Af Arne Flåøyen, direktør, NordForsk
Bedre videnskabelig kvalitet på forskningen, styrket regional mobilitet og netværksopbygning, og større chancer for succes i EU-forskning er nogle af de positive effekter, som opstår gennem nordisk forskningssamarbejde.
Det rapporterer forskere, som deltager i NordForsk-finansierede forskningsprojekter. Tilbagemeldingerne fra forskerne viser, at der skabes stor merværdi og ekstra samfundsnytte, når nordiske forskere samarbejder. Dette bør få de nationale forskningsfinansierer i Norden til at samarbejde mere om fælles calls.
Dette kommer frem i NordForsk Impact Report 2023, som for nylig er blevet publiceret. I den bliver der præsenteret resultater og data fra 142 forskningsprojekter, som vi har finansieret. Dataene i rapporten bygger på projekternes selvrapportering i rapporteringsværktøjet Researchfish.
Det nordiske forskningsfælleskab
NordForsk er en selvstændig nordisk forskningsrådgivende og forskningsfinansierende organisation under Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U).
Formålet er at forenkle, koordinere og styrke det nordiske samarbejde inden for forskning og uddannelse. NordForsk skal blandt andet søge at styrke samarbejdet mellem centrale finansieringsinstitutioner, herunder de nationale forskningsråd.
Danmarks Frie Forskningsfond repræsenterer Danmark i NordForsks bestyrelse, og Danmarks Frie Forskningsfond har desuden plads i NordForsks forum for ledere af nordiske forskningsfonde, NORDHORCS.
NordForsks vedtægter kræver, at forskere fra mindst tre nordiske lande skal samarbejde om det samme projekt, og at de finansierede projekter skal skabe nordisk merværdi. NordForsk beder derfor projekterne om at rapportere, hvordan deres forskning skaber nordisk merværdi. I Researchfish er dette tilføjet som et tema med en række muligheder, der gør det nemt for forskerne at vurdere projekternes effekt på denne dimension.
Dobbelt effekter
Nordisk merværdi bruges ofte synonymt med «Nordic added value», men det er ikke nødvendigvis det samme i alle sammenhænge.
Den finske forsker Tuire Liimatainen gennemførte for nylig et forskningsprojekt, hvor hensigten var at tydeliggøre, hvad der menes med begrebet «Nordic added value», når det bruges i en forskningssammenhæng.
Hun viser blandt andet, at nordisk merværdi bliver forstået som nordiske løsninger, nordisk solidaritet og nordisk indflydelse. Hele rapporten Nordic added value in Nordic research co-operation kan læses på NordForsks hjemmeside.
I NordForsks projekter rapporteres “Nordic added value” langs to dimensioner; effekter på den akademiske verden og effekter, forskningen har på det øvrige samfund.
Stærkere forskning
I de 113 projekter, som har rapporteret om “Nordic added value” i 2023, har de rapporterede effekter på den akademiske verden været flere end på samfundet som helhed. I alt 108 projekter svarede, at der er blevet skabt merværdi, fordi forskningen bygger på særlige styrker hos nordiske forskere.
I alt 81 rapporterede, at nordisk samarbejde højner den videnskabelige kvalitet, og 78 rapporterede, at samarbejdet giver merværdi, fordi det bidrager til regionalt samarbejde og netværksopbygning.
Læs også: Forskning i forsvaret er “open for business”
Næsten lige så mange, 76, siger, at det nordiske samarbejde har bidraget til at opbygge kritisk masse og/eller ekspertise inden for det fagområde, de samarbejder om. Næsten 60 procent af dem, der svarede, siger, at nordisk forskningssamarbejde øger chancen for succes i EU-forskning eller andet internationalt samarbejde. Over halvdelen siger også, at nordisk samarbejde er omkostningseffektivt, fordi man deler infrastruktur og data.
Fællesnævnere styrker
NordForsk finansierer en masse forskning, der bruger nationale sundhedsdata og data fra andre offentlige registre. Halvtreds procent af projekterne har rapporteret, at der skabes nordisk merværdi, fordi data fra flere nordiske landes registre kan bruges i det samme projekt.
50 projekter rapporterer også, at nordisk forskningssamarbejde skaber merværdi, fordi forskningen adresserer behov, som er unikke for de nordiske lande. Næsten lige så mange peger på, at der skabes merværdi, fordi nordiske projekter fokuserer på fænomener, som er særlige for Norden.
Læs også: Regnefinte mindsker den frie forskning i Danmark
I alt 29 af projekterne svarer, at det nordiske samarbejde giver flere resultater og dermed stærkere kvalitetssikrede konklusioner. Kun 14 projekter rapporterer, at det samarbejde, NordForsk har finansieret, har ført til øget industriel udvikling og samarbejde i Norden.
Flere og større nordiske calls
Den konklusion, vi kan drage af de resultater, der præsenteres i impact-rapporten, er, at nordiske forskningsprojekter giver en klar merværdi, som ikke kan skabes i rent nationale projekter.
Når nationale forskningsråd investerer i nordiske forskningsprojekter, bidrager de til øget videnskabelig kvalitet, mere regionalt samarbejde og omkostningseffektiv deling af infrastruktur og data. Alligevel er omfanget af det nordiske forskningssamarbejde begrænset i forhold til, hvad der foregår nationalt.
Jeg mener, at de nationale forskningsmyndigheder og forskningsråd i Norden bør arbejde for, at der kommer flere og større nordiske calls i regi af NordForsk på bekostning af rent nationale calls.
