– Hva’ fa’en laver tre forskere med et Playstation-spil?

– I aften – der skal vi spille Playstation!

Christian Ammitzbøll Thomsen smiler stort og slår ud med armene.

Til hverdag er han lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Men i aften han turguide i Cinemateket i København.

– Lad os komme afsted, siger han og drager sammen med sine to med-guider op i hjørnet af biografsalen.

Herfra vil de give publikum en guidet tur gennem det klassiske Athen – sådan som det ser ud i computerspillet ‘Assasin’s Creed Odyssey’.

Lyset slukker. Så er det nu.

Oldtiden i nutiden

På det store lærred toner en kvinde frem på en lille jolle. Hun er iklædt en blå, løstsiddende kjole og dirigerer jollen ind mod Athens havn, Piræus. Vi er i året 430 før vores tidsregning – sådan cirka – og foran os begynder den græske bystat af tone frem mellem klipperne.      

På havnen løber grise og hunde rundt i de semi-brolagte gader, hvor robe-klædte athenere også trasker rundt imellem hinanden. 

– Det er ikke helt tosset at forestille sig, at husdyrene har været en del af bybilledet. Landbruget gik helt op til byen, kommenterer Christian Ammitzbøll Thomsen.    

Læs også: Festival sætter computerspil og blodige biograffilm i et videnskabeligt lys

En tigger sidder på knæ med fremstrakte hænder i vejkanten, malingen er begyndt at skalle af på flere af bygningerne, og i en fiskebod bliver der solgt ud af dagens fangst.

En anderledes tilgang til antikkens verden

Det er netop et billede af hverdagslivet, som computerspillet Assasin’s Creed kan være behjælpelig med at give, mener de tre forskere, der agerer turistguider i spillets version af antikkens Athen.

Ikke fordi spillet er en historisk korrekt gengivelse af det klassiske Athen – men fordi det viser en hel verden, og derfor er en anderledes måde at se på antikkens Athen.

– Når vi skriver vores bøger, kan vi udelade det, vi ikke ved så meget om. Så der får man præsenteret en verden nærmest uden mennesker, som er domineret af de her store, monumentale bygninger, siger Christian Ammitzbøll Thomsen og fortsætter:

– Faktisk var en af grundene til, at arkæologer studerede Parthenon-templet på Akropolis, at man ville kortlægge det, så vi kunne genskabe det i vores egen arkitektur og for eksempel få bygget et flot indgangsparti til Vor Frue Kirke, fortæller Christian Ammitzbøll Thomsen.

Platon, Aristoteles – og alle de andre

På den måde er lærebøgerne mangelfulde, når det kommer til at beskrive det levede liv i antikkens Athen. Men “hvad fa’en laver tre forskere så med et Playstation-spil?”.

Sådan spørger den anden af aftens turguider, ph.d-stipendiat ved Saxo Instituttet Maja Rechendorff Møller, retorisk i begyndelsen af touren.

– Vi forsker i socialhistorie. Og der var jo ikke kun Platon, Aristoteles og de drenge i oldtidens Athen, der gik rundt og filosoferede. Der var også alle de andre, fortsætter hun.

Læs også: Svend Brinkmann er på listen – er du?

Turen rundt i spillet giver altså forskerne og tilskuerne lejlighed til at tale om en række forskellige aspekter ved det antikke athenske samfund, som har mindre at gøre med filosoffer og græske guder – og mere om livet som det tog og sig ud for alle indbyggerne i det samfund.

Arbejderne, slaver, de prostituerede – kvinderne generelt set.

Sidstnævnte er der megen uenighed om i forskersamfundet. Faktisk vil det for nogle forskere være decideret hovedrystende, at det er en kvinde, der løber rundt på de virtuelle old-athenske gader, lyder det fra turguiderne.

– At se kvinder gå rundt på gaden er faktisk ret kontroversielt blandt forskere. Nogle mener, at kvinder slet ikke måtte kun alene ud. Måske lige bortset fra i slumkvartererne, fortæller Maja Rechendorff Møller.

Find fem fejl

I Assasin’s Creed-spillet er slaverne, immigranterne og arbejderne blevet genindsat. På den virtuelle rundtur er vi nu nået hen til marmorarbejdernes kvarter, som også findes i virkeligheden som et arkæologisk site i Athen, hvor der er blevet fundet bunkevis af marmorskærver. 

– Hov, stop – der er de jo, siger Christian Ammitzbøll Thomsen begejstret, mens ph.d.-stipendiat og den tredje turguide, Emil Skaarup, panorerer nedad  for at vise de mange marmorskærver, som spiludviklerne på realistisk vis har tilføjet.

Udviklerne har ramt rigtigt mange steder. Men der er mindst lige så mange fejl. Der findes endda videoer på YouTube, hvor forskere gennemgår alle fejlene, fortæller Maja Rechendorff Møller.

– For eksempel mangler der et bjerg. Så da jeg første gang kom ind i spillet og skulle orientere mig, blev jeg faktisk lidt forvirret, siger hun.

De har også skrumpet afstandene, så det ikke tager så langt tid at komme rundt i den antikke udgave af byen. Nogle statuerer gjort langt større end i virkeligheden, og på Akropolis er det ikke den rigtige frise.

Og så er der uglerne.

– Overalt i byen er der de her blå flag med en ugle på, siger Christian Ammitzbøll Thomsen og fortsætter:

– Det er rigtig nok, at man forbinder Athen med en ugle, og der var også ugler på deres mønter, drakmerne – som faktisk blev kaldt ugler. Men sådan et flag havde athenerne altså ikke. De brugte ikke flag, som vi gør – det er noget, vi har fundet på langt senere.

Men nu er det jo heller ikke dét, der er vigtigst i et spil, der handler om at gå rundt og snigmyrde folk, tilføjer Emil Skaarup.

“Junk of the past“

Der er så meget, vi ikke ved om oldtiden. Vi ved dog, at de store, imponerende bygningsværker har været der, for dele af dem står stadig oprejst i Athen. Men selv fysiske vidner, vi kan besøge på nutidens Akropolis, er en vinklet version af virkeligheden.

– Det arkæologiske site på Akropolis og på markedspladsen Agoraen er udgravet med henblik på at vise en meget bestemt version af datidens samfund, siger Christian Ammitzbøll Thomsen.

Mange af den senere tids bygninger er gravet væk, for at man kunne nå ned til dét, der var Athens storhedstid, fortæller han.

– Man har ligesom skovlet alt det væk, der var mellem os og det her klassiske athenske demokrati. Det blev set som en slags ’junk of the past’.

Læs også: Hos den aarhusianske ulv går black metal og forskning hånd i hånd

Han fortsætter:

– Pointen er, at de udgravninger ikke er neutrale. Man har eksempelvis også fjernet den minaret, der engang stod på Akropolis. Så de arkæologiske sites, vi kan se i Athen i dag, er et redigeret billede af virkeligheden.

Det samme gælder for den forestilling rigtig mange af os har om antikkens Grækenland. Om hvide statuer. Hvide søjler rundt om majestætiske, hvide bygninger. Mænd – også hvide – der filosoferer i hvide rober. Demokratiets arnested i alt dets hvide renhed.

Men sådan var virkeligheden langt fra.     

Stank og slaveøkonomi

Gaderne var beskidte, der lugtede sikkert fælt mange steder og der fandtes en ret så ubehagelig slaveøkonomi, set med moderne øjne. Og så var der fyldt med farver. I hvert fald på statuerne, som forskningen har vist var bemalede.

Netop det billede af det antikke Athen formidler computerspillet ret godt. Hvor end vi bevæger os hen i de athenske gader, troner store, farvestrålende statuer over os.

Figurerne i spillet har også farverigt tøj på, bygningerne er bemalede og på byens markedsplads, Agoraen, er de omgivet af blå sejl med røde og gyldne mønstre på, der skaber skyggefulde ly for den stegende sommersol.

Der er farverigt, rodet og urent i Assassin’s Creeds athenske univers. Det giver et forfriskende perspektiv på oldtidens Athen end lærebøgerne og traditionerne. Og ikke mindst en anledning for forskerne til at stille nye spørgsmål, så vi – måske – kan blive klogere på fortiden. 

Arrangementet var præsenteret af Saxo Instituttet og festivalen Golden Days, som løber frem til 19. september.