debat

Unge forskere: Genåbn universiteterne nu

Det burde være oplagt at universiteterne skulle være nogle af de første til at genåbne, skriver medlemmer af Det Unge Akademi, der ikke mener, at den overraskende beslutning om ikke at åbne der, hvor gevinsten er størst, er blevet værdiget en begrundelse.    

Af - 20. maj 2020

Foto: iStock.

Af Rasmus Bjørk (Professor, DTU), Peter Dalsgaard (Professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg), Henrik Dimke (Lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi), Liselotte Jauffred (Lektor, KU, formand for Det Unge Akademis formidlingsudvalg), Niels Martin Møller (Tenure-track adjunkt, KU), Bjørn Panyella Pedersen (Lektor, AU), Thomas Just Sørensen (Lektor, KU).

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab. Forfattere er angivet i alfabetisk rækkefølge.

Indlægget er skrevet kort tid før regeringen og Folketinget indgik en ny aftale om en udvidet genåbning af Danmark.

Coronakrisen har tydeligt vist, hvor vigtigt det er at have et stærkt vidensberedskab og en kerne af solid forskning at basere politik på. Forskningen har om noget bevist sit værd. Derfor er det også svært at forstå hvorfor Folketinget prioriteter forskningen så lavt i forbindelse med genåbningen efter Coronakrisen.

Når man sætter universiteterne bagerst i genåbningskøen, nedprioriterer vi det videnssamfund som vi i Danmark skal leve af – både nu og i fremtiden. 

Universiteterne sikrer gennem forskning og uddannelse vidensberedskabet til fremtidige kriser. Ligeledes skaber universiteterne, gennem innovation og samarbejde med danske virksomheder, fundamentet for den udvikling, som den danske økonomi har brug for – ikke mindst i den kommende tid. Det er derfor alvorligt at sektoren fortsat er lukket ned. 

Det er samtidig ulogisk at universiteternes genåbning udsættes, for universiteterne ville være blandt de mest fordelagtige sektorer at åbne. 

Læs også: Rektorformand: Politikerne har underprioriteret forskning i genåbningen.

I Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende genåbning af Danmark af d. 6. maj 2020 analyseres brancher og sektorers betydning for beskæftigelsen i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser ved åbning. Her er universiteterne i en helt unik position med høj samfundsøkonomisk betydning sammenholdt med en ganske lille påvirkning af smittetrykket ved genåbning. 

Derfor burde det være oplagt at universiteterne skulle være nogle af de første til at genåbne. Men sådan er det som bekendt ikke gået. I stedet bliver der åbnet for en række sektorer, hvor forholdet mellem den samfundsøkonomiske betydning og smittetrykket ikke er nær så favorabelt. Der kan være gode grunde til at åbne disse sektorer, men den overraskende beslutning om ikke at åbne der hvor gevinsten er størst, er end ikke blevet værdiget en begrundelse. 

Nedlukning af forskningsaktiviteter skaber store problemer og tab af viden
Coronakrisen har givet massive problemer for universiteternes forskning. Kun en meget lille del af landets forskere har fået mulighed for at komme på universitetet, og de der har, arbejder under meget begrænsende forhold. Mange videnskabelige forsøg er blevet sat på pause eller helt stoppet, hvilket i de fleste tilfælde betyder kritisk tab af viden. Jo længere nedlukningen varer ved, jo større bliver problemerne.

For de fleste vil længere perioder uden mulighed for dataindsamling betragteligt reducere chancen for et vellykket projekt. Her er der ikke udelukkende tale om eksperimentalisters adgang til laboratorier, men samtlige forskeres adgang til biblioteker, arkiver og andet nødvendigt infrastruktur.

Unge forskere rammes særligt hårdt
Yderligere er den meget sene genåbning af universiteter især problematisk for unge forskere, særligt ph.d.-studerende, som i forvejen har meget begrænset tid til at færdiggøre deres projekter. 

I Det Unge Akademi har vi tidligere sat spørgsmålstegn ved den store mængde pligtarbejde og kursusaktivitet der kræves for at gennemføre et ph.d.-projekt, da det markant reducerer forsikringstiden, som er selve essensen af forskeruddannelsen. Grundet disse krav har ph.d.-studerende under normale omstændigheder kun 2 år til at indsamle materiale eller data samt til at få skrevet deres afhandling. Med Coronakrisen er den i forvejen begrænsede tid blevet yderligere indskrænket og adgangen til international eksperimentel infrastruktur, arkiver og feltarbejde er udelukket på ubestemt tid.  

I praksis er det ikke muligt for unge forskere på tidsbegrænsede kontrakter at indhente det tabte

Mange unge forskere har også måttet udskyde eller afkorte nøje tilrettelagte ophold ved forskningsinstitutioner i udlandet. Denne internationalisering er vigtig for faglig sparring og samarbejde med andre specialister inden for ens felt, og for at opbygge det internationale netværk, der er afgørende for en vellykket forskerkarriere. Forskningsophold ved andre institutioner end ens hjemmeuniversitet er desuden et krav for at fuldføre ph.d.-forløbet.

Ministeriet har åbnet op for at projekter kan forlænges, men der er ikke afsat midler eller udviklet hjælpepakker til at finansiere disse forlængelser. Universiteter og fonde har meldt ud at de ikke kan afholde disse ekstraudgifter, så i praksis er det ikke muligt for unge forskere på tidsbegrænsede kontrakter at indhente det tabte. 

Få genåbnet universiteterne nu
Problemerne bliver kun værre, jo længere universiteterne holdes lukket. For de forskere, som ikke har deres daglige gang i laboratoriet, ser nedlukningen ud til at vare helt frem til august måned. Dette er meget lang tid at gå uden ordentlige rammer for at udføre forskning, og uden den daglige kontakt og vidensdeling med kolleger og vejledere. Derfor er vores klare anbefaling at alle forskningsaktiviteter på universiteterne aktiveres fuldt ud omgående. Det vil give en maksimal gevinst med minimal risiko.  

Tags:

samfund

Flere danske universiteter optaget i ambitiøs EU-alliance

Både RUC, CBS og Aarhus Universitet er blevet en del af initiativet med europæiske universitetsalliancer, der skal styrke uddannelses- og forskningssamarbejde i Europa. Også KU deltager i nyt alliance-projekt med fokus på europæisk forskning og innovation.