I 2022 er det 100 år siden, at August og Marie Krogh kom hjem fra Amerika med rettighederne til at producere insulin til de skandinaviske lande. Over det kommende århundrede fik ægteparrets bedrifter ikke alene livsvigtig betydning for de mange diabetikere. Det blev også starten på en ny industri med virksomheden Novo Nordisk i spidsen og fik stor betydning for dansk forskning.
Men hvem var menneskene August og Marie Krogh? Det vil forfatteren Hanne Sindbæk kaste lys over i en ny biografi om parret.
Historien om August og Marie er fyldt med opture og nedture med tragiske dødsfald, sygdomme og kampe. Men det er især en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig, fortæller Hanne Sindbæk.
August Krogh var en af Danmarks største videnskabsfolk – helt oppe ved siden af Niels Bohr. Mens han levede, fik han alle de æresbevisninger, en videnskabsmand kunne få, herunder æresdoktorater ved flere prestigefyldte universiteter og så juvelen i samlingen: Nobelprisen.
Den fik han for opdagelsen af, hvordan kroppens mindste blodkar, kapillærerne, fungerer, men det er kun en del af den historie, Hanne Sindbæk vil fortælle.
– August og Marie Krogh var så moderne internationalt orienteret et ægtepar, at man skulle tro, det var i 2000-tallet, ikke 1900-tallet, de havde deres storhedstid. Man kan sige, at de var med på allerførste bølge af feminismen, som jo i bund og grund var en kamp for humanisme.
– De var ikke blot suveræne videnskabsfolk, de var mennesker af stort format. Alt hvad de gjorde, gjorde de med samfundsnytte for øje. Selv nobelprismedaljen, der var af det pure guld, blev foræret væk i en god sags tjeneste, nemlig for at skaffe hjælp til finnerne under Vinterkrigen i 1939, forklarer Hanne Sindbæk.
Fra Toronto til Danmark
Og prestigen ved Nobelprisen brugte de ikke mindst til at skaffe opskriften på insulin til Danmark. De var i 1922 på en forelæsningsturne i USA, hvor universiteter stod i kø for at hædre August Krogh.
Marie Krogh, der selv led af sukkersyge, hørte om canadiske forskeres mirakuløse resultater med det nye stof insulin, og hun fik August til at skrive til dr. Macleod ved Torontos Universitet.
– Her introducerede han sig selv ret så ydmygt og spurgte, om han måtte komme på besøg og høre noget mere om det nye middel mod diabetes. Og der var ikke noget, man hellere ville i Toronto end have besøg af en Nobelpristager. Resultatet blev, at August og Marie fik grundopskriften til insulin med hjem, og så snart de havde fødderne på dansk grund, gik de sammen med diabeteslægen H.C. Hagedorn i gang med at udvikle en brugbar insulin og en produktionsmetode.
– Så snart det var på skinner og dét, der senere blev til virksomheden Novo Nordisk, var skabt, vendte August imidlertid selv tilbage til sin forskning i fysiologi, fortæller Hanne Sindbæk.
August og Maries produktive år faldt sammen med den dannende periode i det moderne Danmarks historie
Da ægteparret levede i “en videnskabelige og kunstnerisk guldalder i Danmark” (1890-1930), bliver bogen også et stykke Danmarkshistorie, mener Hanne Sindbæk:
– Det var en tid, hvor navne som Georg Brandes, Agnes Henningsen og Johannes V. Jensen huserede. Skagensmalerne, J.F. Willumsen og Bindesbøll var fremtrædende. Politisk var der statskup, påskekrise, og to verdenskrige. August og Maries produktive år faldt sammen med den dannende periode i det moderne Danmarks historie, siger forfatteren.
Biografien om Marie og August Krogh udgives på Politikens Forlag. Forfatteren Hanne Sindbæk er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har siden 1998 skrevet om dansk erhvervslivs top og er forfatter til bøger om Saxo Bank (2009), Anders Samuelsen (2013), Herman Salling (2015) og senest om Novo Nordisk (2019).
Novo Nordisk Fonden støtter biografien om Marie og August med 1.468.000 kroner, oplyser fonden via en pressemeddelse.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























