Science Report har de seneste uger kørt en debatserie, hvor 11 aktører fra universiteter, fonde, organisationer og erhvervsliv har svaret på, hvad de ville gøre, hvis forskning og innovation fik førsteprioritet under Danmarks formandskab
Svarene tegner to fronter: dem, der er forsvarer den fri og nysgerrighedsdrevne forskning og dem, der ser forskning som et middel til sikkerhed, konkurrenceevne og vækst.
Frihedsfløjen forsvarer den frie, nysgerrighedsdrevne forskning som fundament for innovation.
- De advarer mod militarisering af EU’s rammeprogrammer og mod at reducere forskning til kortsigtet kommercialisering
- De kritiserer detailstyring, bureaukrati og politisk styring, der spænder ben for kreativitet og kvalitet
- De foreslår strukturelle ændringer, der giver forskere frihed til at udforske nye ideer
Strategifløjen forsvarer en målrettet satsning på forskning som middel til konkurrenceevne, sikkerhed og vækst.
- De foreslår højere budgetmål, tættere kobling mellem forskning og forsvar samt stærkere rammer for life science og innovation.
- De advarer om, at Europa taber kapløbet til USA og Kina, og at forsvar og forskning skal kobles tættere.
- De kritiserer nøl, lave investeringer og manglende handlekraft i EU’s forskningspolitik.
Da Danmark d. 1. juli 2025 satte sig for bordenden i EU’s ministerråd, bad vi en række centrale aktører fra universiteter, fonde, organisationer og erhvervsliv om at lege med tanken: Hvad skulle Christina Egelund kæmpe for, hvis forskning og innovation fik førsteprioritet under EU-formandskabet?
Det har været udgangspunktet for en debatserie, der de seneste uger har udfoldet sig i vores spalter. Artiklerne har både afsløret en fælles erkendelse af, at EU halter efter USA og Kina i det globale teknologikapløb, men også dybe uenigheder om, hvordan Europa bør reagere.
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.
Debatindlæg i serien:
Tilbage står et billede af et Europa under pres, hvor vejene til at styrke forskningen trækker i meget forskellige retninger. Skal forskningen kobles tættere på sikkerhedspolitik, strategiske investeringer og konkrete løsninger? Eller skal fri grundforskning, nysgerrighed og uafhængighed være det fundament, vores udvikling bygges på?
Massive investeringer: Europa skal ud af startboksenPå den ene side af debatten findes “strategifløjen”. Debattørerne på denne side peger på, at EU står på en brændende platform, og ser forskning som et middel til sikkerhed, konkurrenceevne og vækst.
Det kan godt være, at Danmark selvstændigt klarer sig udmærket, men det rammer os som en boomerang, når store dele af den europæiske baghave halter bagefter
Mette Alberg Mosgaard fra IDA
IDA’s uddannelses- og forskningsudvalg foreslår for eksempel et “Københavnermål”, hvor 4 pct. af BNP skal gå til forskning og udvikling i hele EU. De mener, at EU ikke kan nøjes med den hidtidige 3 pct.-målsætning, hvis kontinentet skal kunne stå på egne ben.
– Det kan godt være, at Danmark selvstændigt klarer sig udmærket, men det rammer os som en boomerang, når store dele af den europæiske baghave halter bagefter forsknings- og innovationsmæssigt, siger Mette Alberg Mosgaard fra IDA.
Samme bekymring findes hos Jan Andersen fra SDU, der kalder investeringerne i det kommende rammeprogram FP10 for den vigtigste opgave på Christina Egelunds bord. Men han minder om, at mange lande endnu ikke lever op til de 3 pct., de allerede har forpligtet sig til. Først når det sker, mener han, at EU kan stå samlet på forskningsområdet.
Dansk Industri (DI) bakker også op om en markant større satsning på forskning og lægger vægt på tempo og handlekraft.
