kultur

Ny podcast stiller skarpt på videnskabelige grundtanker

Videnskabernes Selskab sætter en ny podcast i søen, hvor nogle af Danmarks mest anerkendte forskere fortæller om originale ideer og nysgerrighed som drivkraft.

Af - 30. oktober 2020

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Hvilke videnskabelige tanker ligger til grund for det samfund, der omgiver os i dag? 

Det spørgsmål er udgangspunktet i podcasten Grundtanker. I hver episode fortæller en fremtrædende dansk forsker om ét hjørne af det samfund, vi lever i, og som ikke var blevet til uden tidligere tiders videnskabelige opdagelser og tanker.

– I vores almindelige dagligdag, er det sjældent, vi tænker over, hvor stor betydning, videnskaben har. Med Grundtanker vil vi gerne skabe en tidslinje fra fortiden til nutiden, som fortæller historierne om de forskere, der er gået forud. Og om de store opdagelser, de har gjort, som gør, at vi har det samfund, vi har i dag, fortæller Kristoffer Frøkjær, der er kommunikationschef i Videnskabernes Selskab og vært på podcasten.

LYT FØRSTE AFSNIT HER

Der er eksempler nok at tage af: Uden Einsteins relativitetsteorier ville vi ikke have en GPS. Uden Montesquieus tanker om tredeling af magten ingen dansk grundlov, som den ser ud i dag. Og uden Pigous idé om ”grønne afgifter” ingen grøn økonomi.

Mange af tankerne er gjort uden mål for øje, men som har skabt det samfund, vi har i dag – ligesom nutidens forskere er i gang med at skabe fremtidens samfund, forklarer Kristoffer Frøkjær: 

– Einstein tænkte aldrig over, at hans tanker om relativitetsteori en dag ville være i vores GPS. Han var alene drevet af nysgerrighed, og det er dér kimen til rigtig meget god videnskab ligger, siger han, og peger på at lignende gør sig gældende i dag;

– Da Eske Willerslev for 20 år siden opdager, at man kan finde DNA i is og jord, anede han ikke, at hans metoder en dag ville kunne bruges til miljøovervågning eller ligefrem opklaring af drab. Ligesom Dan Zahavi til en start nok ikke havde en idé om, at hans filosofiske tanker omkring fænomenologi en dag kunne hjælpe psykisk syge. Og den slags eksempler er der masser af, forklarer Kristoffer Frøkjær.

Levende formidling
Kristoffer Frøkjær har formidlet videnskab i godt 20 år, især i DR’s videnskabsredaktion, hvor han blandt andet har været vært på P1-programmet Videnskabens Verden. 

I Grundtanker besøger han virkeligheden i reportageform – det være sig virksomheder, der kan tage en coronatest på 12 minutter ud fra nanoteknologi, banegårde, vindmøller, eller mosehuller fulde af DNA – og krydsklipper til studieoptagelser med større historisk dybde.

I første episode hører man Kristoffer Frøkjær og Eske Willerslev vandre rundt i naturen og diskutere hvem af de to, der skal hoppe i vandet og tage en prøve. 

“Lidt længere ud”, lyder det fra en grinende Eske Willerslev, imens Kristoffer Frøkjær bevæger sig ud på dybt vand. 

“Det ser klamt ud, men det er fyldt med DNA”, konstaterer forskeren om værtens indsamlede vandprøve. 

Det er ikke tilfældigt, at man som lytter bliver taget med på denne reportageudgave af et feltstudie. Kristoffer Frøkjær lægger nemlig stor vægt på, at alle episoder skal lyde “levende” for lytterne; 

– Det er sindssygt vigtigt, at man som lytter sidder tilbage med en følelse af, at videnskab er vedkommende og ikke kun noget, der foregår bag nogle tykke murer. Derfor er det helt essentielt, at podcasten også foregår i virkeligheden. 

– Målet med podcasten er, at man som lytter bliver underholdt og hører gode historier, tilføjer han. 

BLÅ BOG
Kristoffer Frøkjær (f. 1973) er biolog, videnskabsjournalist og forfatter. Forfatter til tre bøger om videnskab, blandt andet bestselleren “Eske Willerslev – gør det døde levende” (2015).
Han har været vært i 10 år på DR’s videnskabsradio, været med til at starte flere videnskabelige medier op, heriblandt Science Report, og arbejder til daglig som kommunikationschef i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Lyden af liv gør dog ikke alene podcasten mere levende for lytterne, den gør også formidlingen mere interessant for Kristoffer Frøkjær, fortæller han. 

– Videnskaben bliver også mere levende for mig af, at vi vandrer rundt ude i virkeligheden. Det er dét, der giver grobund for, at vi kan fortælle historierne i en dagligdagstone. Det ville man ikke kunne på samme måde, hvis vi kun befandt os i et studie, fortælle den erfarne videnskabsformidler. 

Formidlingsmæssig udvikling
Podcasten er et naturligt led i den formidlingsmæssige udvikling, der finder sted i Videnskabernes Selskab disse år, fortæller selskabets præsident: 

– Podcasten, som er fuld af gode fortællinger, er en naturlig forlængelse af hele den mission, det er at skabe interesse for videnskaben – som jo er mere aktuel end nogensinde i disse tider, hvor alle forventer, at løsningen af coronakrisen eller klimakrisen kommer fra netop videnskaben, siger Marie Louise Nosch, som er nyvalgt præsident. 

Læs også: Tekstilforsker er ny præsident for Videnskabernes Selskab.

Kristoffer Frøkjær supplerer: 

– I Videnskabernes Selskab har vi igennem den seneste tid haft stort fokus på formidling. I år har vi især haft fokus på H. C. Ørsted, hvor vi har markeret 200 året for hans opdagelse af elektromagnetismen. Vi har blandt andet været med til at lave en tegneserie om H. C. Ørsted, afholdt masser af offentlige foredrag, og vi har medvirket i skabelsen af en programrække der snart sendes på DR2, hvor nobelprismodtagere bliver interviewet om Ørsted, fortæller han

– Forhåbningen er, at vi kan fortsætte den linje, der har kørt det sidste stykke tid med at bringe godt formidlet videnskab ud til danskerne. Videnskabernes Selskab er sat i verden for at styrke videnskabernes stilling i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at fortælle om, at videnskab er vigtigt, sjovt og underholdende, siger Kristoffer Frøkjær

Videnskabernes Selskab repræsenterer tre videnskabelige grene: humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Derfor indeholder podcasten alle tre grene; 

– Også fordi vores samfund bygger på alle videnskabelige grene. Vi har forsøgt at favne bredt, så vi både kommer omkring, hvordan Danmark er blevet en retsstat, hvordan grøn økonomi spiller ind på miljøet, og hvordan den filosofiske gren fænomenologi har betydning for behandligen af psykisk syge, siger Kristoffer Frøkjær. 

De første tre episoder af Grundtanker er udkommet, og fremover udgives der et afsnit om ugen de følgende 5 uger. Hver udsendelse varer mellem 45-60 minutter.

Læs mere om de første syv episoder

Eske Willerslev: DNA – et billede af det usynlige

Kan høres fra 29/10

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.

Mikael Rask Madsen: Med retsvidenskaben kom friheden

Kan høres fra 29/10

Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning. Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundamentet for nutidens danske retsstat. 

Anja Boisen: Nanoteknologi – en mikroskopisk verden fuld af muligheder 

Kan høres fra 29/10

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer; om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft covid-19; og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi.

Peter Birch Sørensen: Grøn økonomi – naturlige begrænsninger for vækst

Kan høres fra 5/11

Økonomiske forskere har i mere end 200 år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi. Tag med ud for at se på vindmøller og rensningsanlæg med landets førende miljøøkonom.

Jeppe Dyre: Einstein lærte os at finde vej

Kan høres fra 12/11

GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand Albert Einstein og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.

Dan Zahavi: Fænomenologi – er en kop en kop? 

Kan høres fra 19/11

Ifølge fænomenologien opfatter vi virkeligheden forskelligt, og den filosofiske retning har blandt andet sammenkoblet den filosofiske analyse af den rent subjektive selvopfattelse med neurovidenskab og psykiatri og dermed fået betydning langt ind i fx sundhedsvæsenet. Hør hvordan!

Anne Løkke: Fortidens smerte gav os nutidens sygehusvæsen 

Kan høres fra 3/12

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusind patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 200 år siden. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, kampe og tanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse.

Grundtanker er produceret af Science Report for Videnskabernes Selskab. 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report