Indlæg af: Brian Bech Nielsen, rektor AU, Nikolaj Malchow-Møller, rektor CBS,
Henrik C. Wegener, rektor KU, Jens Ringsmose, rektor SDU, Hanne Leth Andersen, rektor RUC, Per Michael Johansen, rektor AAU, Anders Bjarklev, rektor DTU, Per Bruun Brockhoff, rektor ITU.
Det er knap tre måneder siden, at regeringen præsenterede sit forslag til en ny kandidatreform.
Hovedgrebet i regeringens udspil med overskriften ”Forberedt på fremtiden” er en omlægning af op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til en ten 11/4-årige kandidater eller erhvervskandidater.
De danske universiteter har været og er særdeles skeptiske over for dette hovedgreb.
Vi savner stadig overbevisende argumenter for behovet for en så omfattende reform, og vi har mere end svært ved at se, hvordan det forbereder Danmark på fremtiden.
Siden regeringens udspil har der været fremsat et fælles modforslag fra de Konservative, Liberal Alliance og SF, og senest har de Radikale fremsat deres eget forslag.
Et fællestræk har været en dyb bekymring for omfanget og konsekvenserne af at omlægge eller forkorte op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser.
Den bekymring deler vi fuldt ud.
Lige nu pågår politiske forhandlinger om reformen. Der slipper ikke meget ud fra forhandlingslokalerne på Christiansborg, men det forlyder, at regeringen stadig holder fast i ønsket om en meget stor omlægning.
De otte danske universiteter bidrager via vores uddannelser, forskning, innovation og samarbejde meget betydeligt til vækst, velstand og udvikling i Danmark. Vi har det til fælles, at vi værner om høj kvalitet og faglighed, fordi det er selve forudsætningen for, at vi kan bidrage på så højt et niveau.
Regeringens forslag, som det foreligger, er et enormt eksperiment med vores fælles fremtid uden nogen som helst sikkerhed for et positivt resultat, og hvor hele risikoen for kvalitetstab bæres af de fremtidige kandidater, erhvervslivet og den offentlige sektor.
Læs også: Ny kandidatreform får universitetsverdenen til at koge og kalde på inklusion
Når det er sagt, har vi som ansvarlige samfundsaktører forståelse for regeringens ønske om at skabe øget arbejdsudbud og et provenu, der kan investeres i uddannelser – herunder også i andre dele af uddannelsessektoren.
Vi anerkender desuden, at andre dele af den videregående uddannelsessektor er under pres, og det er nødvendigt i en tid med små ungdomsårgange at diskutere balancerne i optaget mel lem erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.
Vi påskønner samtidig reformudspillets positive fokus på internationale stude rende, erhvervsrettede uddannelser og livslang læring.
Vi ønsker derfor at fremsætte et forslag til en ansvarlig og realistisk kandidatreform, som stadig har et betydeligt omfang, respekterer ovenstående betragtninger, herunder ønsket om en øget erhvervsretning af uddannelser, og som samtidig fast holder en høj kvalitet af uddannelserne.
Vi har tre overordnede forslag:
1. Erhvervsrettede uddannelser (ca. 20 procent)
2. Kortere uddannelser (ca. 10 procent)
3. Dimensionering af optag (5-10 procent ift. 2021 niveau) hvor procenterne i parenteserne angiver andelen ift. en kandidatårgang.
Erhvervsrettede uddannelser
Vi deler regeringens mål om at gøre flere uddannelser endnu mere erhvervsrettede og fleksible. Derfor vil vi gerne udvikle flere og mere fleksible erhvervskandidater, hvor man ved siden af studierne er ansat i en virksomhed. Men der er ingen smut veje til en høj faglighed, og det er udfordrende at studere sideløbende med halvtids job.
Derfor skal erhvervskandidatuddannelsen stadig svare til 2 års fuldtidsstudium (120 ECTS), men den skal være mere fleksibel både i længde og i forhold til opholdet på virksomheden.
Som et eksempel kan det første år i et treårigt forløb bestå af fuldt studium, mens det sidste studieår tages over to år med halvtidsstudie og halvtidsjob. De konkrete modeller skal vi have udviklet i samarbejde med erhvervslivet.
Regeringens forslag forudsætter, at ca. 20 procent af uddannelsespladserne skal være erhvervskandidater. Det er et ambitiøst mål, som, vi hører fra virksomhederne, bliver meget svært at honorere ikke mindst i opstartsfasen.
Derfor er vores forslag, at man under erhvervsrettede uddannelser også inkluderer 2-årige kandidatuddannelser med obligatoriske erhvervselementer på 20-30 ECTS, så man sammen med erhvervskandidatuddannelserne når op på de 20 procent.
I opstartsfasen anser vi 5 procent erhvervskandidater og 15 procent kandidater med obligatoriske erhvervselementer for at være et realistisk mål. Det vil også give mulighed for at indhente erfaringer og udvikle konceptet sammen med virksomhederne, inden der skrues yderligere op.
Kortere uddannelser
Vi er helt grundlæggende skeptiske over for at afkorte universitetsuddannelserne, men skal man forsøge sig med kortere kandidatuddannelser, er det mest ansvarlige at indhente solide erfaringer i stedet for at sætte et eksperiment i gang, der involve rer så markant en andel af alle de kandidatstuderende, som regeringen lægger op til.
Vi mener i lighed med både Konservative, Liberal Alliance og SF, at omfanget af 1-årige forløb skal begrænses til i størrelsesordenen 5 procent af pladserne.
Det er vigtigt at kunne følge udviklingen. Vil det være uddannelser, de studerende søger, og vil virksomhederne efterspørge disse uddannelser? Endelig skal der være mulig hed for og midler til senere at opkvalificere uddannelsen med et år og derved opnå den fulde kandidatgrad.
Læs også: Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
Der er allerede i dag mulighed for at tage kortere uddannelser på universiteterne. Det gælder fx den 3½ årige diplomingeniøruddannelse, som virksomhederne og universiteterne er meget glade for.
Vi foreslår, at denne model også kan bringes i spil i et omfang, der svarer til en ca. 5 procents omlægning, så vi når op på 10 procent kortere uddannelser samlet set. Dimittenderne fra disse uddannelser skal, som det er tilfældet i dag have mulighed for senere at opkvalificere sig med en 2-årig ud dannelse og derved opnå kandidat- eller civilingeniørgraden.
Dimensionering af bacheloroptag
Vi har gentagne gange, siden regeringen fremsatte deres udspil understreget, at færre pladser er et alternativ til kortere universitetsuddannelser. Når det er sagt, så er det værd at notere sig, at akademikerarbejdsløsheden kun er 3,3 procent og der med på det laveste niveau siden 2008.
Der er allerede nu stor mangel på en lang række af vores kandidater, og den mangel vil kun blive forstærket i takt med, at de mindre ungdomsårgange kommer ud på arbejdsmarkedet. Og når de igangværende dimensioneringer slår fuldt igennem i de kommende år, vil manglen blive endnu mere udbredt.
Til gengæld er der andre dele af den videregående uddannelsessektor, hvor problemet med manglende søgning af nye studerende er større end på universiteterne.
Derfor foreslår vi ud fra et overordnet samfundshensyn en begrænset dimensionering af universitetssektorens samlede uddannelsespladser på et sted mellem 5 og 10 procent i forhold til optaget i 2021.
Regeringens andre forslag
Vi er positive over for at sikre mere fleksibel merit i forbindelse med uddannelses skift, og vi bidrager gerne til at undgå blindgyder i uddannelsessystemet. Vi er lige ledes tilhængere af at udbygge forskningsbaserede efter- og videreuddannelser, idet vi er overbeviste om at også 2-årige kandidater i fremtiden får behov for opkvalificering senere i livet.
Endelig er vi varme tilhængere af muligheden for at tiltrække flere internationale studerende til vores kandidat- og erhvervskandidatuddannelser, men ikke på be kostning af uddannelsernes kvalitet. Det drejer sig om at tiltrække og fastholde.
Og hvis vi skal fastholde internationale studerende, er kortere uddannelser ikke vejen frem. Det ville svare til at skyde sig selv i foden. De studerende skal have tid til at blive integreret og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Så vi øger chancen for, at de bliver her og bidrager til det danske samfund.
Dialog og inddragelse er vejen frem
Det står efterhånden klart, at kandidatreformen skal skaffe et betydeligt arbejdsudbud og et provenu, hvoraf en del skal tilfalde universiteterne og en anden del de øv rige uddannelsesinstitutioner. Regeringens forslag indebærer, at universiteterne ikke får færre men flere midler som konsekvens af reformen. En tanke vi finder naturlig og bakker op omkring.
Vi har ikke adgang til Finansministeriet regnemaskine, men har udført egne beregninger baseret på blandt andet reformkommissionens data. Disse beregninger på vores forslag giver et arbejdsudbud og provenu helt på niveau med det, som regeringen ønsker sig.
Læs også: Regeringen træder på universiteterne med sit spin
Dertil kommer, som allerede nævnt, at universiteterne også meget gerne tager imod flere internationale studerende på kandidat- og erhvervskandidatuddannelser. Dette kan give et meget betydeligt ekstra arbejdsudbud og provenu, som ikke er medtaget i vores beregninger.
Vi insisterer på, at høj faglig kvalitet må være omdrejningspunktet for enhver kan didatreform. Vi har endnu til gode at se eksempler på, at en nation er blevet rigere gennem mindre uddannelse.
Derfor er vores håb er, at man i de politiske forhandlinger vil stoppe op, lytte til aftagerne, lytte til de studerende og lytte til universiteterne. Dialog og reel inddragelse er vejen frem til holdbare og gode reformer til gavn for Danmark.
