Universiteters ledelse tilfredse med politisk aftale

Tilfredshed og glæde.

Det er overvejende med de følelser formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, Anders Bjarklev, ser på den aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om.

Der rejste sig ellers en storm af kritik mod Undervisnings- og Forskningsministeriets lovforslag om ændring af bestyrelsesudpegningerne på landets universiteter. Nu er lovforslaget så blevet til en aftale, som på nogle punkter er markant anderledes end forslaget – men på andre områder er uændret.

– I forhold til det oprindelige lovforslag, så må vi da bestemt sige, at vi er meget tilfredse med, at ministeren og partierne faktisk har flyttet sig hen i en retning, som vi finder betydeligt mere positivt, siger Anders Bjarklev.

Studerende har igen fået indflydelse

Lovforslaget ”Bedre rammer for ledelse” handlede for Undervisnings- og

Aftaleteksten er nu langt bedre, mener formand for universiteternes rektorkollegium, Anders Bjarklev.

Forskningminister, Søren Pind om, at forbedre ledelsen på universiteterne. Det skulle ske ved at ministeren i højere grad fik medbestemmelse over valget af bestyrelsesmedlemmer, samt godkende bestyrelsesformanden.

Samtidig var studerende og ansatte på universiteterne forment adgang til de udpegnings- og indstillingsudvalg, som vælger bestyrelsen. I aftaleteksten har de, der har deres daglige gang på universiteterne nu igen fået pladser, hvilket er vigtigt for Anders Bjarklev.

– Det er et rigtigt godt skridt, at man har forstået vigtigheden af ansattes medindflydelse og studerendes medindflydelse på universiteternes liv og evne til at skrue de rigtige uddannelser sammen, siger han.

Han kalder indflydelsen reel og klar i forhold til de kandidater, der kommer på bordet i arbejdet med at finde de bestyrelsesmedlemmer, som har en del magt over den hverdag, som foregår på universiteterne.

Store protester over forslaget

På Sciencereport beskrev to bestyrelsesmedlemmer, som forsker på deres respektive universiteter, at lovforslaget blandt andet ville betyde mindre fri forskning. Og frygten for, at forslaget ville blive til lov fik en række vægtige stemmer til at blande sig.

Ifølge Altinget gik tre faglige organisationer sammen om et høringssvar, det samme gjorde universiteterne gennem foreningen Danske Universiteter. Anders Bjarklev peger på, at det var meget vigtigt at blive hørt i denne sammenhæng:

– Vi har brugt mange kræfter på at lave et fælles høringssvar, for derigennem forhåbentligt at få en stemme, der er så stor at ministeren ville synes det var relevant at lytte til den, siger Anders Bjarklev.

Lobbyarbejdet har dermed været massivt, og det er lykkedes at blive hørt. I en pressemeddelelse skriver aftaleparterne, at de har kigget grundigt på høringssvarene.

– Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os, siger Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind (V) blandt andet.

Godkender aftalen

Anders Bjarklev ser flere gode takter i den aftaletekst, som der er politisk enighed om. Og det på trods af ministeren fortsat skal godkende nye bestyrelsesformænd:

– Ministeren har hele tiden haft muligheden for at sende bestyrelsen på porten, og det har han stadig, hvis ikke bestyrelsen varetager deres opgave ordentligt. Jeg vil ikke tro, at en grundig og gennemgribende proces med et indstillings- og udpegningsudvalg vil lede til mange situationer, hvor ministeren ender med at sige nej, siger han og forklarer, at han ikke tror på, at en minister vil begynde at pille ved universiteternes bestyrelse.

Mere frihed og mere forskning

Modsat mener han, at aftalen åbner op for mere selvstyre på universiteterne. I aftaleteksten står der nemlig:

“Partierne bag stemmeaftalen er enige om, at det er afgørende, at universiteterne har ubetinget forskningsfrihed og en høj grad af uafhængighed og selvbestemmelse. Aftalepartierne lægger stor vægt på, at universiteterne er hjemsted for den frie og kritiske tanke, og hvor den akademiske kvalitetskontrol er uanfægtelig.”

– I sektoren er vi meget glade for, at aftaleteksten meget, meget klart understreger, at ministeren og de øvrige partier i aftalen vil respektere forskerne og universiteterne og forskernes frihed til at udtale sig, forske og arbejde. Det synes jeg er en meget vigtig ting, siger Anders Bjarklev.

Samtidig peger han på, at selve formålet med aftalen, som den står i aftaleteksten, er, at den nye ledelsesstruktur skal mindske behovet for detailstyring. Detailstyringen har de senere år betydet, at universiteterne har skulle forholde sig til fx Fremdriftsreformen og dimensioneringer af videregående uddannelser.

Anders Bjarklev peger eksempelvis på, at fremdriftsreformen helt konkret betød flere eksamener, men ikke flere midler. Derfor blev midlerne taget fra de eneste mulige steder – undervisningen og forskningen. Mindre detailstyring vil, ifølge Anders Bjarklev, betyde, at ressourcerne igen kan blive ført tilbage til forskningen.

– Når det nu udmøntes i praksis, altså mindre detailstyring, så vil jeg tro, at det kunne ende med at vi får lidt mere tid til at forskerne kan få lov til at forske. Så det kan faktisk være, at det hele ender rigtigt positivt, siger han. Han understreger dog, at man endnu ikke præcist ved, hvordan løfterne om mere frihed bliver udmøntet.

Armslængdens længde

Dermed ser det ud til, at stemningen omkring den nye universitetslov er vendt 180 grader. Fra at være meget kritisk er universiteternes folk nu overvejende positive. Men der er fortsat problemer.

I Altinget peger Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, på at armslængden er blevet meget kortere, da ministeriet har holdt fast i, at bestyrelsesformanden udpeges af et udpegningsudvalg. Hun mener bestyrelsesformanden burde udpeges af bestyrelsen, da det på den måde giver bestyrelsesformanden en større legitimitet.

Anders Bjarklev mener ligeledes, at udpegningen af bestyrelsesformanden vil påvirke armslængden mellem ministerium og universiteter.

– At et seperat udvalg skal udpege bestyrelsesformanden, er nok noget, som vil påvirke bestyrelsesarbejdet en del mere, end at ministeren skal godkende bestyrelsesformanden.

Men samlet mener Anders Bjarklev ikke, at armslængden nødvendigvis er blevet meget kortere med den nye aftale i forhold til, hvad den var tidligere.