Coronakrisen har på nuværende tidspunkt kostet Danmark og danskerne 536 milliarder kroner på Bruttonationalproduktet, lød det lørdag fra Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) i Berlingske.
Ifølge CBS-professoren svarer det til omkring 25 procent af Danmarks samlede produktion på et år. For den menige dansker er faldet i BNP til at føle på – omkring 90.000 kroner pr. person kommer krisen til koste.
Hvis den slutter nu.
For prisen fortsætter med at stige, så længe det danske samfund fortsat er lukket ned.
Læs også: Unge forskere: Sæt forskningen fri fra BNP-målsætningen i 2021
Jeg negligerer ikke, at vi alle kommer til at miste på penge på nedlukningen. Tværtimod, men løfter vi os op fra hjemmeøkonomien og skuer mod horisonten, kan faldet i BNP give langt større problemer end de 536 milliarder kroner.
Faldet i BNP kan betyde manglende dansk innovation og vækst.
De offentlige regnskaber
De offentlige forskningsbevillinger er fastsat til at udgøre én procent af BNP. Ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik svarede det i 2019 til omkring 25,5 milliarder kroner. Samme år svarede antallet af beskæftigede i den offentlige forskning til 24.600 årsværk.
Fortsætter BNP med at falde, vil universiteterne med al sandsynlighed blive tvunget til at spare yderligere
Til sammenligning brugte det private erhvervsliv omkring 42,5 milliarder kroner på forskning og udvikling, hvilket beskæftigede 37.600 årsværk.
Med Rangvids beregning om fald i BNP begynder det at se sort ud.
Læs også: Radikale Venstre: “Vi skal finde en milliard ekstra til forskning”
Ikke mindst for de danske universiteter, der ikke ligefrem blomstrer økonomisk. Fortsætter BNP med at falde, vil universiteterne med al sandsynlighed blive tvunget til at spare yderligere, hvilket vil føre til fyringer og deraf følgende dårligere vilkår for de tilbageværende forskere. Med færre midler og færre hænder skal du ikke være Nostradamus for at forudse et fald i kvaliteten af den offentlige danske forskning.
Og så begynder skruen uden ende.
For med dårligere vilkår for den offentlige forskning vil den offentlige forskning se et brain drain, hvor de dygtigste forskere søger til det private erhvervsliv eller udlandet for at få midler til deres forskning.
Dermed står vi som land og samfund i en dårlig situation, når vi igen skal sparke gang i hjulene.
Corona-prioriteringer
Allerede i foråret 2020 var der bekymring over det mulige fald i BNP. Til Science Report sagde koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, om udsigten til yderligere sparerunder på universiteterne:
– Kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til. For lægemiddelindustrien går der nemlig en lige linje fra topforskning til ny og bedre behandling af patienterne, men også til dansk lægemiddeleksport på næsten 130 milliarder kroner og et bidrag på godt 85 milliarder kroner til Danmarks overskud på betalingsbalancen.
Læs også: Lif: Fald i BNP må ikke betyde færre penge til forskning
Hun opfordrede i samme åndedrag til, at politikerne indførte et ”clock-stop” på midlerne til den offentlige forskning, så den som minimum blev fastholdt på niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020.
Det har politikerne ikke valgt at gøre.
Hvilket kan være som at tisse i bukserne
I stedet har de valgt at prioritere ting, der er direkte relateret til den aktuelle coronakrise.
Hvilket kan være som at tisse i bukserne … eller som Ida Sofie Jensen sagde sidste forår:
– Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned.
Sats på innovation og forskning
Jeg er langt fra den første – og sikkert ikke den sidste – der skriver disse ord: Faldet i BNP bør ikke ligge den offentlige forskning til last.
Politikerne skal og bør fokusere på, at Danmark er et land, der satser målrettet på innovation. Målrettet på forskning. Og store dele af den innovation og forskning kommer fra og bliver udført i offentligt regi, hvorfra den bliver samlet op af private virksomheder, der bidrager til danske arbejdspladser og vækst.
Der er et lille lys i mørket
Der er dog et lille lys i mørket for dansk forskning, hvis Jesper Rangvids ord i Berlingske står for troende.
– Da nedlukningen kom, så vi et ekstremt hurtigt fald på de finansielle markeder og i den økonomiske aktivitet. Det lukkede helt vanvittigt hurtigt ned, men lige så hurtige var vi til igen at gå ud og bruge penge, da det blev muligt. Det er en vigtig lære, når vi kommer ud på den anden side af krisen. Det, som skete sidste sommer, giver håb om, at når vaccinerne bliver rullet ud, kan opsvinget blive ganske kraftigt, siger han.
Læs også: Opråb fra forskningslandskabet: 1 pct.-målsætningen er for uambitiøs
Det kan vi krydse fingre for, så dykket i bevillinger og dermed innovationskraft kun blive kortvarig.
Men det ville være mere glædeligt og klædeligt, hvis vi så et Folketing, der tog større ansvar for dansk forskning.
