Sådan beskriver Selma Cerimagic sin første succesoplevelse med bæredygtighed. Tilbage på sin kandidatuddannelse var hun nemlig ude og hjælpe Aalborg Kommune med nogle CO2-beregninger.
Og beregninger er stadigvæk noget, som Selma Cerimagic gør sig meget i. For hun arbejder som ErhvevsPhd., hvor hun 50 procent af tiden er i Danish Crown, og 50 procent af tiden forsker – og som hun selv kalder det, så har hun the best of two worlds.
Men hvad var det for en succesoplevelse, der gjorde det stråleklart, at hun skulle arbejde med bæredygtighed? Hvordan kan man egentlig arbejde for en privat virksomhed samtidig med at lave objektiv forskning? Og hvad er det egentlig en forsker laver for Danish Crown?
Her kan du læse et lille uddrag af Magnus Klarskov samtale med Selma Cerimagic.
Hvad laver man som erhvervsPhd?
“Det fungerer således, at jeg både er tilknyttet Aarhus Universitet og Danish Crown. Jeg har the best of both worlds, fordi jeg er meget tæt på organisationen, hvilket giver mig muligheden for at få rigtig meget empiri og data fra dem, som jeg så kan bruge i det forskningsmæssige henseende.”
“Jeg er faktisk meget heldig, for når jeg snakker med mine fellow students, så siger de altså, at det er en kæmpe fordel at være så tæt på virksomhederne, fordi virksomhederne normalt ikke er så villige til at offentliggøre data. Når jeg så har et samarbejde med Danish Crown, så har jeg det her data tilgængeligt, og så bliver forskningen også meget mere reel.”
“Normalt når man sidder og forsker, så er man i sådan en universitets-boble, og det, man laver, kommer sjældent ud og leve – så det her er jo bare vildt fedt med, at mens man forsker, så bliver det implementeret i virksomheden, og det gør bare, at mit arbejde er meget mere tiltalende.”
“Jeg føler ikke bare, jeg får skrevet en lang rapport, der ender et eller andet sted i en papirkurv eller på en boghylde, så det synes jeg er fedt.”
Er det ikke fedt at lave en objektiv forskning og samtidig arbejde for en privat virksomhed?
“Jo, bestemt. Armslængdeprincippet her er altafgørende. Nu er jeg her så heldig, at jeg er Phd-studenende, og så skal man aflevere 4 artikler efter endt afhandling, og de her 4 artikler skal igennem en peer review. På et tidspunkt er der nogle, inden for samme felt, som skal læse dit stykke arbejde objektivt skal vurdere det, så man undgår, at der er nogle interessekonflikter, der kan opstå.”
“Man er altid sikret, at der er nogle inden for eget felt der kigger på ens arbejde i sømmene”
Hvad gør du for at minde dig selv om, at du har et armslængdeprincip?
“Jeg sidder 50 procent i virksomheden og 50 procent på universitetet, det gør faktisk en stor ting. Når jeg kommer ud på universitetet, så bearbejder jeg de indtryk, jeg har fået mig ude på virksomheden, så jeg kan se lidt nøgternt og objektivt på det og få det her armslængdeprincip og få det lidt på afstand. Det har hjulpet mig ikke at være 100 procent i virksomheden, fordi så kan det godt lide lidt for meget.”
Forsiden lige nu:
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























