kultur

Dansk forskning er fanget i fortiden, siger SDU-professor

Åbningsfilmen på scienceprogrammet ved dette års Cph:dox følger en gruppe internationale anerkendte forskeres vej mod et nyt forskningsparadigme.

Af - 14. april 2021

Steen Rasmussen er professor på Syddansk Universitet. Foto: privat.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Dansk forskning er ikke fulgt med udviklingen i samspillet mellem teknologien og resten af samfundet. 

– Der bliver uddelt forskningsmidler, som om vi stadig lever i industrialderen. Men det gør vi ikke, siger SDU-professor i Fysik og centerleder for Fundamental Living Technology, Steen Rasmussen. 

Udtalelsen falder i forbindelsen med, at filmen ‘Solution’ åbner dokumentarfilmfestivalen Cph:dox 22. april.

Læs også: Cph:dox klar med årets science-program

I filmen følger dokumentarfilminstruktør Pernille Rose Grønkjær en gruppe forskere, der over ti dage på Santa Fe Institute, New Mexico i USA.

Filmen ‘Solutions’ følger videnskabsfolk,d er blandt andet skal komme med løsninger på klimakrisen. Foto fra filmen: Michael Pessah.

Professor Steen Rasmussen er en af forskerne i filmen. I filmen følger seerne SDU-professoren og hans kolleger fra blandt andet Harvard Law School, University of Oxford og den tidligere dekan fra Law at Stanford, mens de forsøger at finde løsninger på samfundsproblemer som blandt andet stammer fra internettet, globaliseringen, ulighed, og klimaforandringer. Forskerne har alle forskellige baggrunde og kommer både fra humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Væk med silo-tænkning

En af udfordringerne, som Steen Rasmussen og hans kolleger forsøger at finde en vej ud af, er den silo-tænkning, som de mener i alt for høj grad præger den forskning, der skal løse de mest presserende samfundsproblemer. 

Danske forskningsmidler bliver givet til at fokusere på konsekvenserne af de store udfordringer, men ikke til at finde på gode løsninger

– Vi er alle fragmenterede i hver vores boble. Der er for eksempel mange fora med et mere snævert fokus på betydningen af klimaforandringer, tonen på de social medier eller den voksende ulighed, men vi mangler udviklingen af en videnskabelig forståelsesramme for sammenhængene i de problemstillinger, som vi står overfor, siger Steen Rasmussen til Science Report. 

At mødes videnskabeligt på tværs af naturvidenskab, samfundsfag og humaniora forekommer alt for sjældent i den danske forskningsverden, mener Steen Rasmussen. 

– Danske forskningsmidler bliver givet til at fokusere på konsekvenserne af de store udfordringer, men ikke til at finde på gode løsninger for hvilken fremtid vi kunne have, siger han.

Vi har givet vores værdighed væk  

Ifølge Steen Rasmussen er dansk forskning præget af tænkning fra industritiden.

Dampmaskinen, samlebåndet og kul som energikilde, var med til at lave store samfundsforandringer i 1800-tallet, som blandt andet betød fremvæksten af nye institutioner og love. Den gang kunne de forskellige sektorer undersøges hver for sig. Men virkeligheden har ændret sig.

Det er jo ikke tonen på nettet, der er det egentlige problem

I dag er det bioteknologi, informationsteknologi, nanoteknologi, samt kunstig intelligens, som er drevet af internettet, der forandrer vores verden. Dette betyder, at vi skal have naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer i spil for at kunne forstå veje frem til mere bæredygtigt og fair samfund, mener Steen Rasmussen.   

– I øjeblikket diskuterer vi tonen på nettet, og den kan vi hurtigt blive enige om er for grov. Men det er jo ikke tonen på nettet, der er det egentlige problem, siger Steen Rasmussen og peger på, at det egentlige problem er, at vi ikke har demokratisk kontrol over vores kritiske infrastrukturer, der i stigende grad hænger sammen via internettet, siger Steen Rasmussen. 

Han tilføjer:

– Hverken den danske presse eller vores beslutningstagere har teknologisk fantasi til at forestille sig, at vi kunne skabe et samfund, hvor vi for eksempel ikke giver vores privatliv og værdighed væk til store internationale platforme. 

Læs også: Fonde klar til kontraktforhandlinger om første Pionercenter

For nyligt meldte fem fonde ud at de indledte kontraktforhandlinger med en række universiteter om at skabe et nyt Pionercenter for kunstig intelligens. 

Er det ikke et skridt i den rigtige retning, at der bliver taget den slags initiativer i forskningsverdenen?  

– Jo, det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Men det er i ellevte time, da de store internetplatforme for længst har overhalet vores lokale kompetencer for eksempel med hensyn kunstig intelligens, siger Steen Rasmussen og tilføjer:

– Jeg håber, at vi nu kan indlede en samtale om, hvordan vi justerer samspillet vores teknologier og institutioner til den nye tidsalder, som vi er trådt ind i. Hvis vi får en offentlig samtale om denne problematik, så skal forskningsbevillingerne nok følge efter.

‘Solution’ får premiere som en del af Cph:dox 22 april og kan ses online. 

Tags:

Science Report