Syddansk Universitet orienterer i stigende grad sin forskning efter mulighederne for at hente private midler, det fortalte universitetets prorektor Bjarne Graabech Sørensen i et interview her i Science Report tidligere på ugen.
Han sagde bl.a. at universitetet må ”tage bestik af virkeligheden” sådan at forskningen bliver ”mere målrettet som resultat af fondenes større indflydelse”.
LÆS: SDU VIL FORSKE HVOR DER KAN HENTES PRIVATE MIDLER
Den virkelighed, prorektoren taler om er, at 2/3 af de eksterne forskningsbevillinger til danske universiteter stammer fra private fonde og organisationer. Derfor er der blevet truffet et strategisk valg på SDU om at fokusere forskningen på de områder, hvor chancen for at hente eksterne midler er størst.
Den udmelding får nu flere uddannelses- og forskningsordførere på Christiansborg til at undre sig.
– Jeg håber jo på, at det lidt er en provokation. At prorektoren gerne vil råbe politikerne op og sige; nu går den ikke længere, siger Pernille Schnoor, uddannelses- og forskningsordfører fra Alternativet.
– Det er jo ikke i nogens interesse, at forskningen bliver rent kommercielt orienteret. Så bliver det forskning til faktura, hvor vi ikke får de der store opfindelser. Det bliver nogle åbenlyse ting, man forsker i, hvis det er på den måde, det bliver styret, mener hun.
Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører fra Socialdemokratiet, mener også, at det er ”ærgerligt, at det sker på den måde”.
– Det er enormt positivt, at SDU går op i at lave en strategi, men det er klart, at jeg synes, det er forkert, at fonde og andre med økonomiske interesser bestemmer, hvad der skal forskes i, siger hun og tilføjer i samme åndedrag;
– Men jeg kan desværre godt konstatere, hvorfor de gør, som de gør på SDU. Jeg ville nok have gjort det samme i hans (prorektorens, red.) stol. Det er et problem, at der er så få offentlige midler til forskning.
Afhængig af private midler?
Hos regeringspartiet Venstre har uddannelses- og forskningsordfører Mads Fuglede svært ved at forstå SDUs valg. Han understreger, at størstedelen af forskningsmidlerne på et dansk universitet er såkaldte basismidler, som universitetet selv fordeler mellem fagområderne.
– Set i dét lys er der rigtig mange forskningsmidler, der ikke er retningsbestemte. Og når det kommer til private midler er det afgørende, at forskerne selv har frihed til at vælge blandt andet metode og publicering, og at resultaterne ikke er farvet, siger han.
Prorektoren får det til at lyde som et problem, at vi i Danmark har så mange private midler
Mads Fuglede mener derfor heller ikke, at noget dansk universitet er i en position, hvor man er afhængig af eksterne bevillinger.
– Så bruger de deres basismidler dårligt, hvis de føler sig afhængige af private midler, siger han og fortsætter;
– Der skulle gerne være en afvejning, så man bruger sine basismidler til alt dét, man ikke kan hente i private midler – det ville være mærkeligt at bruge absurd mange basismidler til et forskningsområde, private gerne vil støtte.
Danske universiteter er imidlertid blevet blevet mere afhængige af eksterne (konkurrenceudsatte) midler over de seneste 10 år. Det fastslog Uddannelses- og Forskningsministeriet i en ny analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet, der udkom for nylig. Det gælder dog ikke kun midler fra private fonde og organisationer, da offentlige råd og fonde også er en væsentlig finansieringskilde til forskning.
En gave og en udfordring
Både Mads Fuglede og Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at vi skal være glade for de mange private fonde og organisationer, der støtter dansk forskning.
– Prorektoren får det til at lyde som et problem, at vi i Danmark har så mange private midler, der gerne vil støtte forskning, siger Mads Fuglede og tilføjer, at;
– En dygtig leder vil være i stand til at bruge basismidlerne på de områder, der ikke er så meget opmærksomhed på.
Han bakkes op af Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsordfører fra Radikale Venstre:
– Vi skal ikke være kede af at private fonde bidrager til forskningen i Danmark. Tværtimod – det er en kæmpe gave, siger hun.
Men hvis ikke den offentlige forskning også følger med, så får vi et problem med balancen, mener ordføreren:
– Derfor er det helt afgørende, at de offentlige forskningsbevillinger øges, og ikke beskæres som det er sket i de første år under denne regering.
Fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, anerkender uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, at omfanget af de private midler giver en udfordring på universiteterne.
– Vi har haft en udvikling over de seneste år, hvor størstedelen af ressourcerne kommer fra fonde – det er dejligt, men det giver de udfordringer, som prorektoren beskriver, med at sikre, at man går efter den fremragende forskning. Det centrale er, at man ikke kan vide, hvor dén er, siger han.
Han påpeger i samme ombæring, at det er helt legitimt, at private fonde og organisationer ønsker at støtte forskning, der går i en bestemt retning, ligesom det kan være en fordel for et universitet at fokusere.
– SDU har fokus på deres styrkeområder, og det er rigtig godt, fordi det øger chancen for, at universitetet kommer i international topklasse. Så konflikten er mellem, hvad der kommer penge til, og hvad man ud fra en forskningsbetragtning er interesseret i. Det er en udfordring, ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.