For nylig rundede vi årsdagen for Danmarks første store coronanedlukning, hvilket gav anledning til at gøre regnebrættet op med hensyn til epidemiens mange og forskellige konsekvenser for danskerne og samfundet i det hele taget.
En del af søgelyset rettede sig mod de erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser, som diverse hjælpepakker har forsøgt at afbøde. I den sammenhæng flyver et tema som forskning let under radaren set i forhold til andre og måske mere håndgribelige konsekvenser af coronakrisen.
Men corona har, selvfølgelig, også haft betydning for forskernes arbejdsbetingelser.
Læs også: Politikerne bør tage mere ansvar for dansk forskning midt i coronakrisen
Forsinkelser af forskningsprojekter og midlertidige ansættelser, som ophører inden projektet er færdigt, er i hvert fald nogle af de konkrete konsekvenser, som IDAs universitetsansatte medlemmer peger på i en undersøgelse, som vi gennemførte i efteråret 2020.
Vi risikerer at værdifuld forskning kan gå tabt
I undersøgelsen, som omfatter mere end 700 forskningsaktive medlemmer, svarede 65 procent, at de var blevet forsinket i deres forskning på grund af coronakrisen. Kun hver fjerde forventede at kunne indhente forsinkelsen, mens langt hovedparten – 57 procent – var usikre på, om de kan nå at indhente forsinkelsen.
Desuden forventede næsten hver femte af de forsinkede, at deres ansættelse ville ophøre, inden forskningsprojektet var færdigt.
Krisen kan påvirke den enkelte forsker
Undersøgelsen viser med al tydelighed den sårbarhed, som coronakrisen afdækker i forhold til det danske universitetssystem med forholdsvis mange løstansatte forskere i tidsbegrænsede stillinger. Ikke alene risikerer vi at værdifuld forskning kan gå tabt – situationen risikerer selvsagt også at påvirke den enkelte forskers karrieremuligheder, i hvert fald på kort sigt.
Læs også: Invester i fremtidens vækst
Jeg har ikke noget overblik over, hvordan andre faggruppers forskningsarbejde er blevet påvirket af coronasituationen, men det ligger lige for, at corona også her må have skabt udfordringer, som skal adresseres.
Politikerne må på banen
Derfor er det oplagt at politikerne nu sætter sig sammen med universiteterne for at få overblik og for at finde løsninger. Med hensyn til løsninger kan man med fordel finde inspiration i tidligere corona-betingede initiativer, som da politikerne i efteråret 2020 bevilgede en pulje på 18 millioner kroner til at forlænge ph.d.-ansættelser.
Det er vigtigt at få opdateret behovet for midler til forlængelse af løstansatte forskere, og at man her ikke blot kigger på ph.d’erne, men udvider kredsen til i princippet at omfatte alle tidsbegrænsede forskerstillinger, som for eksempel postdocs og videnskabelige assistenter.
Læs også: Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere
Coronakrisen trækker længere ud, end man forestillede sig i efteråret, og derfor giver det god mening at sikre, at man er på omgangshøjde med initiativer, som mindsker de negative effekter for forskningen mest muligt.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.