– På den anden side af en lang valgkamp og midt i de politiske forhandlinger om ny regering, står én ting klart:
Behovet for og værdien af universiteternes forskning fylder for lidt i vælgernes bevidsthed og på den politiske dagsorden.
En undersøgelse fra valgkampen viste, at blot 0,04 procent af danskerne vurderer forskning højt, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste emner for deres kryds.
Det er lidt et paradoks, for flere af de emner, som har været meget debatteret i valgkampen, efterspørger løsninger, hvor forskning udgør et væsentligt bidrag. Det gælder ikke mindst klima- og miljø og sundhed.
Det er netop her, der er brug for nye forskningsmæssige løsninger inden for grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed, ligesom vi skal blive endnu klogere på forebyggende sundhedsindsatser og udviklingen af nye behandlingsformer.
Forskning bliver ikke prioriteret højt politisk
Der er et gab mellem forskningens betydning og forskningens folkelighed. Det har vi som universiteter et ansvar for at ændre på. Vi skal blive endnu bedre til at synliggøre forskningens betydning og forskningens resultater.
Men der er også et ansvar fra politisk side.
Forskning er ikke et højtprioriteret område politisk. Den manglende interesse har også afspejlet sig i ministerspillet i den seneste regering.
Det er ingen hemmelighed, at ministerstolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke ligefrem er blevet overophedet af ministre, der har sat sig tungt på taburetten.
I den seneste valgperiode har vi haft fire forskellige ministre. Det skaber udfordringer for det strategiske arbejde.
Vi har brug for en maratonløber
Forskning, uddannelse og innovation kræver langsigtede satsninger. Der er brug for en engageret ambassadør, som kæmper for det strategiske og langsigtede arbejde i stedet for at fokusere på mindre mærkesager og hurtige resultater i egen ministerperiode.
Vi har brug for en maratonløber, ikke en mester i hundredemetersprint.
Vi har brug for en minister, som sammen med sine kollegaer på tværs af Folketingets partier sætter gang i udarbejdelsen af en langsigtet forskningsstrategi. Også selvom gevinsterne næppe høstes i denne regeringsperiode.
En minister, som har tillid til, at universiteterne arbejder for samfundets bedste, når vi tilrettelægger vores uddannelser, forskningsaktiviteter og innovationsindsatser.
Vi har brug for en minister, som kommer ud i vores forskningsmiljøer sammen med sit embedsværk. Som lader sig inspirere af vores dygtige og entreprenante studerende og forskere.
En minister, som interesserer sig for vores arbejde, stiller de gode spørgsmål og udfordrer os, med en forståelse af, at med dialog og samarbejde kommer vi længst.
Frem for alt, har vi brug for en minister, som er forskningens ivrigste ambassadør, og som vil arbejde målrettet for, at forskningen kommer langt højere op på den politiske dagsorden, sammen med de udfordringer, den er til for at løse.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























