Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Fysiker er stærkt inspireret af “Det blå lys”

Marie Curie, Ashcroft & Mermin og Tinkham er højt på Astrid Tranum Rømers personlige bog-hitliste.

Foto: PR

Astrid Tranum Rømer, der er adjunkt på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, plejer at holde faglitteratur og skønlitteratur adskilt. Alligevel skyndte hun sig at købe ”Det blå lys”, da den udkom i 2012. Romanen handler om videnskabskvinden Marie Curies opsigtsvækkende resultater og liv.

Her sætter Astrid Tranum Rømer ord på, hvorfor ”Det blå lys” er en særlig bog for hende som fysiker.

Hun fremhæver også to klassiske fagbøger, som efterhånden er godt krøllede i kanterne, men som formentlig aldrig mister deres plads i bogreolen.

Stig Dalager: ”Det blå lys”

Marie Curie var, lige som Astrid Tranum Rømer, fysiker og kvinde i en mandeverden, men Marie Curie forskede under vilkår, der dårligt kan sammenlignes med nutidens. Og det er blandt derfor, ”Det blå lys” straks fangede Astrid Tranum Rømer.
– Jeg købte ”Det blå lys,” mens jeg var på barsel og havde luft til at læse. Bogen er lang og detaljeret, men den var ikke tung at komme igennem. Tværtimod, siger Astrid Tranum Rømer og fortsætter:

– Bogen gjorde indtryk på mig, fordi den både giver et historisk og menneskeligt perspektivpå Marie Curie og de ret håbløse vilkår, hun levede under. Hun jonglerede familieliv, ekstrem fattigdom og alvorlig sygdom og fik alligevel banet sig frem til det arbejde og de resultater, hun gerne ville, siger Astrid Tranum Rømer, der kalder Marie Curie et ”stort naturvidenskabeligt idol.”

– Når jeg læser romanen føler jeg en kæmpe ydmyghed og respekt for Marie Curie. Hun var stålsat og havde en tro på, at den videnskabelige opdagelsesrejse, hun var på, var værd at forfølge lige meget hvad. Det er meget inspirerende, siger Astrid Tranum Rømer om den dobbelte nobelpristager.

Titlen ”Det blå lys” refererer til de radioaktive grundstoffer polonium og radium, som Marie Curie opdagede og brugte sit liv på at forske i.

– Der er en gribende scene i bogen, hvor Marie Curie en sen aften opdager det her mystiske blå lys. Inden, man vidste hvad det var, var det jo mystisk. Hun satte også sit helbred over styr på grund af det blå lys, men uden at vide det, fordi hun var pioner, siger Astrid Tranum Rømer.

Marie Curie fik en fysikergrad i 1893. ”Det blå lys” beskriver de store udfordringer, hun mødte som kvindelig forsker i et stærkt mandsdomineret arbejdsmiljø. Og som hun langt hen ad vejen overvandt til gavn for fremtiden.

– Marie Curie var oppe imod en helt grundlæggende tvivl om, hvorvidt hun som kvinde kunne kaste sig ud i den naturvidenskabelige verden. Kvinder er stadig i undertal inden for mit felt, men jeg har altid selv følt mig velkommen og godt behandlet. Og mindst lige så duelig til fysik som mændene. Som fysiker og kvinde har jeg meget at takke Marie Curie for, siger Astrid Tranum Rømer.

Neil W. Ashcroft og Neil David Mermin: ”Solid State Physics”  

Tilbage i 2007 tog Astrid Tranum Rømer et semester på et spansk universitet. Men hendes spanske rakte ikke til at forstå alt, hvad forelæseren lirede af. Derfor så hun sig om efter en bog, der kunne hjælpe hende.

Det blev ”Solid State Psysics” af Ashcroft og Mermin, som Astrid Tranum Rømer siden opdagede, er et klassisk mesterværk inden for faststoffysik (solid state psysics).

– Bogen reddede mig i Spanien og blev faktisk også et vendepunkt for mig i forhold til den retning, jeg endte med at vælge, siger Astrid Tranum Rømer, der netop er faststoffysiker. Hun uddyber:

– I Spanien læste jeg bogens appendiks om neutronspredning, som er en særlig teknik til at undersøge materialer med. Appendikset kom til at fylde meget, fordi det ansporede mig til opsøge en forskergruppe, der viste sig at arbejde med netop neutronspredning i Danmark. Jeg endte med at bidrage meget til gruppen, og siden har jeg også selv arbejdet meget med neutronspredning, siger Astrid Tranum Rømer.

Michael Tinkham: ”Introduction to Superconductivity”

Astrid Tranum Rømers forskningsfelt er superledning, som er et underemne til faststoffysik.

Et grundlæggende spørgsmål Astrid Tranum Rømer – og alle andre faststoffysikere – stiller sig selv er, hvorfor visse materialer bliver superledende. En superleder kan transportere strøm uden tab og håbet er, at vi alle sammen en dag kan bruge superledere, som virker ved stuetemperatur (og ikke ved upraktiske cirka -200 grader som nu), så der ikke sker et energitab undervejs.

Inden for superledning er værket ”Introduction to Superconductivity” af Michael Tinkham svær at komme udenom, fortæller Astrid Tranum Rømer. 

Selv bruger hun mest den gedigne bog som opslagsværk, men tidligere fungerede den både som motivations- og inspirationsfaktor for hende.

– En af Tinkkams store bidrag til superledning er, at han fandt eksperimentel evidens for en af de meget smukke teorier, vi har inden for kvantemekanik. BCS-teorien kan forklare superledning i visse materialer og Tinkham var med til at efterprøve nogle af forudsigelserne for BCS-teorien. Den brobygning mellem simple modeller og virkeligheden er en grundlæggende rettesnor for fysikere, og også en af mine egne helt store motivationer for at forske i fysik, siger Astrid Tranum Rømer.

Allerede i sit speciale begyndte Astrid Tranum Rømer så småt at beskæftige sig med eksperimentelle studier af materialer, der er superledende. Men hun købte faktisk først sit eget eksemplar af ”Introduction to Superconductivity” et år efter, hun var uddannet som fysiker. 

– Efter mit speciale var jeg gymnasielærer i et år, inden jeg besluttede mig for at vende tilbage til forskningsverdenen. ”Introduction to Superconductivity” inspirerede mig yderligere til netop dét. 

– Jeg har aldrig læst bogen fra ende til anden, men jeg bliver ved med at vende tilbage til den. Den er snart slidt op, siger Astrid Tranum Rømer.

Fra forskerens bogreol

Bøger kan inspirere, vække nye tanker og forme os og den sti, vi tager igennem livet.

Vi har derfor bedt en række forskere om at dele deres bogreol med os og vælge de (fag)bøger ud, som betyder mest for dem.

Det kan være gamle bøger; nye bøger – eller måske endda skønlitterære bøger, der på den ene eller anden måde har haft indflydelse på deres forskervirke.

Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu:

Lene Tangaard 

Christoph Ellersgaard

Astrid Tranum Rømer

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.