Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere

I 2021 bør vi have fokus på universiteternes ejerforhold og fordeling af basismidlerne.

Stinus Lindgreen og Radikale Venstre vil arbejde for, at Danmark bruger 1,5 procent af BNP på dansk forskning. Foto: RV

Forskningspolitik fylder ikke nær så meget, som det burde, når man tænker på, at det er en afgørende del af løsningen på flere af de store udfordringer, vi står overfor – eksempelvis et bedre sundhedsvæsen, den grønne omstilling og vores økonomiske fundament i fremtiden. Men selv om coronapandemien helt naturligt tog fokus i 2020, så har den også vist, hvorfor forskning er så vigtigt.

Det er egentlig ret utroligt, at vi allerede nu står med indtil flere effektive vacciner imod en sygdom, der for et år siden kun lige var ved at få opmærksomhed herhjemme. Det viser, hvor vigtigt forskning og internationalt samarbejde er i en globaliseret verden med grænseoverskridende udfordringer, hvad enten vi snakker sygdom eller klima. Forhåbentlig kan den indsigt gøre det muligt at få mere fokus på forskning i 2021.

Miste års arbejde
Efter et år med nedlukning står vi med en årgang af nye studerende, der ikke har haft optimale forhold for deres undervisning. Det er et problem, vi må tage meget alvorligt, så vi ikke taber dem på gulvet men samtidig heller ikke svækker kvaliteten af uddannelserne. Men nedlukningen har også ramt både studerende og forskere på landets videregående uddannelser hårdt, og vi risikerer at miste års arbejde. Problemet har været belyst delvist af blandt andet Dansk Magisterforening, men jeg er bekymret for det reelle omfang, som vi er nødt til at få et ordentligt overblik over.

Coronaepidemien og nedlukningen har haft – og har fortsat – enorme konsekvenser for os alle sammen, og mange virksomheder lider. Men når vi ser ud til at komme nogenlunde igennem krisen, skyldes det blandt andet vores stærke vidensbaserede virksomheder. Vi lever i vid udstrækning af gode ideer, forskning og viden, og det fundament skal vi styrke og understøtte.

Bedre vilkår for klinisk forskning
En af de brancher, hvor vi i Danmark spiller en langt større rolle, end vores lands størrelse egentlig retfærdiggør, er indenfor life science og medicinsk forskning. En pandemi som den, vi stadig kæmper med, har nok gjort det tydeligt for alle, hvorfor denne branche er afgørende vigtig for os alle. Her var det konkret en virus, der udfordrede alle verdens lande, og det skabte et naturligt fokus på behandling og vaccination.

Men der er andre oplagte udfordringer indenfor sundhed, der kræver opmærksomhed – sjældne sygdomme, flere kronikere og antibiotikaresistens for at nævne nogle oplagte emner. Her kan vi også i Danmark spille en afgørende rolle.

I den bedste mening kanaliseres en større og større andel af forskningsmidlerne i den retning, man politisk ønsker at styrke

Det stiller igen krav til bedre vilkår for den uafhængige kliniske forskning, som jeg har kæmpet for de seneste to år. Forhåbentlig er det blevet tydeligt for andre på Christiansborg, hvorfor det er vigtigt, så vi kan sikre både ordentlige rammer og de nødvendige midler til, at vi kan udføre de kliniske studier, der er så vigtige for patienterne, men som ikke har industriens interesse.

Balance i forskningmidler
Jeg forudser også, at der igen skal kæmpes for at sikre uafhængige midler til den frie forskning. År for år bliver der lagt bånd på midlerne i et – i mine øjne – misforstået forsøg på at styre forskningen. I den bedste mening kanaliseres en større og større andel af forskningsmidlerne i den retning, man politisk ønsker at styrke. Men man risikerer dels at satse forkert, dels at skade universiteternes helt grundlæggende basisforskning, hvilket kommer til at ramme os i fremtiden.

Ja, der skal prioriteres midler til presserende problemer, men det er vigtigt at sikre balancen i bredde og dybde, og at sikre forskernes muligheder for at afsøge de skæve, spændende og potentielt banebrydende spørgsmål.

Jeg tror også, at 2021 bliver året, hvor vi endelig kommer til at diskutere universiteternes ejerforhold og fordeling af basismidlerne. Den absurde situation på Københavns Universitet med byggeskandalen af den nye Niels Bohr-bygning tydeliggør det urimelige i den nuværende ordning, hvor en dårligt styret byggesag kommer til at koste på forskning og undervisning. Det bør være en oplagt indgang til en helt generel politiske diskussion af økonomien på landets universiteter.

Der er nok at gå i gang med på forskningsområdet i 2021.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.