Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Citizen science er ikke altid en succes

FORSKNING: Citizen science har været hypet i den danske videnskabsverden i en årrække, men projekterne er ikke altid lige succesfulde. 90

I samarbejde med de to store danske naturhistoriske museer og Københavns Universitet har Aarhus Universitet i 2014 indledt et stort og ambitiøst biodiversitetsprojekt.

– Som forsker ville vi hellere have, at folk kiggede efter græsser, myrer og cikader, fortæller Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet om hans egentlige videnskabelige higen i sin kortlægning af den danske natur.

Men græsser, myrer og cikader er for kedelige. Det har Rasmus Ejrnæs og hans forskerhold måtte erkende, da de fulde af ambitioner for fire år siden startede BIOWIDE, som skulle kortlægge den danske natur.

Citizen science er ikke længere et sjældent syn især i den naturvidenskabelige forskning.

Planen var, at mange frivillige gennem citizen science-projektet skulle være med til at artsbestemme de danske arter i nogle udvalgte repræsentative prøveflader rundt om i Danmark. Men det viste sig at være sværere end forventet. De populære steder blev overrendt, mens de mere afsides steder nærmest ikke blev besøgt. Græsserne var der ingen, der gad bestemme.

– De frivillige går på jagt efter noget sjældent. Det skal være noget, de kan blære sig med. Citizen science er meget brugbart til overblik over arter, men meget svært at lave statistik over, fortæller Rasmus Ejrnæs.

Første gang ganske almindelige borgere hjalp med kortlægningen af den danske natur, var ringmærkningen af fugle, der startede for over 100 år siden.

Citizen science er ikke længere et sjældent syn især i den naturvidenskabelige forskning. Indsamling af data, en stor fælles hjerne og logisk menneskelig sans bruges i stadig højere grad i forskningen. Selvom begrebet citizen science er forholdsvist nyt, er fænomenet til gengæld mere end 100 år gammelt.

Første gang ganske almindelige borgere hjalp med kortlægningen af den danske natur, var ringmærkningen af fugle, der startede for over 100 år siden. I 1960’erne blev Dansk Ornitolog Forening også så folkelig, at alle kunne være med til at artsbestemme de danske fugle, og det danske fugletræk blev også observeret af lægmænd.

Men det er især inden for de seneste 10-15 år, at citizen science i større grad er kommet ind på universiteterne blandt andet på grund af den teknologiske udvikling, som gør det nemmere at registrere og lege sig frem til resultaterne for de frivillige.

Hypen dækker over fagligheden
De senere år er citizen science projekter ofte blevet rost og anerkendt for at tage videnskaben ned fra elfenbenstårnet og tættere på almindelige mennesker. Samtidig kan videnskaben nyde godt af nye typer af data i mængder, som universiteterne ikke selv kan generere. Populariteten kan også mærkes, når der søges om penge. Det har Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience oplevet:

– Der er kommet en hype omkring citizen science, alle sværmer om folkelighed. Ingen vil betale til Danmarks virkelige kapacitet. Vi vil hellere betale til folkeligheden, siger han.

Det er ofte i oversættelsen af de komplekse forskningsspørgsmål til de frivillige, at kæden kan hoppe af…

Rasmus Ejrnæs blev klogere mens projekt BIOWIDE skred frem. Derfor udviklede han deres brugerinddragelse gennem projektets levetid. For eksempel lavede de en føl-ordninger for insekter, mosser, laver og svampe, hvor de frivillige kunne lære af eksperterne, mens data blev indsamlet.

Alligevel har de frivillige kræfter været en stor hjælp til forskningsprojektet, fordi de endte med at designe det om.

Simon Krøs, projektleder og kampagneansvarlig fra Danmarks Naturfredningsforening, arbejder med frivillige i første række i deres nye satsning Projekt Biodiversitet med appen Det store Naturtjek. Han har oplevet udfordringer ved citizen science projekter. Det er ofte i oversættelsen af de komplekse forskningsspørgsmål til de frivillige, at kæden kan hoppe af:

– Man har ikke altid den rigtige tilgang til det. Der er blevet talt for meget forskning og ikke nok med brugerne, siger han.

Et af de mest kendte kuldsejlede projekter var da Dansk Naturfredning ville kortlægge de danske skov- og husmårer for nogle år tilbage. Det skulle frivillige gøre ude i naturen, men de to arter ligner hinanden og er for svære at skelne fra hinanden for et uprofessionelt øje. Projektet endte med at blive tilbagetrukket.

I den succesfulde ende af skalaen ligger svampeatlaset, hvor de danske storsvampe er blevet registreret de senere år. Også den private database Fugle og Natur har i flere år registreret Danmarks fugle- og naturliv, og ornitologerne er nogle af de mest flittige, også rent historisk, når det gælder indsamling af data.

Rasmus Ejrnæs er ansat på Aarhus Universitet ved institutet for Bioscience.

For få deltager
Et andet kritisk punkt, ift. citizen science projekter i den danske natur, er, ifølge Simon Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening, at det kan være svært at få en stor nok målgruppe. Der er et begrænset antal danskere, som er interesseret i naturen på det plan, som de forskellige projekter lægger op til, og derfor er der en risiko for intern konkurrence projekterne imellem.

Danmarks Naturfrednings nye projekt, Det Store Naturtjek, er derfor også lavet med meget stor del brugervenlighed, blandt andet har de udviklet en særlig app, og har skåret ned på antallet af arter som også er lette at genkende. Det har øget målgruppen til andre brugere, indtil videre har 35.000 meldt sig som brugere i app’en, som har bidraget med 415.000 observationer.

Og de har nok ikke gjort det alene for naturens skyd. En anden vigtig del at have for øje, når man arbejder med citizen science i naturen, er det community, som opstår omkring projektet, fortæller Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience.

– Man skal ikke undervurdere identiteten i det her. Man lærer folk at kende med samme interesse, og det bliver vigtigere end arbejdet, siger han.

Det er med til at skabe en vigtig værdi i arbejdet for de frivillige, der også skal mærke, at de får noget tilbage. Det kan både være i form af resultater grundet deres arbejde, god kontakt med arrangørerne, men også fællesskabet omkring en fælles interesse.

Flere muligheder på nettet
Det er ikke kun i naturen, at der bruges citizen science. Et af de andre store citizen-science-fænomener er via hjemmesider, hvor borgere på forskellig vis kan hjælpe med hjemmefra. En af de største af disse hjemmesider hedder Zooniverse, der er et internationalt forskningsprojekt, som udnytter menneskers evne til at genkende atypiske objekter, når tusindvis af billeder fra rummet, skove eller snelag skal kigges igennem.

I Danmark har eksperimentalfysiker Jacob Sherson fra Aarhus Universitet, som er en af folkene bag et af de store projekter scienceathome.org, netop modtaget en pris som årets videnskabsformidler. De er gået skridtet videre end billeder, så de frivillige i stedet spiller computerspil, som blandt andet er med til at bygge en kvantecomputer. Projektet går på tværs af landegrænser og kommer derfor udenom problemet med for få mulige deltagere. Indtil videre har 200.000 spillet Quantom Moves.

Det bliver en kollektiv intelligens. Det handler om, at man har en helt anden tilgang til problemløsning

Jacob Sherson bruger både de frivilliges spil som en aktiv del af hans forskning i kvantefysik, hvor han udnytter, at vi som mennesker rent intuitivt forstår os på, at holde en fyldt kop med væske uden at spilde. Samtidig med den specifikke kvantemekaniske forskning ser han desuden på kunstig intelligens netop ved at have en stor gruppe forsøgspersoner, der prøver at løse et menneskeligt intuitivt problem, som computere ikke magter. De første resultater blev offentliggjort i Nature sidste år under stor international mediebevågenhed, hvor de netop så på mulighederne i forskningen af kunstig intelligens gennem de spillende citizen science-deltagere, når de skulle løse opgaver i spil udviklet til videnskabelig forskning.

Han ser mange fordele ved at at bruge citizen science-kræfter, også som mulighed for at rykke ved nogle af konventionerne og den vanetænkning, som han mener, der kan foregå inden for forskningsmiljøet.

– Det bliver en kollektiv intelligens. Det handler om, at man har en helt anden tilgang til problemløsning, jeg har brug for alle, lige fra den pensionerede ingeniør til kunstneren. Vores spillere greb tingene an på en helt anden måde end både os og vores computere gjorde. Forskere kan blive låst inde i sin tankegang, vi skal lære at bruge vore intuition, fortæller Jacob Sherson.

Jeg vil gerne fjerne barrierne inden for forskningen sådan, at unge i 7. klasse også kan bidrage med deres syn på verden.

Jacob Sherson har samtidig valgt at fordybe sig i den fælles intelligens på sådan et plan i sin forskning, at han har ansat spiludviklere for at udnytte gamificeringen af redskaber, der bruges i videnskaben. Han er meget fokuseret på oversættelsen af komplekse problemstillinger, så folk uanset uddannelsesniveau kan være med på deres specifikke præmisser. Og her er netop en af pointerne ved citizen science.

– Jeg vil gerne fjerne barrierne inden for forskningen sådan, at unge i 7. klasse også kan bidrage med deres syn på verden. Mange elever møder Newtons ligninger, men hvis vi kan visualisere dem og relatere dem til moderne kvanteforskning, så kan man øge deres motivation for læring, fortæller han.

– Citizen science udfordrer forskningen på nye måder. Det får os til at metareflektere

Jacob Sherson er ansat på Aarhus Universitet ved Institut for Fysik og Astronomi.

over, hvad vi gør. Det giver os som forskere lejlighed til at kunne sætte os selv uden for de normale rammer. Jeg bliver forandret i min proces, jeg kan se mine refleksioner bliver anderledes. Jeg stiller andre spørgsmål end, jeg er vant til at stille, fortæller Jacob Sherson.
Hvis du vil finde deltagere til dit eget SC projekt så klik her, eller vil have gode råd til at skabe et projekt, der gør brug af SC klik her.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.