Hos den aarhusianske ulv går black metal og forskning hånd i hånd

Se godt på denne tekst:

”Ragnhild satte denne sten og gjorde denne høj efter Gunulf

Den glammende mand!

Få bliver født nu, bedre end ham.”

For mange ligner ordene blot et digt. Færre identificerer det som indskriften fra Tryggevældestenen, en af de tidligst kendte runesten i Danmark. For Simon Nygaard er det også teksten til sangen ’Den glammende mand’, som han har indspillet med sit black metal-band, Wulfaz.

– Du kan sige, at min musik er inspireret af mit arbejde på universitetet, siger Simon Nygaard.

Læs også: Simon Nygaard slap gennem nåleøjet hos forskningsfonden

Simon Nygaard er adjunkt i førkristen nordisk religion ved Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Her fokuserer hans forskning og undervisning på vikingetidens religion og ritualer, mundtlig digtning og fremførelse i den norrøne verden. Og dermed falder teksten fra Tryggevældestenen og andre lignende norøne tekster ind under Simon Nygaards forskningsområde.

– Vores tekster er baseret på runesten. De lange tekster korter jeg ned, så de passer til musikken, mens jeg digter lidt videre på teksterne fra de korte runesten. Men jeg holder mig hele tiden inden for universet, siger Simon Nygaard.

Kunsten at finde skønheden i det grimme

Black metal er subgenre af den klassiske heavy metal, som din far kendt den. Hvor Black Sabbath, Iron Maiden og Metallica alle – i større eller mindre grad – arbejder med genkendelige melodier, er black metal som et få en mur af lyd i fjæset. Her er mure af forvrængede guitarer og ekstremt hurtige trommer kombineret med forskellige typer af sang. Her er melodiernes skønhed gemt væk i det umiddelbart grimme og upolerede musikalske udtryk.

For den uindviede kan black metal lyde håbløst, som øredøvende larm. For de indviede er situationen en anden.

– For mig har black metal både stemning og atmosfære. Det er en genre, der lægger kraftigt op til nørderi, og der er ofte tænkt meget over både tekster og det visuelle udtryk, siger Simon Nygaard.

I slutningen af januar var han blandt 18 forskningstalenter, der delte en bevilling på 26 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Simon Nygaard fik en bevilling på 1.301.100 kroner øremærket til et forskningsophold i Uppsala.

Det fede bandnavn

Navnet Wulfaz er protonordisk for ulv, og da Simon Nygaard i forbindelse med sin forskning faldt over ordet, var dommen klar med det samme:

– Det ville være et fedt bandnavn.

Siden kom guitaristen Malte med i bandet. Visionen var klar: Wulfaz skulle spille black metal med en snert af punk. Og selvom Simon Nygaard egentlig ikke bryder sig om konceptband …

– Så er vi jo nok endt med at blive netop det, siger han.

Og her skriver duoen sig ind i en bevægelse. En bevægelse af danske metalbands, der har sat sig for at formidle Danmarks fortid på en måde, der kan få øjenbryn til at hæve sig, mens kæben falder til brystet.

– I dag er det skramlede udtryk og chokfaktoren blevet accepteret i mainstream. Det betyder, at der er plads til Wulfaz og bands som Ildskær, Orm og Afsky, der genfortolker tidligere tiders kunst, siger Simon Nygaard.

Her har specielt enmandsprojektet Afsky fået omtale i massemedierne med albummet ’Ofte jeg drømmer mig død’, der genfortolker blandt andre Sophus Claussen og Jeppe Aakjær.

Mænd og mjød

Wulfaz er ikke eneste musikalske projekt, der skeler til vikingetiden for inspiration. Eksemplerne er mange fra Led Zeppelins ’Immigrant song’, hvor forsanger Robert Plant skønsynger ”Valhalla, I am coming’, mens Richard Wagner fortolkede krigernes rejse til Asgård og Valhal i ’Ritt der Walküren’.

– Jeg skriver tekster om vikingetiden, men jeg falder ikke i klichéen om, at vikingetiden kun handlede om at være mand og drikke mjød, siger Simon Nygaard.

Læs også: Flere forfattere graver videnskabens glemte kvinder frem

For nogle kunstnere forfalder til klichéerne om vikingetiden. Specielt flere death metal-bands falder i den suppe, hvor en kriger var en muskuløs mand, og mjødet flød fra morgenstunden. I tidligere interviews har Simon Nygaard henvist til, at det syn på køn kan stamme fra, hvordan senere tiderhar set vikingetiden. Her har videnskaben tidligere troet, at vikingegrave med sværd sikkert har været mandegrave, mens en grav med for eksempel perler har tilhørt en kvinde.

Eksemplet på, at det ikke altid er tilfældet, er vikingebyen Birka i Sverige. Her fandt den svenske arkæolog Hjalmar Stolpe i slutningen af 1800-tallet en krigergrav, der blandt andet indeholdt et sværd, et spyd, et skjold, to heste og et brætspil, der blev brugt til militære strategier.

I mange år var den gældende teori, at skelettet i graven var en mands. I 2017 blev den teori dog udfordret, da et studie konkluderede, at personen i graven var en kvindelig kriger. Ifølge Simon Nygaard antyder det, at vikingernes så mere på funktion end køn. På slagmarken var du kriger. Hjemme i landsbyen var du en del af husholdningen.

For Simon Nygaard spiller netop den slags forskningsresultater ind i musikken hos Wulfaz.

– Jeg prøver at skabe et så korrekt og troværdigt univers som muligt. Både musikalsk og tekstmæssigt, siger Simon Nygaard.

Wulfaz har siden 2019 udgivet to Ep’er – ’Eriks Kumbl’ og ’Sotes Runer’. De to Ep’er er nu blevet samlet til en Lp, der udkom 1. juni gennem det tyske label Schattenpfade.