politik

Rektorformand: Politikerne har underprioriteret forskning i genåbningen

Det undrer formanden for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev, at forskning ikke har været en større prioritet hos regeringen og Folketinget under genåbningen af landet. Også Stinus Lindgreen, Radikale Venstre, efterlyser en større og hurtigere genåbning af forskningsaktiviteter.

Af - 20. maj 2020

Foto: iStock.

Imens store dele af Danmark er omfattet af den seneste genåbning af samfundet, venter de fleste forskere på de offentlige institutioner stadig på at kunne genoptage deres forskning. 

Regeringen og Folketinget har besluttet, at der først fra 8. juni kan ske en “fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse”, som det lyder i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.  

Det undrer formanden for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev, at forskning ikke har været en større prioritet hos regeringen og Folketinget under genåbningen af landet. 

– Jeg bemærker, at der er en lang række af professorer, som meget forståeligt undrer sig over, hvorfor universiteterne fremtræder som en lavere prioritet end andre områder. Der er mange, der spørger sig selv, hvorfor man kan stå i Netto med én meters afstand til hinanden, men ikke i laboratorier med endnu større afstand, siger Anders Bjarklev, som understreger, at;

– Vi har hele vejen igennem, og vil også fortsat, efterleve de retningslinjer, der kommer fra myndighederne. Men nu er der flere i universitetssektoren, inklusiv mig selv, der mener, at man politisk undervurder forskningens betydning, hvilket er lidt grotesk i en situation som denne. 

Læs også: Laboratorier genåbnes for – nogle – kritisk ramte forskere.

Forskning spiller en væsentlig rolle for samfundets velstand, og uden forskning ville det danske samfund se noget anderledes ud. Og jo længere tid der går, hvor forskere er sat i stå, desto mere risikerer Danmarks at falde bagud i den internationale konkurrence, forklarer Anders Bjarklev. 

Opbakning fra Radikale Venstre
Selvom det kan være svært at veje én del af samfundet op imod en anden, undrer Anders Bjarklev sig alligevel over den politiske prioritering, der har været under genåbningen.

En økonomiske ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen, vurderer at universiteterne både har stor samfundsøkonomisk betydning, der er på niveau med blandt andet restauranter, café, indkøbscentre og elever i grundskolen (6. – 10. klasse), som alle er blevet genåbnet, og at smittetrykket samtidig er markant lavere på universiteterne, end hos nogle af de førnævnte steder.

Derfor burde politikernes konklusion have været, at flere forskere kan genoptage deres forskning, mener Anders Bjarklev. 

– Vi siger ikke, at alle skal tilbage på arbejde på mandag, det er ikke realistisk, men vi taler om så stort et vidensmæssigt tab, at vi burde prioriteres på samme niveau som de erhvervsdrivende, siger han og tilføjer; 

– Så kære politikere, vil I ikke kigge nøje på, hvad vi er igang med at tabe her, lyder opfordringen. 

Den har Science Report forelagt Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær. 

– Hele genåbningen har handlet om at holde det samlede smittetryk nede. Derfor er det ikke et fravalg af forskere eller universiteter, men et hensyn til, at vi ikke har kunnet åbne alt op, lyder hans reaktion. 

I forhandlingerne har det været hensynet til økonomien og “de kritiske funktioner”, der har vejet tungest, ifølge Kasper Sand Kjær: 

– Der er ingen tvivl om, at forskningen er vigtigt, og at vi selvfølgelig skal have åbnet det op så hurtigt, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Selvom smitterisikoen ved forskning ikke er høj, er det den samlede aktivitet, der vejer tungest. Vi er ikke der endnu, hvor vi kan give alt frit, siger ordføreren.      

En af de politikere, der bakker op om en større og hurtigere genåbning af forskningsaktiviteter, er forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen: 

– Jeg er fuldstændig enig i kritikken. Det giver ingen mening, at man har valgt så restriktiv en tilgang, som man har gjort, siger han og tilføjer, at Radikale Venstre derfor også har forsøgt at få gennemført en større genåbning af forskningen. 

– Du kan ikke bare den ene dag trykke pause på dit eksperiment, så risikerer du at tabe måneders eller års arbejde. Det tror jeg ikke, alle er klar over.  

Stinus Lindgreen mener ikke, at det er realistisk med en “fuld genåbning” af forskningen; 

– Men man kunne sagtens gå højere op nu og her. Hvis vi bare tager laboratorierne, så er det et sted, hvor folk om nogen er vant til at følge krav om hygiejne, påpeger han. 

Det er ikke kun Radikale Venstre, der bakker op om en større genåbning. Der tegner sig nu et politisk flertal uden om regeringen, da også SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om en større genåbning af forskningslaboratorierne. Det skriver Politiken i dag, onsdag d. 20. maj, hvor partilederne senere på dagen skal mødes med statsminister Mette Frederiksen for at drøfte en udvidelse af anden fase af genåbningen.

For sent ude?
I forskningslandskabet har der længe været ønske om, at flere forskere kunne vende tilbage til deres projekter. 

Allerede i starten af april lød det fra rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, at universitetet godt kunne tage ansvar for at forvalte en større genåbningen af den laboratoriebaserede forskning. 

Hvis alle havde råbt højt om problemet, er det ikke utænkeligt, at det havde haft større genlyd

I den forbindelse spurgte Science Report Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), om han bakkede op om forslaget fra KU: 

– Jeg synes ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal udtrykke utilfredshed med, at ministeren ikke vil åbne mere nu, lød det dengang fra Anders Bjarklev. 

I dag siger han, at situationen var en anden i midten af april, hvor store dele af samfundet stadig var lukket ned. 

– Nu er meldingen, at vi faktisk kan åbne mere op, forklarer Anders Bjarklev. 

Men som det ser ud nu, kan forskning “der kræver fysisk tilstedeværelse” i laboratorierne også genoptages fra 8. juni. Hvorfor spiller det så stor en rolle, om det sker nu eller om tre uger? 

– Vi taler om, at universitetssektoren formentlig samlet set kigger ind i et milliardstort tab som følge af den nedlukning, der har været. Så selv en uge eller 14 dage er rigtig mange penge, hvis vi skal indhente det her igen. Og noget forskning kan heller ikke indhentes, forklarer Anders Bjarklev. 

Selvom der har været opråb undervejs, også fra Videnskabernes Selskab, har Danske Universiteter hidtil holdt sig tilbage med at kritisere de politiske beslutninger, der er blevet truffet omkring genåbningen af universiteterne. Og måske har det været en fejl, erkender Bjarklev i dag:

– Vi har ikke råbt op før for at udvise samfundssind. Men et par stykker er begyndt at sige; nu bliver vi overset, fordi vi ikke har råbt op. Jeg kan ikke bebrejde, at nogen føler sådan, siger Anders Bjarklev. 

Også Stinus Lindgreen mener, at det “sandsynligvis havde gjort en forskel”, hvis flere forskere havde råbt op om behovet for en større genåbning af universiteterne: 

– Jeg tog det med til forhandlingerne, fordi jeg fik mange henvendelser og selv kendte til problematikken. Hvis alle havde råbt højt om problemet, er det ikke utænkeligt, at det havde haft større genlyd. Det må man bare sige. Nu er der flere og flere, der gør det, men det er desværre lidt sent i processen, konstaterer den radikale forskningsordfører. 

kultur

Lone Frank modtager Kunstfondens hæderspris

Videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank modtager hædersprisen for sin enestående personlige formidling og for at være en banebrydende stemme i videnskabsformidlingen.