I maj sidste år udkom bogen “Kampen om mennesket”, hvor størstedelen af anmelderne roste den for sin beskrivelse af, hvilke otte menneskebilleder der findes i samfundet, og hvordan de bliver brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket.
Forfatterne bag er professor Frederik Stjernfelt, professor emeritus Finn Collin og professor MSO David Budtz Pedersen – og de har nu skrevet en kortere og mere eksemplificeret version af bogen, som i stedet er henvendt til studerende som analyseredskab.
“Menneskebilleder” hedder den, og det er helt essentielt, at den udkommer nu.
For den er med til at vise, hvorfor humanvidenskaben har værdi i samfundet – og den debat har momentum, fortæller David Budtz Pedersen.
– Vi ønsker at gribe dagsordenen med bogen, fordi vi ser et nybrud på den politiske dagsorden, hvor vi blandt andet hører en dansk forskningsminister sige, at der er brug for humaniora
til forståelse af den menneskelige faktor i klimaforandringer og teknologi, siger David Budtz Pedersen.
– Derfor kommer bogen på det rigtige tidspunkt og leverer et progressivt bud på, hvor humaniora kan indgå i samarbejde og være en stemme i samfundet – i stedet for at stå på sidelinjen, siger David Budtz Pedersen og tilføjer:
– Så vi stopper lidt af grædekoneriet og prøver at komme med nogle bud på steder, hvor den menneskelige faktor er afgørende i centrale samfundsspørgsmål, f.eks. i spørgsmål om menneskeskabte klimaforandringer eller human-centreret teknologi. Her mener vi, at den humanistiske kompetence bør frem i lyset.
Bedre til at forklare rødderne for synspunkter
Det er ikke, fordi bogen skal indgå som et indlæg til forhandlingerne om finansloven, siger David Budtz Pedersen. Men han mener, at den har sin relevans, fordi den netop bidrager til at vise, hvordan humaniora kan skabe værdi.
– I øjeblikket er der i samfundet en stigende bevidsthed om, at vi har nogle store samfundsmæssige udfordringer, som ikke kan løses teknologisk eller økonomisk alene, siger David Budtz Pedersen og uddyber:
– Så bogen kommer også på et tidspunkt, hvor man er ved at se, at adfærd, kultur, erkendelse og sprog spiller en stor rolle i samfundsudfordringerne.
Det er naturligvis emner som klima, fødevaresikkerhed, globalisering og ikke mindst teknologiudvikling, hvor humaniora kan yde sit bidrag, mener David Budtz Pedersen.
Men han ser dog også, hvordan humanisterne selv bærer noget af ansvaret for, at faget ikke anses som en ligeværdig aktør i debatten.
– Når humanister optræder i medierne eller udgiver lærebøger, glemmer vi sommetider at forklare,
hvad rødderne til vores viden er. Professor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet kalder det “selvfølgelighedens paradoks”, som betyder, at vi nogle gange får fremlagt vores viden, som var det noget, der er faldet ned fra himlen, som enhver intellektuel kan tænke sig frem til, siger han og uddyber:
– Vi glemmer nogle gange at forklare, hvorfor det kræver investeringer, forskningsafdelinger og tålmodighed af samfundet at udforske mennesket – på tilsvarende måde som det kræver investeringer at forske i naturen, kroppen og sygdomme.
Det er det, som David Budtz Pedersen og hans medforfattere har søgt at gøre i bogen. Og det er også af selvsamme årsag, at han flere gange refererer til humaniora som humanvidenskab – så det opnår samme videnskabelige status.
– Humanister kunne godt være bedre til at formidle deres forskning i stedet for deres verdensopfattelse. Vi er generelt meget til stede i den offentlige debat, derfor skal vi gøre det klart, hvad det er for et grundlag, vi taler ud fra, siger han.
Formidling til studerende er en undervurderet pligt
Formålet med bogen var at skabe et nyt analyseredskab, der kan bruges til at afkode centrale samfundsfænomener ud fra, hvilket menneskebillede de er drevet af og baseret på.
“Anvendt humanistisk forskning” kalder David Budtz Pedersen det.
– Det er et forsøg på at vise, at her er nogle konkrete samfundsspørgsmål og -debatter, samt nogle konkrete måder at formgive samfundet på gennem lovgivning og politiske udmeldinger, siger han og uddyber:
– Vi ser på, hvad det er for nogle eksempler på humanistiske analyser, der kan anvendes til at forstå forskellige samfundsfænomener. Så vi bringer humaniora mere i øjenhøjde.
Første bog “Kampen om mennesket” var en tungere videnskabsbog, men “Menneskebilleder” er skrevet til studerende – hvilket er en undervurderet del af en forskers pligt, mener David Budtz Pedersen.
– Jeg synes, at det er en undervurderet del af vores pligt. Det kan hurtigt fortone sig lidt i forskningstågerne, siger han og fortsætter:
– Når man kigger på videnskabelig anerkendelse og meriteringen af forskere, er det klart, at lærebøger måske ikke tæller lige så højt i den videnskabelige anseelse som internationale forskningsartikler. Men hvis der ikke er nogen, som påtager sig ansvaret for at få den viden, vi skaber, ud til folket, vil den bare ende med at samle støv i nogle internationale tidsskrifter.
Men selvom anseelsen måske ikke er lige så høj, sætter det måske endnu større krav til formidlingen, når der skal skrives til de studerende på professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og bacheloruddannelserne.
– Man skal sikre sig, at man har en høj disciplin blandt ens forfattere om at skrive i et inddragende og ikke alt for teknisk sprog. Derudover skal man finde en eksempelpakke, som taler til folk, siger David Budtz Pedersen og fortsætter:
– En god lærebog taler til unge menneskers livsverden og deres erfaringshorisont – som sociale medier, ytringsfrihed, tech-giganter, køn, identitetspolitik og etik. Så derfor har vi især gjort os mange bestræbelser på at skabe sådan en eksempelpakke, der også har gyldighed de næste fem til ti år.
“Menneskebilleder – Et analyseredskab” udkom 15. november 2019 hos Hans Reitzels Forlag. Den er skrevet af Finn Collin, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.