Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Krudt og kugler kan måske vinde krigen, men viden er den eneste måde at vinde freden

DEBAT. For at EU samlet kan løfte forskningsbudgetterne, må medlemslandende først leve op til egne mål, mener Jan Andersen strategisk rådgiver ved SDU

Published

Strategisk rådgiver ved SDU peger på, at EU medlemslandende burde leve op til dets eget mål om at investere 3 pct. af GDP i forskning. Først sådan vil EU stå som en samlet forskningsnation. Privatfoto.

Af Jan Andersen, Strategisk rådgiver ved Det Naturvidenskablige Falkultet, SDU.

Den vigtigste opgave på Christina Egelunds bord er selvfølgelig det kommende rammeprogram for forskning og innovation, FP10, som det fortsat benævnes.

Programmet skal afløse Horizon Europe og løbe fra 2028 til 2034. Europa-Kommissionen fremlagde i juli 2025 sit forslag, som nu forhandles med Parlamentet og Rådet. Budgettet er sat til 175 milliarder euro.

DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER

Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?

Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.

Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at  sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.

Artikler i serien indtil videre:

Anders Hoff, Lif: Danmark har brug for et stærkt Europa – og Europa har brug for forskning og innovation

Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament

“One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft

DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb

Uden forskning får vi kun et forsvar til gårdagens trusler

Grundforskning er innovationens rygrad

Flere penge og mindre beaukrati: EU skal satse på fri forskning

EU landene skal nå det mål de selv har sat

Forhandlingerne kommer primært til at handle om, at få medlemslandene til at stå bag en styrket investering i forskning.

Krudt og kugler kan måske vinde krigen, men viden er den eneste måde at vinde freden. 

Når målsætninger spænder ben for forskningen

Danmark ligger og har altid ligget i top i investering i forskning. 

Men på grund af 1pct-målet,  som forudsætter, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning, som nu desværre er blevet et loft, sakker Danmark stille og roligt bagud. Lande som Østrig, Belgien, Tyskland, Finland og Sverige investerer mere i forskning.

DANSKE FORSKNINGSMÅLSÆTNINGER

Den danske regering har to målsætninger hvad angår investeringer i forskning og udvikling (FoU). 

Den ene er 1pct.-målsætningen, der omhandler niveauet for offentlige midler afsat til forskning og udvikling. Det er målet om, at Danmark skal afsætte 1 pct. af BNP i det offentlige forskningsbudget.

Den anden målsætning er den danske implementering af Barcelona-målsætningen. Det er EU’s fælles målsætning, der fastsætter, at medlemslandene samlet set skal udføre forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. 

Hvor 1 pct.-målsætningen omhandler niveauet for offentlige midler afsat til forskning og udvikling (forskningsbudget), fastsætter Barcelona-målsætningen et mål for niveauet af udført forskning og udvikling for både den private og offentlige sektor (forsknings-regnskab).

Kilde: Danske Forskningsmålsætninger, Udannelses- og Forskningsministeriet

Hvis vi skal overbevise de øvrige EU-lande om at bruge flere midler på forskning, så handler det ikke kun om, at EU skal bruge flere penge. Det handler om, at EU-landene skal nå det mål, de selv har sat om, at 3 procent af GDP skal investeres i forskning.

Kun seks lande (hvis vi tæller Danmarks 2,99 procent med) lever op til målsætningen.

Læs også: “One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft

Hvilke argumenter er det, du, Christina Egelund, vil bruge i argumentationen for øget investering i forskning? 

Og i hvilket omfang har du inddraget finansministeren, i dine økonomiske overvejelser om FP10, herunder, hvornår vil 1 procent-målet blive udgangspunktet for en mere ambitiøs dansk forskningspolitik?

Korea, Japan og USA har helt, helt andre investeringsmål, og Kina er også på vej.

Læs også tidligere afsnit i debatserien: Flere penge og mindre beaukrati: EU skal satse på fri forskning

Forsiden lige nu:

Her er de fem mest læste artikler i 2025

FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading