Den danske life science–branche (lægemidler, medicinsk udstyr og biotek) indtager i dag en helt central plads i dansk økonomi. Med imponerende vækstrater hvert år udgør branchens eksport i dag 19 procent af den samlede danske vareeksport, og samfundsbidraget er tilsvarende stort: 24,7 milliarder kroner i selskabs- og personskatter.
Foruden det økonomiske bidrag spiller life science-branchen en helt afgørende rolle i at tilbyde innovativ patientbehandling til borgere i både Danmark og på globalt plan. Hver eneste dag hjælper danske life science-virksomheder patienter til at få et bedre og sundere liv.
Covid-19-krisen har tydeligt illustreret denne sammenhæng: Dels har den danske life science-eksport sikret, at vi trods nedlukning og global finansiel afmatning fortsat har genereret indtægter til landet, og dels viser kampen mod virussen, at løsningerne på sundhedskrisen kommer fra biotek.
Det er afgørende at kigge på vækstlaget i life science-branchen
Biotek-branchen har leveret løsningerne på covid-19 – de første vacciner fra BioNTech/Pfizer og Moderna er udviklet af biotek-selskaber, og biotek-selskaber har også leveret de mest lovende behandlinger af covid-19: remdesivir (Gilead) og REGN-COV2 (antistof-cocktail fra Regeneron). Også danske biotek-selskaber har kastet sig ud i udviklingen af vacciner og behandlinger, så der er mere på vej.
Vi bør kigge på biotek
Biotek byder også på løsninger på mange andre samfundsudfordringer – fra renere og grønnere produktion over bedre og mindre klima-belastende fødevarer til fremtidens energi-fremstilling. Det er derfor vigtigt at huske den dobbelte bundlinje, som life science-branchen repræsenterer: samfundsbidrag og sundhed.
LÆS OGSÅ: Klimapartnerskab på vej med biotekkens svar på vindmølleeventyret
Man kan med rette sige, at Danmark i dag er blevet til en life science-nation. Det er godt, for branchen er mindre følsom overfor konjunkturer, og vi har et godt fundament til at bygge branchen endnu større.
Om Dansk Biotek
Dansk Biotek er brancheforeningen for danske biotekvirksomheder.Foreningen arbejder på at udbrede kendskabet til den danske biotek-branche. Det sker blandt andet gennem politiske møder og deltagelse i den offentlige debat.
Fremdriften er i mange år blevet drevet af de store, globalt orienterede danske life science-virksomheder. Det er dog afgørende også at kigge på vækstlaget i life science-branchen: biotek.
Biotekbranchen er mangfoldig, og den dækker over dels forskning i og udvikling af innovative lægemidler, og dels bioteknologiske produkter til anvendelse i eksempelvis industriel produktion og fremstilling af klimavenlige brændstoffer.
Samtidigt er biotekbranchen kendetegnet ved en lang og omkostningsfuld udviklingsfase. Det koster i gennemsnit mindst 10 milliarder kroner at udvikle et nyt lægemiddel, og det tager 10-15 år fra idé til markedsføring. En succesfuld biotekbranche har derfor behov for stærke og tålmodige investorer.
Stærk forskning er fundamentet
I Danmark har vi sundheds- og life science-forskning i absolut verdensklasse på universiteterne. Denne forskning er fundamentet for alle fremskridt i life science-branchen. Desværre kan man objektivt påvise, at i Danmark bliver alt for lidt af den gode universitetsforskning til nye virksomheder og nye produkter.
Det er en skam, for det er netop i biotekbranchen, at meget af life science-branchens innovationskraft kommer fra: Omkring 70 procent af alle nye lægemidler er oprindeligt udviklet af en biotekvirksomhed.
Når Danmark halter bagud i skabelsen af nye biotekvirksomheder, risikerer vi, at store dele af den fremtidige vækst går uden om os. Vi skal derfor fra dansk side sikre, at mere af den viden, der bliver genereret på universiteterne, også finder vej ud i erhvervslivet.
LÆS OGSÅ: Dansk universitet ligger nummer ét i Europa og nummer to i verden på rangliste for forskning
I tillæg bør der også gøres mere for at sikre, at flere forskere og studerende tør tage springet og blive iværksættere. Det kan dreje sig om mere undervisning i iværksætteri, smidigere rammer for kommercialisering af egen forskning for offentlige forskere, men det er samtidig vigtigt, at potentielle biotek-iværksættere kigger ind i et kapitalmarked, der honorerer gode idéer. Det er ikke altid tilfældet i dag.
Desværre hører det også til sjældenhederne, at en dansk biotek-virksomhed har vokset sig stor og succesrig. Eksemplerne kan tælles på én hånd i de seneste 20 år. Der er mange årsager til, at vi kun har set få, rigtige successer i Danmark. Dels stiftes der som sagt for få nye firmaer, dels lukker alt for mange virksomheder tidligt på grund af akut kapital-mangel, og dels bliver spirende successer solgt i stedet for at vokse sig store lokalt.
Vi skal derfor sikre konkurrencedygtige rammevilkår i Danmark
Den mest centrale årsag er dog den dårlige adgang til finansiering. Biotekbranchen udmærker sig som nævnt ved at have lange og omkostningsfulde udviklingsforløb med meget store kapitalbehov. Det er derfor helt centralt, at nationale og internationale investorer ser Danmark som et interessant sted at investere.
Vi skal derfor arbejde på at sikre, at rammevilkårene i Danmark er konkurrencedygtige. Landene omkring os er tydeligvis i gang med at gøre sig attraktive for biotek-branchen – life science-strategier bliver annonceret, og man prøver at tiltrække både mennesker og kapital.
Også i Danmark har regeringen planer om snart at præsentere en ny life science strategi. Det er vi i Dansk Biotek meget glade for, men det er vigtigt, at det bliver en ambitiøs strategi, der adresserer branchens behov.
Vi skal sikre adgangen til viden og kapital
I Danmark har vi en ekstremt stærk base med store life science-firmaer, dygtige og veluddannede mennesker samt stolte traditioner for innovative produkter. Men vi kan ikke forlade os på fortidens successer. Vi har fra Dansk Bioteks side peget på, at man fra politisk side kan sikre, at life science i Danmark fortsat trives og vokser ved at sørge for, at rammevilkårene er optimale. Der er meget, man kan gøre:
- Skattekreditten til virksomheder med store forsknings- og udviklingsomkostninger skal styrkes.
- Adgangen til viden og kapital skal sikres.
- Det skal gøres attraktivt at investere.
- Vi skal mobilisere kapital, der i dag ikke er tilgængelig for vækstvirksomheder.
I Sverige har de skabt en blomstrende biotekbranche ved at have en stærk aktie-kultur. 60 procent af alle svenskere ejer aktier, og de bidrager dermed til at holde hjulene i gang samtidig med, at de sparer op til pensionen. Vi kunne gøre det samme i Danmark, men desværre ser vi i stedet en stigende skat på aktie-avancer, som vil forringe mulighederne og forhindre vækst.
I Sverige er også pensionskasserne aktive investorer i svenske biotekvirksomheder, og der er adgang til kapital via børsmarkedet. Faktisk er flere danske biotekvirksomheder gået over Øresund og haft succes med at rejse kapital hinsidan.
Biotekbranchen rummer en verden af uforløst potentiale
Det er et stort ønske, at de danske pensionskasser lempede en lille smule på konservatismen. Hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups, ville det gøre en enorm forskel. Det er klart, at investering i biotek skal være højrisikovillig, men at sætte en så lille andel af formuen i spil ville ikke betyde noget for pensionskasserne eller for vores pensioner. Omvendt ville det gøre en kæmpe forskel for unge biotekselskaber, der har overskud på ideer men underskud på kapital.
Biotekbranchen rummer en verden af uforløst potentiale. Danmark er allerede en life science-nation, men det er vigtigt, at vi også får vækstlaget – biotek – med. For det er Dansk Bioteks forhåbning, at man fra politisk side prioriterer gode rammevilkår for branchen, så man samtidigt kan lægge kimen til flere virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Novozymes og ALK-Abelló.
Det vil gavne Danmark, dansk økonomi og livskvaliteten for mennesker i hele verden.
Der er med andre ord ingen grund til at tøve.
