debat

Forskning må ikke forveksles med erhvervsstøtte

Forskning må ikke blive en diffus fællesbetegnelse, der inkluderer erhvervsdrevet produktudvikling, skriver medlemmer af Det Unge Akademi. Derfor skal vi også undgå, at sparsomme forskningsmidler bliver udmøntet som erhvervsstøtte

Af - 13. maj 2020

Foto: iStock.

Af Rasmus Bjørk (Professor, DTU), Peter Dalsgaard (Professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg), Henrik Dimke (Lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi), Kristoffer Kropp (Lektor, Roskilde Universitet) Andreas Laustsen (Lektor, DTU), Bjørn Panyella Pedersen (Lektor, AU), Thomas Just Sørensen (Lektor, KU), Karen Vallgårda (Lektor, KU, næstformand for Det Unge Akademi). 

De konservatives forskningsordfører Katarina Ammitzbøll præsenterer i et indlæg i Science Report den 19 april, 2020, en vision for forskning og udvikling. Ammitzbøll mener, at det er et massivt problem, at hjemtag af internationale forskningsmidler modregnes Danmarks finanslovsbevilling til forskning og nævner en ambitionen om at øge den offentlige investering i forskning fra 1 til 1,25 procent af BNP. Begge dele er vi meget enige i.

Det skæmmer, når udviklingsaktiviteter klassificeres som forskning og produktudvikling forveksles med strategisk forskning

Men derefter stopper enigheden. Ammitzbøll skriver nemlig videre, at vi ikke skal være bange for at tale om en erhvervsorienteret forskningspolitik. Vi deler ikke denne forståelse for forskningens grundlæggende værdi. Forskningens vigtigste bidrag til samfundet ligger i at udvikle ny viden, snarere end at være et tandhjul i innovationsværdikæden. Forskning må og skal ikke udelukkende udmøntes i den tekniske innovation.

Udvikling er ikke nødvendigvis = forskning
Det er hævet over enhver tvivl, at GTS-institutterne, vores fantastiske SMV’er og den produktdrevede innovation, der foregår i større virksomheder, er vigtige for samfundet. Men udviklings- og innovationsaktiviteter bør ikke klassificeres som forskning, hvis deres mål primært er at udnytte eksisterende viden til at udvikle nye produkter og løsninger.

Det er derfor afgørende at forstå, at F’et og U’et i FoU (Forskning og Udvikling) dækker over aktiviteter med forskelligt fokus. Det skæmmer, når udviklingsaktiviteter klassificeres som forskning og produktudvikling forveksles med strategisk forskning.

Som Ammitzbøll påpeger, er forskningsmidlerne knappe, og der er behov for at øge dem for at styrke den forskning, uddannelse og viden, som er Danmarks vigtigste råstoffer. Netop derfor skal vi undgå at sparsomme forskningsmidler udmøntes som erhvervsstøtte.

Strategisk forskning er programsat
Vi mener, at viden med lang holdbarhed og høj relevans bedst skabes i den fri grundforskning, hvor det er forskeren, der sætter retningen og definerer indholdet. Strategisk forskning er programsat forskning med et overordnet, politisk bestemt sigte. Det sigte kan være innovation, hvor forskningen stadig er forskerdrevet og derfor kan være den naturlige overgang mellem F og U.

Et andet sigte er, når det politiske system ønsker at øge aktiviteten indenfor et bestemt område. Dette er ikke det samme som fri forskning, og den politiske satsning har sjældent den tidshorisont, der skal til for at grundforskningen når at blive moden til innovation. Strategisk forskning kan bidrage til at tilvejebringe nødvendig viden inden for et område, som vi som samfund har brug for. Derudover kan strategisk forskning benyttes til at støtte forskerne i at realisere potentialet i deres forskning.

Forskning må ikke blive en diffus fællesbetegnelse, der inkluderer erhvervsdrevet produktudvikling

Det er både grundforskning og strategisk forskning, der gør, at vi har et vidensberedskab, der kan tages i brug, når et behov opstår. Vi skal naturligvis modne og siden kommercialisere forskning, hvor det er relevant. Men det er værd at huske, at en meget stor del af de gode ideer kommer fra viden skabt og modnet som fri grundforskning og ikke fra politisk styret strategisk forskning.

Flere store virksomheder, herunder især Novo Nordisk, har tidligere understreget vigtigheden af grundforskningen. Virksomheden peger på, at de vigtigste lægemidler i deres portefølje er bygget på viden skabt i den fri grundforskning. Investeringer skal gøres i den frie grundforskning. Nytten heraf har vi set eksemplificeret blandt andet under coronakrisen, da forskere naturligt ønsker, at deres gode ideer og deres ekspertviden kommer i arbejde og gør gavn for samfundet.

En diffus fællesbetegnelse
Ønskes øget politisk styring af forskningen gennem strategisk forskning, er vores anbefaling at det gøres via ekstrasatsninger og ikke på bekostning af frie forskningsmidler. Desuden bør initiativer komme nedefra, som det skete via det Strategiske Forskningsråd.

Forskning må ikke blive en diffus fællesbetegnelse, der inkluderer erhvervsdrevet produktudvikling. Det skal være dem, der kan, som opdyrker nye forskningsområder. Forskning er ikke et bestillingsarbejde, og det tager tid at opbygge viden. Så ønskes en øget investering inden for et strategisk satsningsområde, bør det indebære at der ansættes forskere på universiteterne til at udvikle ny viden, og at der åbnes uddannelser, så der kan uddannes kandidater til at sprede og videreudvikle denne viden i samfundet. Det er den rigtige “samfundsorienterede forskningspolitik”.

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.