Kendte har en megafon, som er svær for forskerne at hamle op med

Det er det personlige og erfaringsbårne, som får pressens opmærksomhed.

– Det er et demokratisk problem, fordi hele vores idé om demokrati er bundet op på tanken om, at information skal kvalificere borgernes beslutningsdygtighed, siger professor i formel filosofi, Vincent Hendricks.

Sangere, skuespillere og bloggere i medierne har udtalt sig om alt fra vandkure og cannabis til brystkræft og tandblegning. 

– Det er ikke et problem, at kendisser udtaler sig ud fra deres egne erfaringer i medierne, men det er vigtigt at pressen deklarerer, hvad der er erfaringsbåret og hvad der er vidensbåret, siger Vincent Hendricks. 

Eksperter med identifikation 

Der er både en tendens til, at kendte bliver brugt som eksperter på områder, de ikke har ekspertise i, samt at erfaringskilder bliver brugt som eksperter, vurderer Erik Albæk, professor i journalistik ved Syddansk Universitet.

– Det kan skyldes, at man ikke kan få fat i ’egentlige’ eksperter. Det kan også skyldes, at man ønsker ’eksperter’ som publikum i højere grad kan identificere sig med, siger Erik Albæk.

Læs også: Danske Universiteter ser ikke politiske krav til rektorer som udtryk for mistillid

Det er farligt, når grænsen mellem den personlige erfaring og det videnskabeligt funderede bliver udvisket, mener Vincent Hendricks.

– Det ved vi er meget usundt, siger han. 

Kun forskere som kilder

På mediet Vid & Sans, som går i luften til efteråret, har man truffet en beslutning om kun at bruge forskere som kilder. Det fortalte chefredaktør og ph.d. i mediesociologi,  Søren Schultz Jørgensen for nylig i et interview til Science Report.  

– Det er enormt problematisk for oplysningen og den sobre debat Danmark, når halvhjemmestrikkede synspunkter optræder side om side med den faktiske, forskningsbaserede viden, siger han og tilføjer:

– Man diskuterer meget ofte ting i offentligheden nu, som ikke har nogen vidensmæssig vurdering. 

Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”

Når pressen bruger kendisser som eksperter, er der ikke tale om, at forskerne har svigtet, mener Vincent Hendricks.

– Det er jo helt tydeligt, at medierne er blevet involveret i sociale mediers infrastruktur. De sidder og vogter på, hvem der har megafonen i offentligheden, og så går de efter det, siger han og tilføjer:

– Det giver engagement og trafik og dermed kliks og reklamekroner.

Det betyder, at hvis du er en forsker, som ingen kender, så er sandsynligheden for, at du får opmærksomhed i medierne ret begrænset, siger han.

– Når pressen først har fundet dem, som de gerne vil bruge, så bliver de ved med at bruge dem. Det er problematisk, for kan betyde, at debatten bliver monopoliseret til relativt få stemmer. 

Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden

Der findes undersøgelser af, at publikum lader sig påvirke af ekspertudsagn. Men det er endnu ved at blive undersøgt om publikum er i stand til at gennemskue, at en kendis eller en erfaringskilde ikke er en egentlig ekspert og dermed eventuelt lader sig overbevise af disse udsagn.

– Det er ikke entydigt, hvad der får os til at skifte mening, men der er noget, det har en betydning for, nemlig hvad det er for en diskussion, der er er oppe i tiden, siger Vincent Hendricks og tilføjer:

– Det som kendisser og andre kan, det er at sætte dagsordenen. Det har det med at påvirke folk. Men hvor meget det så helt præcist er i adfærd, det har vi ikke svar på endnu.