Danmarks Grundforskningsfond har kåret vinderne af Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021.
Se vinderne og begrundelserne i bunden af artiklen.
Tankerne bag Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence er at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser gennem fotografiet.
- Christine Buhl Andersen, formand for Ny Carlsberg Glyptoteket
- Louise Wolthers, forskningsansvarlig/kurator ved Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, professor GLOBE Institute, næstformand i Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og medlem af Louisianas bestyrelse
Dommerpanelet har vurderet billederne efter tre kriterier:
- I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
- I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Det er fjerde gang, at Grundforskningsfonden uddeler prisen.
Førstepladsen: ‘Knowledge’
– Morten Skovdal, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for sundhedstjenesteforskning
Morten Skovdahls indstilling:
Dette billede blev taget af en 18-årig mand i Zimbabwe, der kalder sig ‘viden’. Som en del af en kvalitativ deltagende undersøgelse blev han inviteret til at tage fotos af mennesker, steder og ting, der påvirker hans engagement i HIV-forebyggelsesmetoder. ‘Viden’ tog dette billede af en radio, fordi “det formidler meddelelser og information til modtagerne meget godt.”
Han fortsætter: “radioprogrammer om mandlig omskæring til HIV-forebyggelse har opmuntret mig til at blive omskåret.” Billedet er en påmindelse om kraften i radio til sundhedskommunikation, samtidig med at det illustrerer fraværet af andre medier. Hvad betyder det for COVID-19?
Dommerpanelets begrundelse:
Et interessant billede som tydeligt viser at forskningsmetoden rummer borgerinddragelse. Den lokale befolkning i Zimbabwe går fra at være forskningsobjekter til at være aktive medvirkende. Den lette adgang til fotografi betyder, at lokalbefolkninger kan dokumentere deres hverdag, og i dette tilfælde, hvordan radioen kan bruges til at skabe viden om HIV – eller potentielt COVID-19, som kan deles i områder, hvor adgangen til andre medier ikke eksisterer. Billedet giver mindelser til pionererne inden for farve-kunstfotografiet som Eggleston, og er smukt og stemningsfuldt uden prætention.
Andenpladsen: ‘THE RACE’
– af Carsten Egevang, forsker ved Grønlands Naturinstitut
Carsten Egevangs indstilling:
Det tværfaglige forskningsprojekt QIMMEQ fokuserer på den grønlandske slædehund. Projektet omfattede banebrydende DNA-forskning om hundens oprindelse sammen med antropologi, arkæologi, veterinær- og biologiforskning for at give et helhedsorienteret, omfattende og detaljeret billede af dens historie, betydning og nutidens betydning. Projektet producerede desuden opsøgende produkter som udstillinger, kortfilm, bøger til den grønlandske folkeskole og en sofabords-fotobog. En vigtig del af projektet var at dokumentere den moderne brug af slædehunden ved fotografering – som slædehundevæddeløb, der øges i popularitet i Grønland.
Billedet blev skudt i Ilulissat, Grønland i marts 2018 under det årlige nationale slædehundevæddeløb. Her afholdt QIMMEQ-projektet – et forskningsprojekt under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og Globe Institute, Københavns Universitet, en af mange workshops, der indsamler DNA-prøver og interagerer med de lokale hundeslædeførere.
Dommerpanelets begrundelse:
Et fængende billede, som først ved nærmere opmærksomhed afslører at objekterne er hundeslæder på isen. Motivet virker velkendt, uden at man dog kan se klart hvad det forestiller – er det ænder på Peblingesøen, fugle i flugt eller pløjefurer i et forblæst snelandsskab. Billedet er yderst velkomponeret, og giver umiddelbart indtryk af fart over feltet. Det bagvedliggende forskningsprojekt fascinerer ved sin tværvidenskabelige bredde.
Tredjepladsen: ‘Perfect Cast’
– Heide W. Nørgaard, archaeometallurgist/postdoc researcher ved Moesgaard Museum
Heide W. Nørgaards indstilling:
Billedet viser den krystallografiske struktur af en perfekt støbt 3000 år gammel bronzefigur fra den Sardinske Nurage-kultur optaget med et lysmikroskop ved Curt Engelhorn Centrum i Tyskland, som del af et forskningsprojekt ved Moesgaard Museum, Aarhus.
Den metallografiske struktur af en millimetertynd bronzeprøve bliver synliggjort af kemiske substanser, som påfører et tyndt lag på den polerede prøve. Den lokale kemiske reaktion i de forskellige mikrostrukturelle træk er synlig på grund af deres forskellige evner til at reflektere lys. Dette giver forskeren mulighed for at rekonstruere fremstillingsprocessen. De grantræsagtige former opstår, når metallet langsomt køler ned efter støbning.
Dommerpanelets begrundelse:
Billedet er fængende i sin farverige abstrakte topografi. Det illustrerer en ekstrem professionalisme hos en bronzestøber for 3000 år siden, og giver samtidig et mikrostrukturelt indblik i bronzens materialitet. Det udfordrer vores forestilling om, at nutidens teknologiske kunnen ikke nødvendigvis er højere end fortidens. Et projekt som understreger, at fortiden kan vise vej til løsningen på nutidens problemer, men at nutidens teknologi er nødvendig for at forstå fortidens. Fortid og nutid mødes således i dette foto.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.