Forskere bringer fortiden til live på Nationalmuseets nye digitale besøgssted

Nationalmuseet har gennem de senere år taget flere initiativer for at lette formidlingen af komplekst vidensstof og gøre det interaktivt og levende for at tiltrække særligt yngre målgrupper. I slutningen af et COVID-19 år, der har ramt museet hårdt, lancerer det nu et nyt digitalt besøgssted ved navn “Vores Tid.”

På “Vores Tid” kan virtuelle museumsgæster gå på opdagelse i lyd og video om alt fra Kronborg over Danefæ til danske ekspeditioner. Her står forskerne i centrum som gæster, der guider og fortæller publikum historier om fortidens fund. De fortæller historier om nøglepersoner i dansk historie og om fortidens samfund og levevaner.  

Med forskere på opdagelse
“Vores tid” lægger op til udforskning og nysgerrighed, og den er tydeligt opdelt i tema-faner. Under titler som “Sexhundredetallet”, “Made in America” og “Viking” inviteres der til let og underholdende formidling. Nationalmuseet kalder selv mediet et sted for fascinerende historier om fortiden, der kan give perspektiv på nutiden.

Det er de rammer, som de medvirkende forskere fra Nationalmuseet får lov at formidle under. Konceptet er, at de går på opdagelse inden for deres vidensfelt og tager publikum i hånden undervejs.

– Jeg har interesseret mig for gamle dage, så længe jeg kan huske. Hvis ikke jeg var blevet arkæolog, var jeg helt sikkert blevet efterforsker hos politiet. For det at være arkæolog handler også om at sammenstykke små brikker til en hel historie. 

Sådan lyder åbningssekvensen med seniorforsker Lisbeth Imer, der er medvært på den korte video-serie “10 fantastiske Danefæ”. Her udforsker hun betydningen bag nogle af de største historiske fund herhjemme og bruger sin viden til at stille eksperter spørgsmål om fund i felten.

På samme måde møder publikum seniorforsker og museumsinspektør Poul Grinder-Hansen in medias res på Kronborg, hvor han træder rundt imellem løse murbrokker. Imens fortæller han om, hvad der er foregået i de forskellige rum på slottet. På den måde kommer afsnittene omkring alt fra Christian den 4. og hans hustru til svenskernes angreb.

Generelt er der i “Vores Tid” lagt stor vægt på at gøre historisk viden til del af en spændende fortælling. Forskerne deltager side om side med andre former for eksperter som forfattere og politikere. 

Plads til at nørde i dybden
Selvom det digitale medie er bygget op med komprimerede sekvenser af podcast og video, er der tid til fordybelse fra forskernes side. Objekter og artefakter studeres indgående, når der skal findes svar på, hvad de siger os om livet dengang og i dag.

Der trækkes tråde mellem forhistoriske personer, steder og begivenheder til samfundet anno 2021. Eksempelvis deltager professor og antropolog Birgitte Possing i en podcast-episode om vikingedronningen Thyra og giver et perspektiv på hendes historiske betydning og bredere ligestillingsproblemer i den danske historieskrivning.

I en anden video møder man seniorforsker Morten Fischer Mortensen, hvor han fortæller om epidemier. Han giver et indblik i pestepidemien fra 1300-tallet i det fri, hvor han fremviser planten den røde hestehov, som førhen blev brugt som medicin.

Forskerne som medvirker i “Vores Tid” taler alle fra en bestemt lokation, som de kan knytte deres historiefortælling til. Det giver en sanselighed i deres oplæg og tvinger dem til at være konkrete og nede på jorden i deres formidling.

Da “Vores Tid” er et digitalt medie primært målrettet yngre virtuelle museumsgæster, kommer der løbende indslag. Det er åbent for alle, og indeholder både indslag fra forskere inden for og uden for Nationalmuseets mure.