Anja C. Andersen laver tegneserie om forskerforbillede

– Hun er jo forskningens superstar, lyder det begejstret fra Anja C. Andersen, da hun fortæller om den fransk-polske forsker Marie Curie.

Der er heller ikke mange videnskabsfolk i verden, der kan overgå polskfødte Marya Sklodowska, senere kendt som Marie Curies, imponerende bedrifter.

Marie Curie var den første kvindelige professor ved det parisiske universitet Sorbonne, og i 1903 modtager hun, også som den første af sit køn, en Nobelpris i fysik. Otte år senere tildeles hun igen den prestigefyldte pris, denne gang i kemi, for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium.

I dag, mere end 100 år senere, er Marie Curie stadig den eneste, der har modtaget en Nobelpris i både kemi og fysik.

Hendes forskning har været banebrydende for menneskeheden og en inspirator for alle videnskabskvinder verden over, mener mange. Derfor bliver kvinden, der opfandt ordet ”radioaktivitet”, nu hyldet i en tegneserie, der både handler om Curies liv og videnskabelige bedrifter.

– Min dagsorden har selvfølgelig været at vise den naturvidenskabelige metode, altså hvordan forskningen bliver til: Ved at stille spørgsmål og via benhårdt arbejde. På den måde er Marie Curies forskningsprojekt meget typisk; man tror ofte, det er lettere, før man starter, og man skal være stædig nok til at starte forfra, når det ikke lykkes i første forsøg, fortæller Anja C. Andersen, der selv forsker i stjernestøv.

Billede fra “Marie Curie – Et lys i mørket” af Curie, der taber et glas og må begynde eksperimentet forfra.

Som professor i offentlighedens forståelse for videnskab, populært kaldet professor i forskningsformidling, har Anja C. Andersen en særlig forpligtelse til at formidle videnskab. Alligevel sker bogens tilblivelse ikke på baggrund af hendes professorat, da det især er bogens anden forfatter, dr.odont. og manuskriptforfatter Frances Andreasen Østerfelt, der er idékvinden.

DANMARKS FØRSTE PROFESSOR I FORSKNINGSFORMIDLING

– Men mit professorat fik jeg jo i høj grad fordi, jeg er villig til at prøve alle mulige veje. Samtidig med at fortælle om personen Marie Curie vil jeg gerne vise, at naturvidenskab er en del af vores kultur. Både kunsten, videnskaben og forståelsen af demokrati og kvinders ret ændrede sig i Curies tid. Der er så mange lag i den historie.

Alle kan være med

Forfatterne har derfor ønsket at lave en bog om Marie Curie, som alle kan tage ved lære af, dog ikke at forveksle med en skolebog, understreger astrofysikeren. Formålet med bogen er nemlig at fortælle og inspirere, og derfor faldt valgte meget let på en tegneserie.

Uddannelse er den allerbedste gave, men kan give et menneske. Vi kan miste alt mulig andet, men det eneste, der aldrig kan blive taget fra dig, er den viden, du har tilegnet dig. 

En tegneserie kan noget særligt, fordi man godt kan forstå historien, selvom man ikke kan læse. Den giver et fundament med billederne, så læseren kan digte videre og skrive sig selv ind i historien, beskriver Anja C. Andersen.

Derfor har den største udfordring ved at fortælle Marie Curies historie som tegneserie været at vælge fra og skære til. Men det er i sidste ende kun til gavn for fortællingen;

– Budskaberne står meget mere klart ved, at vi forsøger at forklare det enkelt. Og så kan tegninger fortælle meget mere end ord. For eksempel da Pierre (Marie Curies mand, red.) dør, og Marie er helt fjern, imens børnene bare siger: ”Mor?”. Så behøver man ikke forklare, at hun var sønderknust.

Begrænsningens kunst er også et snedigt kneb, der forhåbentlig giver læserne lyst til selv at søge efter mere viden om en af nyere tids helt ekstraordinære personligheder.

– Vores håb er, at folk vil synes, de har fået for lidt at vide, så de får lyst til at google sig til mere. Vi håber, at vi ligesom Hans og Grete lægger en masse brødkrummer ud, som tænder folks nysgerrighed, siger Anja C. Andersen.

En dygtig 12-talspige

Selvom Curies videnskabelige præstationer i sig selv er en inspirerende fortælling, er hendes livshistorie mindst lige så relevant at kende til i dag, fortæller Anja C. Andersen om den kvinde, der er for polakkerne, hvad Niels Bohr er for danskere.

Derfor handler “Marie Curie – Et lys i mørket” i overvejende grad om personen og om det liv, Marie Curie levede, på både godt og ondt.

Marie Curie tager sin uddannelse i slutningen af 1800-tallet og dermed i en tid, hvor kvinder egentlig ikke havde adgang til universitetet. Derfor aftaler Marie og hendes søster, at søsteren som den første skal tage sin uddannelse, imens Marie arbejder som guvernante. På den måde kan Marie både hjælpe sin søster økonomisk og lægge til side til sig selv.

– Det er ret fantastisk, hvordan de to hjalp hinanden, så begge kunne få en uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig, at unge mennesker sætter pris på, at de rent faktisk får en uddannelse i dag. Det er ikke så længe siden, man ikke fik det, og mange steder, hvor man stadig ikke gør det, siger Anja C. Andersen og fortsætter;

– Uddannelse er den allerbedste gave, men kan give et menneske. Vi kan miste alt mulig andet, men det eneste, der aldrig kan blive taget fra dig, er den viden, du har tilegnet dig. Det, man har lært, det er ens eget.

Selvom Curie ikke selv er aktiv i kvindekampen, bliver hun alligevel et eksempel på de muligheder, der var værd for kvinder at kæmpe for. Og da hun bliver tildelt Nobelprisen for anden gang, i 1911, beder komiteen hende om ikke at møde op, da hun på dette tidspunkt har en affære med en gift mand – men på trods af skandalen, dukker Marie Curie alligevel op i Stockholm og modtager sin pris.

– Det skal man ikke underkende, det har krævet enormt meget mod. Derfor vil vi også gerne fortælle om hendes liv. Ihærdighed og stædighed er vigtige egenskaber, også i forskning. Man giver ikke slip, hvis man tror på noget, fortæller Anja C. Andersen.

Med de egenskaber ville man i dag kalde Marie Curie for en dygtig 12-talspige, og på den måde kan man drage nogle paralleller til den diskussion, der finder sted i dag, om ambitiøse unge kvinder, mener Anja C. Andersen.

– Hvornår har det nogensinde været dårligt at være flittig? Hvorfor problematisere det? Selvom det er en gammel historie, kan vi alle godt lære noget af den.

Marie Curie – Et lys i mørket er skrevet af Frances Andreasen Østerfelt og Anja C. Andersen. Billederne er tegnet af den polske illustrator Anna Blaszczyk. Bogen er udgivet af Forlaget Cobolt.