Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Erhvervsfolk: Sådan kommer vi igen i front indenfor miljøteknologi

POLITIK: Forskning og erhverv lider under svækkede politiske ambitioner indenfor udvikling af klima- og miljøteknologier.

En politisk kurs, hvor klima- og miljøkrav bliver lempet, og hvor investeringer i grønne teknologier falder, får erhvervsaktører til at slå alarm. De ændrede krav får investorer til at fravælge Danmark, hvilket går ud over innovation og forskning i klima- og miljøteknologier. Det rammer virksomhederne og i sidste ende eksporten, hvilket får flere erhvervsaktører til at råbe op om grønnere politiske ambitioner.

Sciencereport har tidligere beskrevet faldet i eksporten af grøn energiteknologi i 2015 og 2016 samt, at investeringerne i samme område er faldet markant. Blandt andet er venture- og vækstkapitalen til energi- og miljø i Danmark faldet med 98 procent siden 2009, skriver DI Energi i Årsmagasin 2017. Kristian Weise, direktør for Cevea opsumerede til en konference i den store sal i Folketinget onsdag 17. maj med få ord, hvor skidt det står til: Twitter 

– Vi lever lige nu på fortidens investeringer.

Stram reglerne i stedet for at løsne op

Hvis førerpositionen skal tilbage til Danmark, så skal landet have en klar og vedholdende kurs – både på klima- og miljøpolitikken og i støtteordningerne.

På konferencen blev Danmarks førerpositioner indenfor udvikling af grøn teknologi beskrevet som forhenværende af mange af de tilstedeværende.

Hvis førerpositionen skal tilbage til Danmark, så skal landet have en klar og vedholdende kurs – både på klima- og miljøpolitikken og i støtteordningerne. Det mener direktør Jørn Jespersen fra Brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi, som repræsenterer en lang række grønne virksomheder i alle størrelser, fra Grundfos og Krüger A/S til en masse små innovative virksomheder.

– Vi kommer kun tilbage til førerpositionen, hvis vi begynder at være så ambitiøse, som vi tidligere var. Det er både med investeringer i teknologiudvikling, og det er med de generelle politiske krav til miljø og klima, siger han.

Den politiske zigzagkurs, som erhvervsfolkene beskriver, handler om, at puljerne til investeringer i grøn udvikling og i energiudvikling løbende falder og fra 2015 til 2016 blev halveret. Samtidig bliver co2-målene sænket, miljølovgivninger slappere og krav om udfasning af kul og naturgas bliver droppet. Nogle erhverv, blandt andet landbruget, har klaget over overimplementering af EU-love – en klage, som en række regeringspolitikere har taget til sig. Men den såkaldte overimplementering har en langt mere positiv klang andre steder. For indenfor klima- og miljøteknologi har høje miljøkrav og store ambitioner givet et eksporteventyr, som ligger på mere end 80 milliarder årligt – men som falder nu, hvor Danmarks førerposition på området er under pres.

Ambitioner giver afkast

Ambitionsniveauet i den førte miljø- og klimapolitik er helt afgørende for, hvor gode nye teknologier, vi får udviklet

På konferencen i Folketinget, som var arrangeret af Socialdemokratiet, Cevea, Ingeniørforeningen og 3F, udtalte repræsentanter fra forskellige erhvervsvirksomheder, at førerpositionen kan genvindes, hvis vi stiller krav til virksomhederne gennem ambitiøse miljømål. Kravene vil tvinge virksomhederne indenfor miljø- og klimateknologi til at udvikle teknologierne.

– Ambitionsniveauet i den førte miljø- og klimapolitik er helt afgørende for, hvor gode nye teknologier, vi får udviklet. De udenlandske kunder gider ikke se vores løsninger, hvis vi siger til dem, at vi ligger sådan cirka midt i feltet og siger, at vi har sådan nogle leverpostejsløsninger, som ikke er helt i top, men heller ikke helt i bund, siger Jørn Jespersen.

– Generelle krav, som at nedbringe co2-udledningen, at rense spildevand ordentligt inden man udleder det, at have en ren luftkvalitet i vores byer… Den slags krav spiller en meget stor rolle for hvilken slags teknologi, der bliver udviklet. Dermed også for, hvor meget vækst vi kan skabe af arbejdspladser og ekspert indenfor miljø- og klimaområdet, siger Jørn Jespersen.

Hvad skal vores langsigtede ambitioner være?
Hos entreprenørvirksomheden NCC ønsker Martin Manthorpe, direktør for strategi og udvikling i koncernen ligeledes, at kravene og dermed ambitionerne bliver skruet op, så virksomhederne har nogle mål for udvikling.

– I min branche gælder Bygningsreglement 2020, og det kan markedet allerede præstere i dag. Hvis man så vil udvikle videre indenfor byggeriet, så må man spørge sig selv, hvad skal vores langsigtede ambitioner for bygninger være i fremtiden, forklarer han.

Giv plads til eksperimenter
– Jeg tror, der er nogle store muligheder for os som samfund og branche. Jeg tror, at vi i Danmark, Norge, Sverige og Finland skulle begynde at se norden mere som en fælles region, altså en fælles udviklingsplatform, siger han og henviser til Norge, hvor de eksperimenterer med træ som byggematerialer, mens Göteborg har givet Volvo lov til at teste selvkørende lastbiler.

Martin Manthorpe mener, at man i Danmark kan give lignende muligheder for udvikling, hvis blot man opstiller rammerne for det.

– Hvis man nu rent faktisk satte nogle ambitiøse mål for nær fremtid med, at bygninger skal indgå i det samlede energisystem, hvor de netto skal producere mere energi end de forbruger, så tror jeg, at man vil tiltrække en masse investeringer fra udlandet og fra tekniske virksomheder i langt højere grad, end vi ser lige nu, siger han.

Forskningen lider også

Det siger sig selv, at det bliver knapt så grundige og knapt så ambitiøse projekter, når man ikke har haft længere tid til at forberede dem

Jørn Jespersen peger på, at zigzag-kursen ikke kun holder sig til klimapolitikken, men også til forskningsbevillingerne, som er faldet voldsomt, og samtidig kun kan søges et år ad gangen. I et åbent brev til Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind (V), efterspørger Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, at virksomhederne kan få længere tid til at søge midler i puljerne. På den måde bliver projekterne mere ambitiøse, mener Jørn Jespersen.

– Det siger sig selv, at det bliver knapt så grundige og knapt så ambitiøse projekter, når man ikke har haft længere tid til at forberede dem end fra november eller december, hvor finansloven bliver vedtaget og til ansøgningsfristen i februar eller marts. Hvis man fra årets begyndelse vidste, at der var lige så mange penge, som der var de foregående år eller måske rigeligt med penge, fordi der var kommet en genopretning af puljen, og man vidste det i god tid. Så ville virksomhederne også investere mange flere kræfter og ressourcer og timer på at lave nogle meget mere ambitiøse og gennemarbejdede projekter, siger Jørn Jespersen.

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.