Danmarks Grundforskningsfond har kåret vinderne af Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021.
Se vinderne og begrundelserne i bunden af artiklen.
Tankerne bag Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence er at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser gennem fotografiet.
- Christine Buhl Andersen, formand for Ny Carlsberg Glyptoteket
- Louise Wolthers, forskningsansvarlig/kurator ved Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, professor GLOBE Institute, næstformand i Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og medlem af Louisianas bestyrelse
Dommerpanelet har vurderet billederne efter tre kriterier:
- I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
- I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Det er fjerde gang, at Grundforskningsfonden uddeler prisen.
Førstepladsen: ‘Knowledge’
– Morten Skovdal, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for sundhedstjenesteforskning
Morten Skovdahls indstilling:
Dette billede blev taget af en 18-årig mand i Zimbabwe, der kalder sig ‘viden’. Som en del af en kvalitativ deltagende undersøgelse blev han inviteret til at tage fotos af mennesker, steder og ting, der påvirker hans engagement i HIV-forebyggelsesmetoder. ‘Viden’ tog dette billede af en radio, fordi “det formidler meddelelser og information til modtagerne meget godt.”
Han fortsætter: “radioprogrammer om mandlig omskæring til HIV-forebyggelse har opmuntret mig til at blive omskåret.” Billedet er en påmindelse om kraften i radio til sundhedskommunikation, samtidig med at det illustrerer fraværet af andre medier. Hvad betyder det for COVID-19?
Dommerpanelets begrundelse:
Et interessant billede som tydeligt viser at forskningsmetoden rummer borgerinddragelse. Den lokale befolkning i Zimbabwe går fra at være forskningsobjekter til at være aktive medvirkende. Den lette adgang til fotografi betyder, at lokalbefolkninger kan dokumentere deres hverdag, og i dette tilfælde, hvordan radioen kan bruges til at skabe viden om HIV – eller potentielt COVID-19, som kan deles i områder, hvor adgangen til andre medier ikke eksisterer. Billedet giver mindelser til pionererne inden for farve-kunstfotografiet som Eggleston, og er smukt og stemningsfuldt uden prætention.
Andenpladsen: ‘THE RACE’
– af Carsten Egevang, forsker ved Grønlands Naturinstitut
Carsten Egevangs indstilling:
Det tværfaglige forskningsprojekt QIMMEQ fokuserer på den grønlandske slædehund. Projektet omfattede banebrydende DNA-forskning om hundens oprindelse sammen med antropologi, arkæologi, veterinær- og biologiforskning for at give et helhedsorienteret, omfattende og detaljeret billede af dens historie, betydning og nutidens betydning. Projektet producerede desuden opsøgende produkter som udstillinger, kortfilm, bøger til den grønlandske folkeskole og en sofabords-fotobog. En vigtig del af projektet var at dokumentere den moderne brug af slædehunden ved fotografering – som slædehundevæddeløb, der øges i popularitet i Grønland.
Billedet blev skudt i Ilulissat, Grønland i marts 2018 under det årlige nationale slædehundevæddeløb. Her afholdt QIMMEQ-projektet – et forskningsprojekt under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og Globe Institute, Københavns Universitet, en af mange workshops, der indsamler DNA-prøver og interagerer med de lokale hundeslædeførere.
Dommerpanelets begrundelse:
Et fængende billede, som først ved nærmere opmærksomhed afslører at objekterne er hundeslæder på isen. Motivet virker velkendt, uden at man dog kan se klart hvad det forestiller – er det ænder på Peblingesøen, fugle i flugt eller pløjefurer i et forblæst snelandsskab. Billedet er yderst velkomponeret, og giver umiddelbart indtryk af fart over feltet. Det bagvedliggende forskningsprojekt fascinerer ved sin tværvidenskabelige bredde.
Tredjepladsen: ‘Perfect Cast’
– Heide W. Nørgaard, archaeometallurgist/postdoc researcher ved Moesgaard Museum
Heide W. Nørgaards indstilling:
Billedet viser den krystallografiske struktur af en perfekt støbt 3000 år gammel bronzefigur fra den Sardinske Nurage-kultur optaget med et lysmikroskop ved Curt Engelhorn Centrum i Tyskland, som del af et forskningsprojekt ved Moesgaard Museum, Aarhus.
Den metallografiske struktur af en millimetertynd bronzeprøve bliver synliggjort af kemiske substanser, som påfører et tyndt lag på den polerede prøve. Den lokale kemiske reaktion i de forskellige mikrostrukturelle træk er synlig på grund af deres forskellige evner til at reflektere lys. Dette giver forskeren mulighed for at rekonstruere fremstillingsprocessen. De grantræsagtige former opstår, når metallet langsomt køler ned efter støbning.
Dommerpanelets begrundelse:
Billedet er fængende i sin farverige abstrakte topografi. Det illustrerer en ekstrem professionalisme hos en bronzestøber for 3000 år siden, og giver samtidig et mikrostrukturelt indblik i bronzens materialitet. Det udfordrer vores forestilling om, at nutidens teknologiske kunnen ikke nødvendigvis er højere end fortidens. Et projekt som understreger, at fortiden kan vise vej til løsningen på nutidens problemer, men at nutidens teknologi er nødvendig for at forstå fortidens. Fortid og nutid mødes således i dette foto.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.