Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Fonde klar til kontraktforhandlinger om første Pionercenter

Forventningen er, at kontrakten falder på plads inden for få måneder.

Direktør i Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen. Foto: Danmarks Grundsforskningsfond.

Danmark kan inden længe få sit første store Pionercenter inden for kunstig intelligens.

Det oplyser Danmarks Grundforskningsfond til Science Report.

Bag finansieringen af centret står Grundforskningsfonden og de fire private erhvervsdrivende fonde Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden.

– Det er en vision, vi har haft i mange år, siger direktør i Søren-Peter Olesen, direktør i Danmarks Grundforskningsfond, om samarbejdet mellem fondene.

Læs også: Ny aftale om Pionercentre sikrer 1 mia. til dansk forskning

Pionercentret får navnet ’The Pioneer Center for Artificial Intelligence’. Den økonomiske ramme fra fondene er på 352 millioner kroner over en 13-årig periode.

Rent formelt har fondene sendt et såkaldt tilsagnsbrev til ansøgerskaren, som tæller universiteterne KU, DTU, ITU, AAU og AU. Universiteterne har altså ikke endeligt fået bevillingen til etableringen af pionercentret, men forventningen er, at kontrakten falder på plads inden for få måneder. Københavns Universitet forventer, at centret vil kunne åbne i slutningen af 2021.

Tæt samarbejde mellem danske fonde

Det er første gang, at fem store fonde i Danmark går sammen om en fælles funding.

Der er et stort behov for flere dygtige IT-forskere

Søren-Peter Olesen kalder samarbejdet en “en stor begivenhed”.

– Der er ofte samarbejder mellem to fonde i enkeltprojekter, men noget der går så meget på tværs mellem så mange fonde er ikke gjort før, siger han.

Det er behovet for strategisk grundforskning inden for blandt andet IT, som har fået fondene til at indgå samarbejdet. 

– Det er vigtigt, at et land som Danmark har unge forskere, der er uddannet i at arbejde med algoritmer og machine learning. Der er et stort behov for flere dygtige IT-forskere, ligesom der er et stort behov for personer, der forstår, hvad en ny teknologi som kunstig intelligens gør ved vores samfund, og hvordan teknologien kan applicere indenfor for eksempel sundhedsvæsnet til fordel for patienterne, siger Søren-Peter Olesen. 

Del af et større initiativ

Initiativet til at etablere et forskningscenter for kunstig intelligens er en del af et større strategisk forskningsinitiativ. I forbindelse med 2018-aftalen om fordelingens af forskningsreserven afsatte Folketingets partier godt 177 millioner kroner til et Pioner-initiativ, som skal bidrage til at sikre Danmarks position i den absolutte forskningselite globalt set.

Her var det daværende uddannelses-og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og den daværende regerings vision, at de nye forskningscentre skulle etableres i samarbejde med private fonde. Administrativt skulle centrene høre under Grundforskningsfonden.

– Pionercentrene er et banebrydende projekt, der vil give dansk grundforskning et solidt løft. Der er både tale om et meget ambitiøst beløb, men også samarbejdet mellem de private fonde, universiteterne og Danmarks Grundforskningsfond har virkelig interessante perspektiver for dansk forskning, sagde Tommy Ahlers.

Det er et signifikant beløb

På den foranledning samledes de fem fonde om at finde i alt en milliard kroner til etablering af såkaldte pionercentre på danske universiteter inden for de to strategiske områder: klima/energi og kunstig intelligens. Ud af denne milliard bidrager Grundforskningsfonden med 40 procent, mens de private fonde hver bidrager med 15 procent. 

Søren-Peter Olesen, har I noget overslag for, hvor langt I kan komme for den ramme der er sat af?

– Det er et signifikant beløb, og deler du det ud på år, bliver det omkring 25-30 millioner kroner årligt. Det burde strække til omkring 40 ph.d.- studerende eller postdocs, og færre hvis de ansatte er mere etablerede, siger Søren-Peter Olesen, der samtidig peger på, at meget handler om samarbejdet mellem de fem deltagende universiteter

Kimen til nye samarbejder

Søren-Peter Olesen kender både de offentlige og private fondes verden indefra. Han peger på at det nye samarbejde mellem fondene har givet dem en god indsigt i hinandens arbejdsmåder. 

Kan dette initiativ være kimen til nye projekter mellem fondene?

– Ja, det kan det godt. Det er generelt sådant, at når man arbejder med store udfordringer sammen med andre, giver det indsigt i andre måder at anskue og løse problemer på, hvilket kan skabe gensidig tillid mellem nogle af personerne på den lange bane. Det er ikke sikkert, at lige præcis dette komme til at køre i flere runder, men der kan komme andre initiativer, og bestemt to-tre yderligere Pionercentre, som vi arbejder intenst med at etablere, siger Søren-Peter Olesen. 

Læs også: Tvivl om finansiering af Pionercentre skaber bekymring

Direktøren understreger dog, at finansieringen af pionercentret ikke er et udtryk for en ny kurs for Grundforskningsfonden. I stedet skal det ses som et enkeltstående initiativ, der resulterer i et samarbejde mellem de fem fonde, Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne. 

Amerikansk topforsker i spidsen for centret

Forskningscentret vil blive placeret på Københavns Universitet, og centerlederen, den amerikanske professor og topforsker Serge Belongie, vil få sit kontor i det gamle observatorium ved Nørrevold. Serge Belongie er uddannet datalog. Han er en af verdens førende forskere inden for kunstig intelligens.

Han vil blive ansat som professor på Datalogisk Institut på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE).

– Danmark har en fantastisk velordnet dataindsamling på tværs af offentlige institutioner – data, som gør det muligt at udnytte mulighederne i kunstig intelligens og fx forudsige de tidligste stadier af brystkræft, overvåge truede dyrearter eller gøre byplanlægning smartere, siger professor Serge Belongie i en pressemeddelelse.

Søren-Peter Olesen vurderer, at det nye forskningscenter vil betyde et “kæmpe kompetenceløft” inden for området.

– Tanken med dette initiativ er, at det er grundforskning, som vi forventer på relativt kort sigte vil finde vej til miljøer, der arbejder med aktuelle  samfundsudfordringer. Vi er ikke i tvivl om, at de, der bliver uddannet her, vil komme ud og spille en rolle i danske it-miljøer også, siger Søren-Peter Olesen.

Om Pionercentre
Pionercentrene er et samarbejde (og sam-finansiering) mellem uddannelses- og forskningsministeren, Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og universiteterne.

Samarbejdet skal udmønte sig i to-tre forskningscentre, der udfører grundforskning inden for klima/energi og kunstig intelligens.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Grundforskningsfond bidrager med omkring 400 millioner kroner, mens de private fonde bidrager samlet med op til 600 millioner kroner.

Centre får forskningsfrihed.

Danmarks Grundforskningsfond administrerer initiativet på vegne af fondene.

Pionercentret ’The Pioneer Center for Artificial Intelligence’ skal forske i kunstig intelligens på tværs af forskellige samfundsudfordringer – det er blandt andet forudsigelse og forebyggelse af sygdomme samt overvågning af klimaforandringer og biodiversitet.

Centerleder bliver amerikanske Serge Belongie. Belongie er uddannet datalog, professor og prodekan på Universitetet Cornell Tech i USA.

Kilde: Danmarks Grundforskningsfond

Opdateret 7. april klokken 10:48 med citat fra Serge Belongie og forventet åbning for Pionercentret.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.