I morgen, 1. marts, har Mads Krogsgaard Thomsen første arbejdsdag i spidsen for Novo Nordisk Fonden.
Fra Science Report skal lyde et stort tillykke til Mads Krogsgaard Thomsen.
Fra omverdenen er forventningerne store til Mads Krogsgaard Thomsen. Som nu tidligere koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk har han opbygget et ry som værende medicinalvirksomhedens supermand. Eller som Søren Løntoft Hansen, medicinalanalytiker i Sydbank sagde til Berlingske i forbindelse med udnævnelsen af Krogsgaard Thomsen som ny direktør.
– Mads Krogsgaard Thomsen er en Messi på midtbanen. Han har haft kæmpe betydning for Novo Nordisk gennem mange år og står bag nogle af de mål, som medicinalvirksomheden scorer netop nu.
Læs også: Mads Krogsgaard Thomsen ny direktør i Novo Nordisk Fonden
Sammenligningen er ikke helt hen i vejret, som også avisens erhvervskommentator Thomas Larsen påpegede.
Den argentinske fodboldspiller Lionel Messi har enorm stor betydning for fodboldklubben FC Barcelona. Både som garant for en stabil indtjening i form af merchandise og på banen som spilleren, der kan tryllebinde fodboldfans over hele verden. På samme måde har Mads Krogsgaard Thomsen som koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling stået bag Novo Nordisks videnskabelige landvindinger de sidste 25 år, og så har han med sin entusiasme været en vigtig brik i salget af den positive historie om Novo Nordisk.
Synet på videnskaben
At Mads Krogsgaard Thomsen brænder for forskning, at han er videnskabelig nysgerrig, kan blive hans store fordel, når han skal sprede sit syn på videnskab, så det ikke udelukkende handler om forskningen i Novo Nordisks portefølje.
For med sin ansættelse i Novo Nordisk Fonden skal han brede sit syn på forskning ud fra det, der kan give Novo Nordisk A/S det bedst mulige afkast og i højere grad fokusere på, hvilken forskning der er til samfundets bedste. Eller, som der står i fondens vedtægter, ”andre videnskabelige og (…) humanitære og sociale formål”.
Gud har trods alt kun været på én fodboldsspillers side
Og derfor skal Mads Krogsgaard Thomsen være sin nye rolle og sit nye ansvar bevidst. Særligt i en tid, hvor fondenes midler har større og større indflydelse på, hvilke projekter forskerne har mulighed for at kaste sig over.
En magtfaktor på verdensplan
Men tilbage til Messi, som om nogen kan afgøre en kamp med sublime detaljer og mål af en anden verden, men Gud har trods alt kun været på én fodboldspillers side. Messi kan ikke vinde kampene alene. Han har brug for et hold omkring sig. Det samme gælder Mads Krogsgaard Thomsen, som kan se frem til at få et hold i verdensklasse, når han i dag træder ind ad døren til fondens domicil i Hellerup.
Født: 1960
Gift med Ulla. Tre børn
Uddannet dyrlæge, har en doktorgrad.
Ansat i Novo Nordisk i 1991. Udnævnt til forskningsdirektør i 1995. Koncerndirektør med ansvar for Forskning og Udvikling siden 2000
Tidligere formand for bestyrelsen på Københavns Universitet, hvor han også er adjungeret professor i farmakologi
Det kan han takke sin forgænger på posten, Birgitte Nauntofte, for.
Da hun tiltrådte som administrerende direktør i 2009, havde fonden tre ansatte, og den uddelte i omegnen af 200 millioner kroner om året. Ved udgangen af 2020 var uddelingerne steget til omkring 5,5 milliarder kroner og antallet af ansatte steget til 211 – heriblandt 28 videnskabelige komiteer, der vurderer de forskellige ansøgninger.
Målt på antallet af bevillinger alene er det ikke helt ved siden af at kalde Novo Nordisk Fonden for en af de allerstørste magtfaktorer i dansk og international forskning. Det i en sådan grad, at deres bevillinger kan være med til at skubbe til politiske beslutninger og prioriteringer.
Flødeskumskronerne
Fondens succes og udvikling skyldes naturligvis flere faktorer, men det er uomgængeligt, at Birgitte Nauntofte har været den ubestemmelige x-faktor, der har gjort det muligt at skabe holdet, der nu skal få Mads Krogsgaard Thomsen til at skinne, som han har gjort det som koncerndirektør.
– Den krone, staten giver til universiteterne, det er den langsigtede krone. Det er den, der skal udgøre det stabile fundament, sagde Birgitte Nauntofte under en debat på Folkemødet i 2019.
Problemet er blot, at fundamentet bliver udhulet, fordi statens bidrag til det offentlige forskningsbudget falder. Samtidig stiger de private fondes støtte til den offentlige forskning markant.
Det er pænt meget flødeskum, skulle jeg hilse og sige
Her bliver Novo Nordisk Fonden ofte kritiseret, for med likvide midler på omkring 140 milliarder kroner har fonden en reel mulighed for at trække universiteternes basismidler i én bestemt retning: Novo Nordisk Fondens retning. Det sker ved, at fonden giver store summer til projekter, som universiteterne ikke har råd til at sige nej til.
– Den krone, jeg kommer med, er en anderledes krone. Man kunne sige, at det er en slags flødeskumskrone. Den krone er et supplement. Den kan du ikke lave langsigtet planlægning på, fordi den er konkurrenceudsat, så du ved ikke, om den er der næste gang. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken krone, det er, sagde Birgitte Nauntofte på Folkemødet i 2019.
I 2020 betalte Novo Nordisk Fonden ti procent af al offentlig forskning i Danmark. Det er pænt meget flødeskum, skulle jeg hilse og sige.
Balancen på den berømte knivsæg
Og så er vi tilbage ved Mads Krogsgaard Thomsen nye rolle og ansvar.
Fordi Novo Nordisk Fonden er vokset til den nuværende størrelse – både økonomisk og magtmæssigt – skal han balancere på den berømte knivsæg. Med sin enorme pengetank i ryggen skal han være opmærksom på, at der er forskel på at sidde som koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk og på positionen som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
Nu handler det om have blikket rettet mod samfundets bedste
Fra i dag handler det ikke længere om skulle gøre det bedste for virksomheden Novo Nordisk. Nu handler det om have blikket rettet mod samfundets bedste.
Et bedste, hvor der bliver lavet kvalificeret forskning i alt fra humaniora til naturvidenskab.
Et bedste, hvor fonden ikke bruger sin magt – bevidst eller ubevidst – til at ensrette den danske forskning.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
