Debatindlæg af Arne Flåøyen, direktør, NordForsk.
Inden for Nordens grænser har vi to urfolk; inuitter i Grønland og samer i Sápmi. Via de nationale forskningssystemer i de nordiske lande er der traditionelt blevet finansieret forskning både i, om og med inuitter og samer. Dette er i store træk sket gennem målrettede nationale opslag af forskningsmidler.
I de senere år har der været et stigende fokus på, at urfolksforskning skal involvere urfolk i hele forskningsprocessen, og at forskningen skal ske på deres præmisser. Blandt andet lægges der i dag større vægt end tidligere på at rekruttere forskere, som har urfolksafstamning.
Det har også øget bevidstheden om, at urfolksforskning er nødt til at ske på en etisk forsvarlig måde. Det er ikke givet, at generelle forskningsetiske principper er tilstrækkelige. Det kan diskuteres, om der er et behov for specifikke forskningsetiske retningslinjer i forbindelse med urfolksforskning.
Et aktuelt eksempel: Sverige planlægger en massiv industrialisering i sine nordlige områder. Over 1000 milliarder svenske kroner skal investeres i Norrbotten og Västerbotten i de kommende 20 år. Der satses især på produktion af fossilfrit jern og stål og på bæredygtig energi.
Omstillingen skal ske i et område med samisk befolkning og stærke samiske interesser. Der kræves forskningsbaseret viden for at kunne gennemføre en bæredygtig omstilling. Det er vigtigt, at denne forskning involverer samerne på en etisk forsvarlig måde.
NordForsk har til opgave at tilrettelægge et nordisk forskningssamarbejde. Det omfatter blandt andet, at vi forsøger at indhente og dele relevant information om nordisk forskning på tværs af de nordiske lande.
NordForsk har for nylig gennemført en enkel spørgeundersøgelse blandt de nationale forskningsfinansierer i Norden. Følgende blev inviteret til at deltage i undersøgelsen: Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden i Danmark, Finlands Akademi, Forskningsrådene på Færøerne og Grønland, Rannís på Island, Forskningsrådet i Norge og de tre svenske forskningsfinansierer Formas, Forte og Vetenskapsrådet.
Alle undtagen Innovationsfonden deltog.
Forskningsfinansiererne blev spurgt, om de i løbet af de seneste tre år havde finansieret forskning om samer, inuitter eller anden forskning relateret til urfolk. Bortset fra Island og Færøerne havde alle de nationale finansieringsgrupper afsat midler til denne type forskning.
Vi spurgte også finansiererne, om de havde opslået denne forskning i samarbejde med andre finansierer fra samme land eller andre lande. Ingen af finansiererne, der svarede, havde samarbejdet med andre finansierer om disse opslag bortset fra Grønlands Forskningsråd.
De havde lavet et opslag sammen med Polarinstituttet i Schweiz. Disse projekter skulle forankres på Grønland i grønlandske institutioner og gennemføres i nært samarbejde med lokale interessenter.
Læs også: Kun få kvinder får chancen i international forskning
Da finansiererne blev adspurgt, om de tillod finansiering af forskere fra andre lande i projekterne finansieret vha. disse opslag, svarede de svenske finansierer og Forskningsrådet, at de principielt kan finansiere forskere i andre lande, forudsat at projektlederen er tilknyttet henholdsvis en svensk eller norsk institution. De andre finansierer finansierer ikke forskere fra andre lande.
Til slut spurgte vi de nationale forskningsfinansierer, om de havde en strategi, politik eller etiske retningslinjer for arbejdet med urfolksperspektiver og/eller urfolk.
Svaret var nej – både på spørgsmålet om, hvorvidt de havde en strategi eller politik på plads, og hvorvidt de havde specifikke etiske retningslinjer for denne type forskning. Grønlands Forskningsråd og Grønlands Selvstyre arbejder på at udvikle en politik og nationale etiske retningslinjer.
Det er bemærkelsesværdigt, at alle de nordiske lande, som har en inuitisk eller samisk befolkning, i løbet af de seneste tre år har finansieret forskningsprojekter, der behandlede urfolksperspektiver. Vi har ikke udført en nærmere analyse af, hvilke typer forskning, der er blevet finansieret i de enkelte lande, eller omfanget af disse.
Vi har heller ikke spurgt om, hvem der udførte forskningen, eller hvordan den blev udført. Vi kan derfor ikke sige noget om, i hvor stor grad inuitter eller samer har været involveret i forskningsprocessen.
Sápmi strækker sig over dele af Finland, Norge, Sverige og Rusland. Set fra et samisk perspektiv ville det have været hensigtsmæssigt, hvis samisk forskning, forskning i samiske perspektiver og forskning i andre forhold omkring Sápmi, hvor samiske perspektiver eller hensyn skal holdes for øje, kunne finansieres og gennemføres på tværs af Sápmi.
Det nuværende system med nationale forskningsopslag gør dette vanskeligt i praksis. Man ville dog let kunne kompensere for dette ved at overføre penge til NordForsk med henblik på at gennemføre forskningsopslag, der er åbne for deltagelse fra forskere fra hele Sápmi i de samme projekter.
Vi ynder ofte at sammenligne os selv med Canada. Der har de nationale forskningsråd samarbejdet med urfolksgrupperne om at udvikle en relativt omfattende strategi og tværfaglig forsknings- og forskeroplæringsmodel til urfolksforskning.
Canadierne har også finansieret omfattende forskning som skal bidrage til at styrke urfolks selvbestemmelse, lederskab og kapacitet inden for forskning og forskningsoplæring samt øge respekten for værdien af urfolks videnssystemer.
Jeg mener, at de nordiske landes forskningsfinansierer ligeledes bør have en strategi, en politik og specifikke etiske retningslinjer for arbejdet med urfolksperspektiver i forskning.
Hos NordForsk er vi parate til at koordinere et samarbejde på nordisk niveau, der opnår dette, så vi sammen kan styrke urfolksforskningen på tværs af de nordiske lande.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.