KU forskere henter godt 1/3 af universitetets budget eksternt

Hele 2,9 mia. kroner har KUs forskere samlet til huse i 2017 – ud af et samlet univiersitetsbudget på 8,6 mia. Pengene kommer fra offentlige og private fonde, EU, privatpersoner og virksomheder fra både ind- og udland. Men pengene er ikke altid kun et gode:

-Vi hører fra flere dekaner, at en stor fondsbevilling opleves som en fantastisk gave, men også kan udfordre universiteterne, siger Maria Theresa Norn, analysechef i DEA til Uniavisen.dk 

Når de store pengebeløb ikke udelukkende ses som en velsignelse, skyldes det, at fondene som hovedregel ikke, eller kun i begrænset omfang, dækker overhead – altså de penge som forskerne skal betale for leje af plads på universitet og for at gøre brug af dets faciliteter og administration. Når fondspengene bevilges koster det dermed også universitetet eller forskeren penge, som ikke kan tages fra selve bevillingen, og det kræver derfor en medfinansiering fra universitet. På den måde bindes universitetets penge sammen med fondspengene og tages fx fra andre forskningsaktiviteter:

-Der er en risiko for at binde en væsentlig andel af institutionens midler i aktiviteter og udgifter, som ikke nødvendigvis indgår i ledelsens strategiske prioriteringer, og som i et eller andet omfang binder institutionens basismidler, siger Maria Theresa Norn

Den problemstilling er KU naturligvis bekendt med, om end de eksterne penge er helt nødvendige, mener dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet Ulla Wewer

-Udviklingen inden for sundhedsvidenskab går stærkt og er meget bekostelig, og vi er således helt afhængige af disse midler. Det er fx en udfordring, at vi også på KU skal sikre ekstern finansiering til infrastruktur herunder dyrt apparatur, skriver hun til Uniavisen.dk

Fondene ikke glade for overhead

I takt med at fondsfinansiering betyder mere og mere for universiteterne, stiger problematikken. Omvendt ser fondene ikke altid med milde øjne på overheadpengene:

– Der er ikke en entydig definition på, hvad overhead er. Jeg kan ikke slå op nogen steder og se, hvad overheadpengene går til, og hvilke udgifter de dækker. Derfor dækker vores bevillinger ikke budgetposter med overskriften ’overhead’, har Anne-Marie Engel, forskningsdirektør for Lundbeckfonden tidligere forklaret til Sciencereport.dk.

De private fonde, Velux Fonden og Villum Fonden, accepterer et merbeløb på op til 20 procent til støtte til forskellige ekstraudgifter som sekretærhjælp, husleje, el og lignende. Men ikke alle er så velvillige til at give overhead.

Når man ser på alle i gang værende projekter (ca 5.100), er der indhentet godt 15 mia. til KU fra eksterne. Det beløb dækker både over penge, der er i gang med at blive brugt, og penge der er på vej til at blive brugt. Pengene kommer fra i alt 839 bidragsydere. De 5 største er:

1. Novo Nordisk fonden med 3,714 millioner kr.
2. EU med 1,725 millioner kr.
3. Danmarks frie grundforskningsfond med 1,667 mio.kr
4. Danmarks Grundforskningsfond med 1,221 mio. kr
5. Innovationsfonden med 1,197 mio. kr