Danmark kan blive meget bedre til at omsætte forskning til succesfulde forretninger.
Det er en af konklusionerne i en ny international rapport. I rapporten er der en efterlysning af mere tværgående samarbejde og platforme for innovation i det danske innovationssystem.
Læs også: Internationale eksperter: Dansk forskning mangler en klar retning.
I Danmark er “Manufacturing Academy of Denmark” (MADE) et eksempel på den slags samarbejde.
MADE blev lanceret i 2014 med det formål at fastholde produktion i Danmark. Med udgangspunkt i ny viden og testfaciliteter er det lykkes at gøre dansk industri mere konkurrencedygtigt.
Det er sket i kraft af et tæt samarbejde mellem GTS-institutter, universiteter og virksomheder. MADE er et godt eksempel på, at kompleksitet og hastighed i ny teknologi ofte betyder, at flere må gå sammen for at modsvare virksomheders behov for viden.
Succes med den grønne omstilling
Det gælder også, hvis vi skal have succes med den grønne omstilling. Den kommer ikke af sig selv. Virksomhedernes evne til at innovere er nøglen til succes. Det kræver adgang til ny viden og udviklingsfaciliteter.
Et klimaneutralt landbrug opnås f.eks. først, når der er udviklet nye metoder til at bringe landbrugets emission af drivhusgasser ned, og at de rent faktisk kommer i brug. Det kræver et tæt samarbejde på tværs af kompetencer – og det kræver adgang til faciliteter, der ikke findes i dag.
Det samme gælder for bæredygtigt byggeri. Her er der brug for at se på hele byggeriets livscyklus fra råvare til materiale, til nedrivning, bortskaffelse og genbrug.
Heldigvis er det ikke kun i Danmark, vi leder efter nye grønne løsninger. Globalt er der et ønske om en grøn omstilling, men der mangler fortsat løsninger. Det gør den grønne omstilling til en gylden mulighed for at skabe dansk vækst og arbejdspladser.
Der er for lidt innovation
Desværre er vi udfordret af, at for få danske virksomheder er innovative. Det er bl.a. påpeget i den nye internationale rapport, at blot 33 procent af de små og mellemstore danske virksomheder innoverer i forhold til deres produkter og processer.
Det er især de mindre virksomheder, der har dårlige vilkår for at udnytte ny forskning.
Efterspørgslen efter grønne løsninger og behovet for flere innovative virksomheder kalder på en fornyelse af innovationsindsatsen. Der er brug for steder, hvor nye grønne ideer hurtigt bliver prøvet af og møder virkeligheden.
Katapult for udvikling
Med inspiration fra MADE foreslår vi derfor et nyt program, som vi kalder InnovationsAccelererende Platforme.
Her skal mange aktører gå sammen om at sikre dansk erhvervsliv en effektiv adgang til en samlet pakke af specialister og udviklingsfaciliteter.
Det skal være muligt at få finansiering til opbygning af platformen og til faciliteter, der ikke findes i forvejen – og så skal virksomheder kunne få funding til udførelse af konkrete innovationsforløb.
Rigtigt skruet sammen vil sådanne platforme virke som en katapult for udvikling af fremtidens grønne løsninger.
I GTS ser vi frem til at indgå i en nærmere dialog med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og vores øvrige samarbejdspartnere om, hvordan det konkret kan ske.
Forsiden lige nu:
CBS-forsker: Vi kan sagtens tale om at holde AI ude af forskningen. Bare vi er bevidste om prisen
AI. Debatten om kunstig intelligens fokuserer ofte på risici og faldgruber. Men ifølge en CBS-professor overser den, hvad forskningen går glip af, hvis AI holdes udenfor.
Den grønne omstilling skaber nye risici: Nyt partnerskab skal lukke et stort videnshul
NY FORSKNING. Mere træ i byggeriet og flere lithiumbatterier ændrer ifølge DBI karakteren af de brande, samfundet skal kunne håndtere. Derfor vil AAU og DBI tættere sammen om at udvikle den forskning og de kompetencer, der skal gøre Danmark bedre rustet til fremtidens risici.
34 nye projekter får millionstøtte til forskning i grøn energiteknologi
BEVILLING. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) uddeler stort millionbeløb for at sætte skub i den grønne omstilling. Programmet har netop givet 34 innovative forskningsprojekter tilskud for i alt 286 millioner kroner til udvikling af nye grønne løsninger.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























