Helt præcist blev 47 procent af midlerne, brugt på videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne.
Bevillingerne er af og til flerårige, så det reelle udbetalingstal var “kun” på 10,8 mia. i 2016, de resterende milliarder vil komme til udbetaling i de kommende år.
Det er første gang Danmarks Statistik laver denne udregning, og det er derfor ikke muligt at sammenligne tallet med tidligere år.
Danmarks Statistik hæfter sig dog ved, at der i 2016 blev givet særligt store bevillinger fra enkelte fonde, som kan have trukket niveauet kunstigt op. F.eks. bevilligede Novo Nordisk Fonden 2.9 mia. kr. til Steno Diabetes Center Copenhagen.
Langt størstedele af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Næsten totredjedele (64,4 pct.) går til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr.
Non-profit institutioner får lige over en femtedel af midlerne, mens 600 mio. kr. går til individuelle personer
Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål er det naturvidenskab der løber med størstedelen af midlerne, i alt 4,0 mia. kr. Det sundhedsvidenskabelige område ligger med 2,6 mia. kr. på andenpladsen og tværvidenskabelig forskning fik i 2016 400 mio. kr. i støtte.I
alt blev der givet 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr.og de almene fonde og fondslignende foreninger gav i gennemsnit 140.000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
