– På den anden side af en lang valgkamp og midt i de politiske forhandlinger om ny regering, står én ting klart:
Behovet for og værdien af universiteternes forskning fylder for lidt i vælgernes bevidsthed og på den politiske dagsorden.
En undersøgelse fra valgkampen viste, at blot 0,04 procent af danskerne vurderer forskning højt, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste emner for deres kryds.
Det er lidt et paradoks, for flere af de emner, som har været meget debatteret i valgkampen, efterspørger løsninger, hvor forskning udgør et væsentligt bidrag. Det gælder ikke mindst klima- og miljø og sundhed.
Det er netop her, der er brug for nye forskningsmæssige løsninger inden for grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed, ligesom vi skal blive endnu klogere på forebyggende sundhedsindsatser og udviklingen af nye behandlingsformer.
Forskning bliver ikke prioriteret højt politisk
Der er et gab mellem forskningens betydning og forskningens folkelighed. Det har vi som universiteter et ansvar for at ændre på. Vi skal blive endnu bedre til at synliggøre forskningens betydning og forskningens resultater.
Men der er også et ansvar fra politisk side.
Forskning er ikke et højtprioriteret område politisk. Den manglende interesse har også afspejlet sig i ministerspillet i den seneste regering.
Det er ingen hemmelighed, at ministerstolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke ligefrem er blevet overophedet af ministre, der har sat sig tungt på taburetten.
I den seneste valgperiode har vi haft fire forskellige ministre. Det skaber udfordringer for det strategiske arbejde.
Vi har brug for en maratonløber
Forskning, uddannelse og innovation kræver langsigtede satsninger. Der er brug for en engageret ambassadør, som kæmper for det strategiske og langsigtede arbejde i stedet for at fokusere på mindre mærkesager og hurtige resultater i egen ministerperiode.
Vi har brug for en maratonløber, ikke en mester i hundredemetersprint.
Vi har brug for en minister, som sammen med sine kollegaer på tværs af Folketingets partier sætter gang i udarbejdelsen af en langsigtet forskningsstrategi. Også selvom gevinsterne næppe høstes i denne regeringsperiode.
En minister, som har tillid til, at universiteterne arbejder for samfundets bedste, når vi tilrettelægger vores uddannelser, forskningsaktiviteter og innovationsindsatser.
Vi har brug for en minister, som kommer ud i vores forskningsmiljøer sammen med sit embedsværk. Som lader sig inspirere af vores dygtige og entreprenante studerende og forskere.
En minister, som interesserer sig for vores arbejde, stiller de gode spørgsmål og udfordrer os, med en forståelse af, at med dialog og samarbejde kommer vi længst.
Frem for alt, har vi brug for en minister, som er forskningens ivrigste ambassadør, og som vil arbejde målrettet for, at forskningen kommer langt højere op på den politiske dagsorden, sammen med de udfordringer, den er til for at løse.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.