Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere

I 2021 bør vi have fokus på universiteternes ejerforhold og fordeling af basismidlerne.

Stinus Lindgreen og Radikale Venstre vil arbejde for, at Danmark bruger 1,5 procent af BNP på dansk forskning. Foto: RV

Forskningspolitik fylder ikke nær så meget, som det burde, når man tænker på, at det er en afgørende del af løsningen på flere af de store udfordringer, vi står overfor – eksempelvis et bedre sundhedsvæsen, den grønne omstilling og vores økonomiske fundament i fremtiden. Men selv om coronapandemien helt naturligt tog fokus i 2020, så har den også vist, hvorfor forskning er så vigtigt.

Det er egentlig ret utroligt, at vi allerede nu står med indtil flere effektive vacciner imod en sygdom, der for et år siden kun lige var ved at få opmærksomhed herhjemme. Det viser, hvor vigtigt forskning og internationalt samarbejde er i en globaliseret verden med grænseoverskridende udfordringer, hvad enten vi snakker sygdom eller klima. Forhåbentlig kan den indsigt gøre det muligt at få mere fokus på forskning i 2021.

Miste års arbejde
Efter et år med nedlukning står vi med en årgang af nye studerende, der ikke har haft optimale forhold for deres undervisning. Det er et problem, vi må tage meget alvorligt, så vi ikke taber dem på gulvet men samtidig heller ikke svækker kvaliteten af uddannelserne. Men nedlukningen har også ramt både studerende og forskere på landets videregående uddannelser hårdt, og vi risikerer at miste års arbejde. Problemet har været belyst delvist af blandt andet Dansk Magisterforening, men jeg er bekymret for det reelle omfang, som vi er nødt til at få et ordentligt overblik over.

Coronaepidemien og nedlukningen har haft – og har fortsat – enorme konsekvenser for os alle sammen, og mange virksomheder lider. Men når vi ser ud til at komme nogenlunde igennem krisen, skyldes det blandt andet vores stærke vidensbaserede virksomheder. Vi lever i vid udstrækning af gode ideer, forskning og viden, og det fundament skal vi styrke og understøtte.

Bedre vilkår for klinisk forskning
En af de brancher, hvor vi i Danmark spiller en langt større rolle, end vores lands størrelse egentlig retfærdiggør, er indenfor life science og medicinsk forskning. En pandemi som den, vi stadig kæmper med, har nok gjort det tydeligt for alle, hvorfor denne branche er afgørende vigtig for os alle. Her var det konkret en virus, der udfordrede alle verdens lande, og det skabte et naturligt fokus på behandling og vaccination.

Men der er andre oplagte udfordringer indenfor sundhed, der kræver opmærksomhed – sjældne sygdomme, flere kronikere og antibiotikaresistens for at nævne nogle oplagte emner. Her kan vi også i Danmark spille en afgørende rolle.

I den bedste mening kanaliseres en større og større andel af forskningsmidlerne i den retning, man politisk ønsker at styrke

Det stiller igen krav til bedre vilkår for den uafhængige kliniske forskning, som jeg har kæmpet for de seneste to år. Forhåbentlig er det blevet tydeligt for andre på Christiansborg, hvorfor det er vigtigt, så vi kan sikre både ordentlige rammer og de nødvendige midler til, at vi kan udføre de kliniske studier, der er så vigtige for patienterne, men som ikke har industriens interesse.

Balance i forskningmidler
Jeg forudser også, at der igen skal kæmpes for at sikre uafhængige midler til den frie forskning. År for år bliver der lagt bånd på midlerne i et – i mine øjne – misforstået forsøg på at styre forskningen. I den bedste mening kanaliseres en større og større andel af forskningsmidlerne i den retning, man politisk ønsker at styrke. Men man risikerer dels at satse forkert, dels at skade universiteternes helt grundlæggende basisforskning, hvilket kommer til at ramme os i fremtiden.

Ja, der skal prioriteres midler til presserende problemer, men det er vigtigt at sikre balancen i bredde og dybde, og at sikre forskernes muligheder for at afsøge de skæve, spændende og potentielt banebrydende spørgsmål.

Jeg tror også, at 2021 bliver året, hvor vi endelig kommer til at diskutere universiteternes ejerforhold og fordeling af basismidlerne. Den absurde situation på Københavns Universitet med byggeskandalen af den nye Niels Bohr-bygning tydeliggør det urimelige i den nuværende ordning, hvor en dårligt styret byggesag kommer til at koste på forskning og undervisning. Det bør være en oplagt indgang til en helt generel politiske diskussion af økonomien på landets universiteter.

Der er nok at gå i gang med på forskningsområdet i 2021.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.