For nylig rundede vi årsdagen for Danmarks første store coronanedlukning, hvilket gav anledning til at gøre regnebrættet op med hensyn til epidemiens mange og forskellige konsekvenser for danskerne og samfundet i det hele taget.

En del af søgelyset rettede sig mod de erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser, som diverse hjælpepakker har forsøgt at afbøde. I den sammenhæng flyver et tema som forskning let under radaren set i forhold til andre og måske mere håndgribelige konsekvenser af coronakrisen.

Men corona har, selvfølgelig, også haft betydning for forskernes arbejdsbetingelser.

Læs også: Politikerne bør tage mere ansvar for dansk forskning midt i coronakrisen

Forsinkelser af forskningsprojekter og midlertidige ansættelser, som ophører inden projektet er færdigt, er i hvert fald nogle af de konkrete konsekvenser, som IDAs universitetsansatte medlemmer peger på i en undersøgelse, som vi gennemførte i efteråret 2020.

Vi risikerer at værdifuld forskning kan gå tabt

I undersøgelsen, som omfatter mere end 700 forskningsaktive medlemmer, svarede 65 procent, at de var blevet forsinket i deres forskning på grund af coronakrisen. Kun hver fjerde forventede at kunne indhente forsinkelsen, mens langt hovedparten – 57 procent – var usikre på, om de kan nå at indhente forsinkelsen.

Desuden forventede næsten hver femte af de forsinkede, at deres ansættelse ville ophøre, inden forskningsprojektet var færdigt.

Krisen kan påvirke den enkelte forsker

Undersøgelsen viser med al tydelighed den sårbarhed, som coronakrisen afdækker i forhold til det danske universitetssystem med forholdsvis mange løstansatte forskere i tidsbegrænsede stillinger. Ikke alene risikerer vi at værdifuld forskning kan gå tabt – situationen risikerer selvsagt også at påvirke den enkelte forskers karrieremuligheder, i hvert fald på kort sigt.

Læs også: Invester i fremtidens vækst

Jeg har ikke noget overblik over, hvordan andre faggruppers forskningsarbejde er blevet påvirket af coronasituationen, men det ligger lige for, at corona også her må have skabt udfordringer, som skal adresseres.

Politikerne må på banen

Derfor er det oplagt at politikerne nu sætter sig sammen med universiteterne for at få overblik og for at finde løsninger. Med hensyn til løsninger kan man med fordel finde inspiration i tidligere corona-betingede initiativer, som da politikerne i efteråret 2020 bevilgede en pulje på 18 millioner kroner til at forlænge ph.d.-ansættelser.

Det er vigtigt at få opdateret behovet for midler til forlængelse af løstansatte forskere, og at man her ikke blot kigger på ph.d’erne, men udvider kredsen til i princippet at omfatte alle tidsbegrænsede forskerstillinger, som for eksempel postdocs og videnskabelige assistenter.

Læs også: Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere

Coronakrisen trækker længere ud, end man forestillede sig i efteråret, og derfor giver det god mening at sikre, at man er på omgangshøjde med initiativer, som mindsker de negative effekter for forskningen mest muligt.