Besparelser – og så endnu flere besparelser – på humaniora på universiteterne, et taxameterløft, der muligvis udløber og kritik fra medier, politikere og andre beslutningstagere, der undergraver humanioras vigtighed som disciplin.
Ofte lyder kritikken, at humaniora er både virkelighedsfjern og sågar kvalitetsløs, mens naturvidenskab og andre tekniske discipliner bliver hyldet som fremtidens vindere og arbejdskraft.
Men fortjener humaniora det ry og den kritik? Svaret er entydigt nej, mener forskerne, der står bag bogen ”Verden ifølge Humaniora”.
Tværtimod.
Ved hjælp af 40 banebrydende humanistiske begreber, som alle har været med til at forme vores virkelighed og hverdag, skal bogen være med til at belyse, hvad humaniora egentligt har bidraget med til vores alle fælles forståelse.
Og det er dét, bogen handler om – at fortælle om alt det gode humaniora kan, og dermed være med til at skabe en ny fortælling om den ellers så udskældte disciplin.
– Da jeg kom hjem til Danmark efter et længerevarende forskningsophold til USA og Tyskland, blev jeg ret deprimeret over den måde, humaniora blev omtalt på i medierne. Vi bliver nødt til at fortælle om alle de positive historier, humaniora har bidraget med, frem for de negative, som der er er så mange af, siger Anders Engberg-Pedersen, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og en af bogens tre redaktører.
–Så udgangspunktet (for bogen, red.) har været en vis træthed over den fortælling, der er om humaniora – at den er verdensfjern og at forskerne sidder i deres elfenbenstårn – og så et ønske om at sige; den fortælling passer overhovedet ikke, og den skal vi have ændret, fortsætter han.
”Humaniora er en succes”
Hvorfor der overhovedet eksisterer en negativladet konnotation, når man siger eller hører ordet humaniora, skyldes en lang politisk og sociologisk historie, ifølge Anders Engberg-Pedersen.
Så lad os lige gå tallene igennem og se på det, som det forholder sig. At humaniora på mange måder en succes.
I introduktionen i bogen redegør redaktørerne blandt andet for, hvordan overgangen til masseuniversiteterne ændrede forståelsen for, hvad universitets formål skulle være. Fra at dreje sig om tilegnelse af viden, drejer det sig nu om tilegnelse af kompetencer.
Samtidig er universiteterne rykket ind i selve centrum af viden i samfundet, og det kræver, at man får formidlet de forskellige discipliners bidrag og effekt. I den formidlingsproces har humanisterne været lidt for tilbagelænet.
–I gamle dage kunne man som humanist læne sig tilbage og sige, at humaniora er vigtigt i sig selv, og vi behøvede derfor heller ikke argumentere for, hvorfor det er vigtigt. Det kan man ikke rigtig længere, og det har ført til en skævvredet opfattelse af humaniora, fordi vi ikke har gjort nok opmærksom på vores bidrag, siger Anders Engberg-Pedersen.
Den negative opfattelse er ærgerlig, fortæller han, for faktum er, at humaniora og humanistisk forskning er en sand succeshistorie, hvilket også bliver påpeget i bogen.
Her beskrives der eksempelvis, hvordan fuldtidsledigheden er faldet for humanister på trods af, at antallet af humanistiske kandidater er tredoblet, og at humanistiske forskere i stort omfang indgår i eksterne samarbejder.
Sidst men ikke mindst henviser de også til den såkaldte QS-ranking, hvor både Århus Universitet og København Universitet er mere anerkendte for deres humanistiske forskning end deres naturvidenskabelige aktiviteter.
– Der foregår altså en vældig stor udbredelse af humanistisk forskning og viden, som bliver generet på universiteterne, til resten af samfundet, men det har man før ikke rigtig haft blik for. Alle de her eksempler er jo historier, der er fuldstændig forsvundet i debatten. Så lad os lige gå tallene igennem og se på det, som det forholder sig. At humaniora på mange måder er en succes, siger Anders Engberg-Pedersen og fortsætter:
– Desuden viser undersøgelser, at hvis du hyrer en humanist fremfor en person med en anden baggrund, så vil firmaets værdi rent faktisk øges. Det er derfor vigtigt at påpege og fortælle, at der også er en stor uudnyttet ressource at hente i humaniora.
Ny fortælling
De gode historier har stået helt i skyggen af de dårlige, men de skal frem i lyset, så vi får en mere nuanceret debat om humanioras indflydelse på samfundet, og det er her, en ny fortælling kommer ind i billedet – en mere verdensvendt fortælling – fortæller Anders Engberg-Pedersen.
Helt konkret skal den beskrive og belyse, hvor sammenfiltret humaniora er med resten af samfundet, og hvordan den sammenfiltring sker på mange parametre.
Det kan gøres på flere måder, og ifølge Anders Engberg-Pedersen handler det om især to ting. At rykke abstraktionsniveauet ned, og synliggøre det arbejde humanisterne laver.
– Når dekaner, politikere og humanister taler om humaniora svæver de ofte oppe i de højere luftlag med ord som demokratisk dannelse og kritisk tænkning. Selvom de ord er rigtige, er de også temmelig abstrakte og svære at forholde sig til. Vi (humanisterne, red.) skal rykke lidt ned på abstraktionsstigen og blive mere konkrete, siger han.
Ved at gøre humaniora mindre abstrakt, vil det være lettere at synliggøre, hvad humaniora bidrager med. Ulempen ved humaniora er nemlig, at humanistisk viden er så tæt på os, at vi ikke ser den, men det er samtidig også dens styrke. Den trækker helt ind i folks bevidstheder og former den måde, vi tænker på, fortæller Anders Engberg-Pedersen.
– I det øjeblik vi ikke længere er klar over, at det vi tænker og gør, bygger på humanistisk viden, så har humaniora maksimal effekt – den er bare usynlig. Der handler det om at synliggøre den viden, siger Anders Engberg-Pedersen.
Det betyder, at humanisterne skal gå mere ud af deres skjul og forklare deres arbejde, hvilket bogen også er et forsøg på.
Verden ifølge Humaniora er redigeret og skrevet af Anders Engberg-Pedersen, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Mikkel Bille, lektor på institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og Karen Gram-Skjoldager, lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Århus Universitet.
Udgivet af Århus Universitetsforlag og udkommer d. 13. november.
