Andelen af bevillinger til kvindelige danske projektledere er lavere end tildelingerne til kvindelige projektledere i de andre nordiske lande. Det fremgår af nye tal fra NordForsks database, som Science Report har fået adgang til.
– Det er interessant, at man kan gruppere de andre tre nordiske lande, Finland, Norge og Sverige sammen, og at Danmark skiller sig ud, siger direktør for NordForsk, Arne Flåøyen.
Tallene fra NordForsk viser, at ud af bevillinger på i alt 661 millioner norske kroner til projekter med dansk projektleder i perioden 2015-2020, er kun 151 millioner norske kroner (24 procent) gået til projekter, der havde en kvindelig projektleder.
Læs også: Ny kampagne vil skabe bedre kønsbalance i dansk forskning
Mænd vælger mænd
Anderledes ser fordelingen ud, hvis man kigger på tallene for NordForsk-bevillingerne til for eksempel finske projekter. Her er 106 millioner kroner gået til projekter med en kvindelig projektleder ud af en samlet tildeling på 358 millioner norske kroner. Helt anderledes ser det ud for de norske tildelinger. Her er 288 millioner norske kroner gået til projekter med en kvindelig projektleder ud af tildelinger på i alt 461 millioner kroner.
De øvrige nordiske lande har i højere grad end Danmark haft fokus på at øge kvinders muligheder i forskning
– De øvrige nordiske lande har i højere grad end Danmark haft fokus på at øge kvinders muligheder i forskning, og forskellige tiltag har i den forbindelse været prøvet af. Det kunne være en forklaringerne på, hvorfor vi ser, at Danmark adskiller sig, siger NordForsk-direktør Arne Flåøyen.
Nordforsk finansierer forskning i hele Norden. Derudover bevilger fonden også midler til projekter med deltagelse fra Holland, Storbritannien, Estland og Letland.
Læs også: Innovationsfondens udpeger fire nye Innowomen
Vigtigt med fokus på kvinderne
Der er grund til at have fokus på, om projekter bliver ledet af kvinder eller af mænd, mener Arne Flåøyen.
– Kvindelige projektledere sammensætter i højere grad end mandlige projektledere teams, som repræsenterer både mænd og kvinder, siger han.
Men er det ikke klart, at der er færre kvindelige projektledere, når der er flere mænd ansat i den danske forskningsverden?
– Problemet er, at vores statistik viser, at mænd i højere grad end kvinder bliver eksponeret for muligheden for at deltage i internationale forskningsprojekter. Grunden til det er, at vores statistik viser, at mænd vælger mænd som partnere i projekterne, hvorimod kvinder sammensætter mere balancerede teams, siger Arne Flåøyen.
Har du nogle bud på, hvordan vi skal løse dette problem?
– Jeg har ikke et quickfix. Dette er et strukturelt problem, og jeg kan konstatere, at old boys netværk stadig i høj grad er en realitet i academia, siger Arne Flåøyen.
Læs også: Universiteter: Kvoter er ikke svaret på den ulige kønsfordeling
Barrierer for at stige til tops
Det er velbeskrevet, at der i Danmark er lige mange kvinder og mænd på kandidat- og ph.d- niveau, men når man ser længere op ad den akademiske karrierestige bliver der færre og færre kvinder.
Der er en skævvridning i systemet
Og der er barrierer, der forhindrer kvinder i at stige til tops i den akademiske verden, slår Arne Flåøyen fast:
– Der er en skævvridning i systemet. Man leder i alt for høj grad efter en person, som ligner forgængeren, og det stiller automatisk kvinder dårligere. Man bliver nødt til at være opmærksom på denne bias, siger Arne Flåøyen.
NordForsk følger løbende, hvordan repræsentationen af kvinder i deres bevillinger udvikler sig. Og for fondsdirektør Arne Flåøyen er det tydeligt, at når talen falder på køn, er det danske klima anderledes end i de øvrige nordiske lande.
– Køn er for eksempel ikke et emne, der bliver prioriteret at forske i, siger Arne Flåøyen og påpeger, at både Finland, Island, Norge og Sverige valgte at deltage i et NordForsk forskningsprojekt om køn til 50 millioner norske kroner. Danmark valgte at takke nej.
– For mig er det en indikator på, at køn ikke er et emne, som har prioritet i Danmark, siger Arne Flåøyen.
Læs også: Ansættelsesstop for mænd skal styrke kønsbalancen i Microsoft
Spild af talent
Også, hvis man kigger mod de nordisk landes unge akademier, skiller Danmark sig ud, påpeger Arne Flåøyen.
I Finland, Norge og Sverige er der en 50/50-balance mellem kvindelige og mandlige forskere, mens Det Unge Akademi i Danmark har 25 mandlige medlemmer og 16 kvindelige medlemmer.
Finder man ikke nok kvalificerede kvinder?
Arne Flåøyen mener, at der er grund til at spørge, om det er tilfældigt, eller om det er et bevidst valg, at der er flere mandlige end kvindelige medlemmer af Det Unge Akademi i Danmark.
– Finder man ikke nok kvalificerede kvinder til at sikre en 50/50-balance?, spørger han retorisk.
– Jeg synes, at en 50/50-balance er et mål, som vi skal sigte mod. På den anden måde er sandsynligheden for at spilde talent for stor, siger Arne Flåøyen.
Forelagt kritikken fra Arne Flåøyen siger forperson for Det Unge Akademi, Karen Vallgårda, at det vil give mening at få flere kvinder ind i Det Unge Akademi.
– Vi skal være opmærksomme på, hvem vi opfordrer til at søge ind i Det Unge Akademi, og selvfølgelig skal der være en nogenlunde kønsbalance i optaget, siger hun.
Men Det Unge Akademi bør også være opmærksomme på diversitet i en bredere forstand end køn, mener Karen Vallgårda:
– Diversitetsdagsordenen er noget, der optager os Det Unge Akademi, både indadtil og udadtil.
Vigtigt med bred diversitet
Nordforsk direktør, Arne Flåøyen, er enig i at, at diversitetsdagsordenen i en bredere forstand er vigtig.
– Når det kommer til køn, så er det let at tælle, og køn relaterer sig også til de kampe, som er blevet kæmpet op igennem 60’erne og 70’erne, siger Arne Flåøyen
I fremtiden er der en særlig gruppe som Arne Flåøyen, mener, at forskningsverdenen bør have et for øje, når talen falder på diversitet: anden -og tredjegenerationsindvandrere.
– Vi ser ganske få unge anden og tredjegenerations indvandrere i akademia. Vi ser masser af dem på universiteterne, men de forfølger ikke en karriere i forskningsverdenen. Det er det næste, vi bør kigge på, for der er masser af talent, der går til spilde der, siger Arne Flåøyen.
