Helt præcist blev 47 procent af midlerne, brugt på videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne.
Bevillingerne er af og til flerårige, så det reelle udbetalingstal var “kun” på 10,8 mia. i 2016, de resterende milliarder vil komme til udbetaling i de kommende år.
Det er første gang Danmarks Statistik laver denne udregning, og det er derfor ikke muligt at sammenligne tallet med tidligere år.
Danmarks Statistik hæfter sig dog ved, at der i 2016 blev givet særligt store bevillinger fra enkelte fonde, som kan have trukket niveauet kunstigt op. F.eks. bevilligede Novo Nordisk Fonden 2.9 mia. kr. til Steno Diabetes Center Copenhagen.
Langt størstedele af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Næsten totredjedele (64,4 pct.) går til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr.
Non-profit institutioner får lige over en femtedel af midlerne, mens 600 mio. kr. går til individuelle personer
Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål er det naturvidenskab der løber med størstedelen af midlerne, i alt 4,0 mia. kr. Det sundhedsvidenskabelige område ligger med 2,6 mia. kr. på andenpladsen og tværvidenskabelig forskning fik i 2016 400 mio. kr. i støtte.I
alt blev der givet 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr.og de almene fonde og fondslignende foreninger gav i gennemsnit 140.000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
