Danmark kan blive meget bedre til at omsætte forskning til succesfulde forretninger.
Det er en af konklusionerne i en ny international rapport. I rapporten er der en efterlysning af mere tværgående samarbejde og platforme for innovation i det danske innovationssystem.
Læs også: Internationale eksperter: Dansk forskning mangler en klar retning.
I Danmark er “Manufacturing Academy of Denmark” (MADE) et eksempel på den slags samarbejde.
MADE blev lanceret i 2014 med det formål at fastholde produktion i Danmark. Med udgangspunkt i ny viden og testfaciliteter er det lykkes at gøre dansk industri mere konkurrencedygtigt.
Det er sket i kraft af et tæt samarbejde mellem GTS-institutter, universiteter og virksomheder. MADE er et godt eksempel på, at kompleksitet og hastighed i ny teknologi ofte betyder, at flere må gå sammen for at modsvare virksomheders behov for viden.
Succes med den grønne omstilling
Det gælder også, hvis vi skal have succes med den grønne omstilling. Den kommer ikke af sig selv. Virksomhedernes evne til at innovere er nøglen til succes. Det kræver adgang til ny viden og udviklingsfaciliteter.
Et klimaneutralt landbrug opnås f.eks. først, når der er udviklet nye metoder til at bringe landbrugets emission af drivhusgasser ned, og at de rent faktisk kommer i brug. Det kræver et tæt samarbejde på tværs af kompetencer – og det kræver adgang til faciliteter, der ikke findes i dag.
Det samme gælder for bæredygtigt byggeri. Her er der brug for at se på hele byggeriets livscyklus fra råvare til materiale, til nedrivning, bortskaffelse og genbrug.
Heldigvis er det ikke kun i Danmark, vi leder efter nye grønne løsninger. Globalt er der et ønske om en grøn omstilling, men der mangler fortsat løsninger. Det gør den grønne omstilling til en gylden mulighed for at skabe dansk vækst og arbejdspladser.
Der er for lidt innovation
Desværre er vi udfordret af, at for få danske virksomheder er innovative. Det er bl.a. påpeget i den nye internationale rapport, at blot 33 procent af de små og mellemstore danske virksomheder innoverer i forhold til deres produkter og processer.
Det er især de mindre virksomheder, der har dårlige vilkår for at udnytte ny forskning.
Efterspørgslen efter grønne løsninger og behovet for flere innovative virksomheder kalder på en fornyelse af innovationsindsatsen. Der er brug for steder, hvor nye grønne ideer hurtigt bliver prøvet af og møder virkeligheden.
Katapult for udvikling
Med inspiration fra MADE foreslår vi derfor et nyt program, som vi kalder InnovationsAccelererende Platforme.
Her skal mange aktører gå sammen om at sikre dansk erhvervsliv en effektiv adgang til en samlet pakke af specialister og udviklingsfaciliteter.
Det skal være muligt at få finansiering til opbygning af platformen og til faciliteter, der ikke findes i forvejen – og så skal virksomheder kunne få funding til udførelse af konkrete innovationsforløb.
Rigtigt skruet sammen vil sådanne platforme virke som en katapult for udvikling af fremtidens grønne løsninger.
I GTS ser vi frem til at indgå i en nærmere dialog med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og vores øvrige samarbejdspartnere om, hvordan det konkret kan ske.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.