Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Johan Olsen om ny bog: “Ørsted er en vigtig del af vores selvforståelse”

Bogen udkommer i anledning af 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

Johan Olsen, biolog, videnskabsformiler og musiker, udkommer i dag med en bog om H. C. Ørsted. Foto: Peter McNally.

”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret.  

Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem.”

Sådan indleder forsker og musiker Johan Olsen sin seneste børnebog, der handler om en af de største danske videnskabsmænd, H.C. Ørsted (1777-1851), og hans opdagelse af elektromagnetismen.

Historien om et menneske
I disse dage er det nøjagtig 200 år siden, at fysikeren Ørsted præsenterede sin store opdagelse, der siden har fået afgørende betydning for vores dagligdag. Og nok er den legende titel, “Kompasnålen der bevægede sig”, også en reference til selve Ørsteds forsøg, men med bogen giver Johan Olsen læserne en helstøbt fortælling om mennesket Hans Christian Ørsted og den tid, han levede i. 

– Hvis man bare beskriver hans opdagelse, er det en opregning af fakta, og det er hurtigt glemt. Men historien… vi mennesker husker historier. Derfor har jeg prøvet at fortælle historien om Ørsted, men også om hans tid, fortæller Johan Olsen, da Science Report møder ham på et mennesketomt campus på Biologisk Institut i København. 

– Ørsteds tid (begyndelsen af 1800-tallet, red.) markerer en kæmpe brydningstid for Danmark. Før 1800-tallet var alt drevet af menneskekræfter eller hestekræfter. Forestil dig en verden, hvor der ikke er én eneste maskine. Det er en underlig verden at forestille sig, og den ændrer sig lynhurtigt, da Ørsted gør sin opdagelse, forklarer forfatteren begejstret.

Med sin epokegørende opdagelse er H. C. Ørsted én af danmarkshistoriens største videnskabelige skikkelser, der også kæmpede for at forbedre forholdene for naturvidenskab i Danmark. For eksempel var det Ørsted, der stod for at etablere Den Polytekniske Læreanstalt i 1829, som vi i dag kender som Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Jeg synes, det er en vigtig del af vores selvforståelse som danskere at huske på Ørsted

Ørsted var dog ikke kun optaget af naturvidenskaben. Han beskæftigede sig også indgående med især poesi og filosofi og hentede stor inspiration fra filosoffen Immanuel Kant. 

– Noget af det jeg synes er inspirerende ved Ørsted er, at han er så tværfaglig, fortæller Johan Olsen, der selv bærer rundt på et mangfoldigt cv, og uddyber; 

–  Ørsted skelner ikke mellem filosofi, naturvidenskab og de humanistiske videnskaber. Det menneskelige virke kan lige så godt være et eksperiment, som det kan være et teaterstykke eller en filosofisk erkendelse. I virkeligheden er erkendelse måske det neonskilt, der står bøjet over hovedet på ham; erkendelse af verden, uanset om det er følelsesmæssig, intellektuel eller naturvidenskabelig erkendelse. 

Om forfatteren:
Johan Olsen er musiker, biolog og en anerkendt forsker i proteinkrystallografi ved Københavns Universitet.
Han er også en engageret formidler af videnskabelige emner. Johan Olsen har blandt andet skrevet ’Bogen om verden’ og ’Hvad er et æg?’, som har fået tusindvis af unge øjne op for naturvidenskabens mange vidundere, og formidlet videnskab både i radio og på tv. 

 Uden selv at ville drage en parallel imellem de de to, kan Johan Olsen – omend kun direkte adspurgt – godt genkende Ørsteds alsidighed fra sig selv: 

– Jeg får enormt meget ud af at beskæftige mig med altinget. Jeg er helt tosset med filosofi. Jeg synes, det er mega sejt, fortæller Johan Olsen, der for nylig fik genopfrisket sin interesse under en biltur med filosoffen Vincent Hendricks. 

– Jeg elsker logisk filosofi, det pirrer min hjerne. Det er ligesom at løse 3D-kryds og tværs. 

En del af vores dannelse
“Kompasnålen der bevægede sig” er Johan Olsens tredje børnebog, og hans ambition med at skrive historien om Ørsted til børn beskriver han som et dannelsesprojekt. 

– Hvis man får sådan en historie som barn, husker man den hele livet i et eller andet omfang. Der er noget, der sidder fast. Og jeg synes, det er en vigtig del af vores selvforståelse som danskere at huske på Ørsted, siger han og fortsætter;

– Der er jo Ørsted, Ole Rømer, Tyche Brahe og Niels Bohr. Det er vores store videnskabsfolk, og det synes jeg godt, vi må være… stolte er måske et fjollet udtryk, men tage med os. Det er en del af vores dannelse, at vi ved, at de fire virkelig store forskere, de var danskere, forklarer Johan Olsen. 

Foto: Martin Lehmann.

Johan Olsen er ambassadør formidlingsinitiativet HCØ2020, der er sat i søen i forbindelse med 200 års-fejringen, og han beskriver også bogen som sit bidrag til udbredelsen af viden om Ørsted og elektromagnetismen. Han kendte i forvejen “en del” til Ørsted, blandt andet fra DR’s serie om de største danske videnskabsfolk, som han selv var vært på. 

– Og så har jeg med stor glæde læst Dan Charly Christensens kæmpebiografi, Naturens Tankelæser, som er enormt inspirerende. Og mega nørdet. Så jeg synes, det kunne være sjovt at udgive en bog om Ørsted til børn. Jeg voksede op uden at vide noget særligt om Ørsted. Jeg kommer ellers fra en familie, hvor man går lidt op i sådan noget, men jeg vidste ikke noget om Ørsted, fortæller Johan Olsen. 

Læs også: Rock-forsker: ”Jeg vil hellere tale lidt op end lidt ned til folk”.

Endelig håber Johan Olsen, at han med sin bog kan være med til at aflive myten om, at H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen var et rent tilfælde. 

– Da jeg var barn, var det en udbredt myte, at det var noget, Ørsted havde opdaget ved et tilfælde. Det var den historie, jeg fik fortalt. Og hvis du kigger på internettet, vil du også finde flere, der skriver det i dag. Men det gjorde han ikke. Det var fuldstændig overlagt.

Da H. C. Ørested allerede i starten af 1800-tallet fremsætter sin hypotese om, at elektricitet og magnetisme har noget med hinanden at gøre, var der dog ikke nogen, der tog notits af det; 

– Der er ingen andre forskere, der ville have lavet dét eksperiment på samme tidspunkt som Ørsted. Han var meget alene med sit natursyn. Men det natursyn var til gengæld det, der betød, at han lavede eksperimentet, afslutter forfatteren.

“Kompasnålen der bevægede sig – en bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen” udkommer i dag fra Politikens Forlag. 

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.