i den danske forskningsindsats.
Hvis man kanaliserer en stor del af forskningsmidlerne til et enkelt indsatsområde, går det ud over vores vidensberedskab og den frie forskning. Det betyder forringede muligheder for at udvikle ny viden, der kan hjælpe os til at forstå og agere i en hastigt foranderlig verden og levere forskningsbaseret undervisning til den brede vifte af kandidater, vi uddanner til samfundet.
Det hæmmer desuden vore muligheder for at imødegå fremtidige udfordringer. Lad os tage de to mest presserende kriser som eksempler: Det var den fri grundforskning, der gjorde, at forskere – længe inden det blev politisk og finansieringsmæssigt opportunt – udforskede klimaforandringer, pegede på konsekvenserne af CO2-udledning og råbte vagt i gevær. Det er vore kollegers modeller og metoder, der i dag hjælper os til at forstå, hvor grelt det står til, og hvor akut behovet er for at handle.
Essentielt med vidensberedskab
Det er ligeledes nybrud fra grundforskningen, der har skabt grundlaget for mange af de teknologiske landvindinger, som kan hjælpe os med at overkomme krisen. På samme måde har det været helt essentielt for vores muligheder for at tackle corona-epidemien, at vi har haft et vidensberedskab i form af bl.a. forskning i epidemiologi, vaccineudvikling, infektionsmedicin, kommunikation og menneskelig adfærd i krisesituationer.
I modsætning til, hvad ministeren synes at antage, ser vi derfor ikke grundforskningen og den anvendte forskning som hinandens modsætninger
Det er på basis af vores vidensberedskab, at vi i dag skaber og implementer de løsninger, der skal hjælpe os til at overkomme pandemien. Det brede vidensberedskab er samfundets “early warning system” og første bolværk mod kommende kriser. Det skal vi tage vare på.
Ministeren fremhæver, at det kræver samspil mellem grundforskning og anvendt forskning at løse vores udfordringer i praksis, blandt andet via implementering af ny viden og nye teknologier. Det synspunkt deler vi, og mange medlemmer af Det Unge Akademi arbejder netop med anvendt forskning og innovationsprojekter, der bringer viden fra grundforskningen i spil for at løse aktuelle problemstillinger.
I modsætning til, hvad ministeren synes at antage, ser vi derfor ikke grundforskningen og den anvendte forskning som hinandens modsætninger. Men vi opfatter grundforskningen som en forudsætning for den anvendte forskning. Hvis vi svækker grundforskningen, forringer vi også muligheden for den anvendte forskning.
Grundvidenskabeligt fundament
Ministeren nævner som eksempel, at Danmark har en international førerposition i at bekæmpe sukkersyge, fordi vi har haft et tæt samspil mellem forskning og udvikling. Den anskuelse deler vi, og flere af akademiets medlemmer arbejder i dette krydsfelt.
Vi er særligt bekymrede for, at midler afsat til forskning kan dirigeres til udviklings- og implementeringsprojekter
Men her er det værd at hæfte sig ved, at Novo Nordisk med virksomhedens videnskabelige chefrådgivers ord er bygget på grundvidenskabens opdagelser og samarbejde med universiteterne.
Dette understøttes af undersøgelser fra Harvard University, som i samarbejde med medicinalgiganten Novartis har påvist, at 8 ud af 10 af de mest banebrydende lægemidler skabt i USA mellem 1985 og 2009 kan føres i lige linje tilbage til grundforskningsmæssige opdagelser.
Det er derfor, vi er særligt bekymrede for, at midler afsat til forskning kan dirigeres til udviklings- og implementeringsprojekter. Metaforisk talt er grundforskning at grave brønde, og anvendt forskning er at trække vandet op. Der bliver kun ved med at være vand at hente, hvis man husker at grave nye brønde, før de gamle er udtømt.
Af Rasmus Bjørk (Professor, DTU), Peter Dalsgaard (Professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg), Henrik Dimke (Lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi), Liselotte Jauffred (Lektor, KU, formand for Det Unge Akademis formidlings udvalg), Kristoffer Kropp (Lektor, RUC), Andreas Hougaard Laustsen (Lektor, DTU), Bjørn Panyella Pedersen (Lektor, AU), Thomas Just Sørensen (Lektor, KU), Karen Vallgårda (Lektor, KU, næstformand for Det Unge Akademi).
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab. Forfattere angivet i alfabetisk rækkefølge.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.