Året går så småt på hæld, og til den søde juletid har Science Report samlet en række af årets meste læste artikler, der både går godt til æbleskiver og lakridskonfekt og ikke mindst fortjener et gensyn.
I år kunne Science Report blandt andet fortælle, at et voldsomt stigende antal forskere, på global plan, udgiver en videnskabelig artikel hver 5. dag. Én af dem er den danske professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet, som fortalte om, hvordan det kan lade sig gøre i gennemsnit at publicere en forskningsartikel hver femte dag.
2018 var også året, hvor en ny rangliste over verdens universiteter viste dansk fremgang.
World University Ranking 2018 lister de godt 1.000 bedste universiteter i verden. Tre danske universiteter fandt vej til listen i det forgangne år.
Og imens vi er ved universiteterne…
Universiteternes kamp om de eksterne midler til forskning har været hyppigt diskuteret i 2018.
Derfor vakte det også opsigt, da SDU’s prorektor fortalte til Science Report, at universitetet har besluttet sig for at fokusere sin forskning på de områder, hvor chancen for at hente eksterne midler er størst.
– Om man kan lide det eller ej, så bliver forskningen mere målrettet som resultat af fondenes større indflydelse, fortalte prorektor Bjarne Graabech Sørensen.
Vi bliver i universitetsverdenen, men bevæger os over i selve videnskaben. Her er de fleste af os sikkert stødt på begrebet kvantefysik, ikke mindst på grund af den danske nobelpristager Niels Bohrs betydning for samme.
Men har du hørt om kvantebiologi?
– Jeg kalder mig selv kvantebiolog, både for at provokere lidt og for at indikere, at det her er et nyt område, fortalte Nikolaj Sorgenfrei Blom om sin noget atypiske titel.
Læs mere om, hvad hans forsknings går ud på her.
I årets løb har Science Report bragt adskillige artikler, der belyser forskning i det private. Vi har talt med en lang række af de forskningstunge virksomheder, der bedriver forskning i Danmark.
Blandt andet medicinalgiganten Roche, der kom med den klare udmelding, at Danmark er vigtig, men ikke nødvendig som forskningsmiljø.
Sidst men absolut ikke mindst, kunne Science Report i år tegne et portræt af en dansk forsker, der har fundet vej til det amerikanske erhvervsmagasin Forbes liste over de 30 mest lovende talenter i Europa under 30 år.
Du kan læse mere om den vigtige forskning og om den 28-årige civilingeniør Martin Bonde Jensen, der kom på den prestigefyldte liste, her.
Tak fordi du har læst med i årets løb. Vi er glade for, at så mange læser med og bidrager til at skabe et fællesskab om dansk forskning. På Science Reports redaktion ser vi frem til et nyt og spændende år – og vi er klar med et nyhedsbrev igen fra mandag d. 7. januar 2019.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
