Regeringens finanslovsudspil kan få svære konsekvenser for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser.
Der er nemlig lagt op til, at de mister det taxameterløft, som de har haft siden 2010. Ændringerne træder i kraft fra 2020.
Ringere uddannelser
Ifølge Københavns Universitet vil fratagelsen af taxameterløftet betyde, at universitetets indtægter bliver ti procent mindre. Og KU’s reaktion på finanslovsudspillet kunne Magisterbladet viderebringe:
– Konsekvens: større hold & mindre feedback = dårligere dimittender, skriver KU på Twitter.
Fratagelsen af taxameterløftet vil for Det Juridiske Fakultet på KU betyde, at man alene i 2020 mister omkring 17 millioner kr.
– Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser, siger professor og dekan på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen, til Berglingske.
Får i forvejen færrest penge
Humaniora, samfundsvidenskab og jura er i forvejen de fagområder, der får den mindste pose penge for at føre studerende gennem systemet. Taxameterordningen er nemlig indrettet med forskellige takster for forskellige uddannelsesområder:
Der findes tre takstniveauer. Fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst, står der om taxameterordningen i Udannelses- og Forskningsministeriets beskrivelse af tilskud til uddannelser.
Med taxameterordningen får uddannelserne i humaniora, samfundsvidenskab og jura normalt 44.000 kr. årligt pr studerende, der har gennemført sine eksamener. Med taxameterløftet har de fået yderligere 5000 kr. pr. studerende.
Til sammenligning får uddannelser inden for natur, teknik og sundhed 92.400 kr. årligt pr. studerende.
Rektor for DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er mere forstående over for finanslovsudspillet.
– Naturligvis er det et problem, hvis man mister en betragtelig del af de penge, man har haft hidtil. Men hvis jeg skal spekulere, handler det måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, som skal regulere blandt andet taxametre, siger han til Berlingske.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























