Regeringens finanslovsudspil kan få svære konsekvenser for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser.
Der er nemlig lagt op til, at de mister det taxameterløft, som de har haft siden 2010. Ændringerne træder i kraft fra 2020.
Ringere uddannelser
Ifølge Københavns Universitet vil fratagelsen af taxameterløftet betyde, at universitetets indtægter bliver ti procent mindre. Og KU’s reaktion på finanslovsudspillet kunne Magisterbladet viderebringe:
– Konsekvens: større hold & mindre feedback = dårligere dimittender, skriver KU på Twitter.
Fratagelsen af taxameterløftet vil for Det Juridiske Fakultet på KU betyde, at man alene i 2020 mister omkring 17 millioner kr.
– Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser, siger professor og dekan på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen, til Berglingske.
Får i forvejen færrest penge
Humaniora, samfundsvidenskab og jura er i forvejen de fagområder, der får den mindste pose penge for at føre studerende gennem systemet. Taxameterordningen er nemlig indrettet med forskellige takster for forskellige uddannelsesområder:
Der findes tre takstniveauer. Fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst, står der om taxameterordningen i Udannelses- og Forskningsministeriets beskrivelse af tilskud til uddannelser.
Med taxameterordningen får uddannelserne i humaniora, samfundsvidenskab og jura normalt 44.000 kr. årligt pr studerende, der har gennemført sine eksamener. Med taxameterløftet har de fået yderligere 5000 kr. pr. studerende.
Til sammenligning får uddannelser inden for natur, teknik og sundhed 92.400 kr. årligt pr. studerende.
Rektor for DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er mere forstående over for finanslovsudspillet.
– Naturligvis er det et problem, hvis man mister en betragtelig del af de penge, man har haft hidtil. Men hvis jeg skal spekulere, handler det måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, som skal regulere blandt andet taxametre, siger han til Berlingske.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.