kultur

Professor vil gøre op med topstyring af universiteterne

Det er nødvendigt, at politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter får udarbejdet et system, der gør op med topstyringen på universiteter, lyder det fra professor emeritus Peter Harder, der udkommer med en kritisk bog om ledelsen på de danske universiteter. 

Af - 7. februar 2021

Peter Harder,professor i engelsk ved Københavns Universitet. Fotograferet i Vartovs gård, ved statuen af Grundtvig. Foto: Leif Tuxen.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Professor emeritus Peter Harder har oplevet udviklingen i det danske universitetssystem lige fra det gamle professorvældes tid og frem til sidste år, hvor han gik på pension. 

Han har længe været en højlydt modstander af den udvikling, der har været på ledelsesgangene i hans år som aktiv forsker. Så måske er det ikke overraskende, at han tager hul på livet som pensioneret professor med at udgive en kritisk bog om ledelsen på de danske universiteter. 

Omdrejningspunktet i Peter Harders bog er, hvordan universitetsreformen fra 2003 radikalt ændrede ledelsesformen, fordi man afskaffede det kollegastyre, der havde eksisteret helt siden grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479.

Oprøret mod topstyringen er allerede kommet 

Med loven blev der i stedet indført et “enstrenget og topstyret hierarki”, som efterlader medarbejderne med meget ringe muligheder for at få indflydelse, beskriver Peter Harder, der selv var tilknyttet KU’s Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.

– Man indførte et ledelsessystem, som etablerede et ‘ledelsesrum’, der overtog al magten og fjernede sig fra de videnskabelige medarbejdere, og som havde nogle værdier og funktionsmåder som marginaliserede fagligheden, siger han og fortsætter:

– I stedet iværksatte man en mængde strategiske og organisatoriske processer, som ikke gør nogen påviselig gavn, men tager en masse tid og bruger en masse penge. 

Opgøret er kommet 

Derfor har universitetsreformen haft gennemgribende betydning for, hvordan kulturen på universiteterne og hverdagen for danske forskere ser ud i dag, forklarer han videre.

– Det er demotiverende for engagementet i alt andet end den del af arbejdet, hvor ledelsen ikke interfererer. Det er de færreste, som ønsker at engagere sig i de processer, hvor topstyringen slår igennem, fordi det opleves som meningsløst og fremmed.  

Om Peter Harder
Om Peter Harder
Professor emeritus, dr. phil. Tidligere tilknyttet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet  Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Født 1950. 

Ved det seneste valg til KU’s bestyrelse gjorde alle de opstillede VIP-kandidater (videnskabeligt personale, red.) opmærksom på, at der er akut behov for at inddrage forskerne bedre, nævner Peter Harder. 

– Oprøret mod topstyringen er allerede kommet fra forskerne selv – de har bare ingen magt, konstaterer han og fortsætter:

– Det, der er nødvendigt, er, at politikerne, lederne, og medarbejderrepræsentanterne sætter sig sammen og får udarbejdet et system med bedre checks and balances. Politikerne og samfundet har ikke fået det, som de håbede på ved ledelsesreformen, så det vil efter min bedste overbevisning være i alles interesse.

Med på kommandobroen

Det var over en snak med en tidligere studiekammerat – som sidenhen blev bogens medforfatter – at Peter Harder opdagede, at topstyringen ikke kun var et problem på universitetet, men også i den private sektor. 

– Det betød, at det ikke kun er et universitetsproblem – der er et generelt samfundsproblem. Vi benægter i bogen ikke, at en stærk ledelse udefra kan være løsningen i nogle tilfælde, men vi påpeger, at hvis man får en stærk ledelse, der træffer de forkerte beslutninger, har man ikke nogen nødbremse i systemet, som det fungerer nu, forklarer Peter Harder. 

Løsningen på problemerne med topstyringen er derfor heller ikke at vende tilbage til et system med kollegastyre, understreger Peter Harder.

– Man er nødt til at have et større moment af ledelseskraft, end dette system havde. Men jeg tror, at en del af problemet kunne løses ved, at institutterne blev styret af valgte ledere, som det for eksempel sker på Stanford, mens de højere niveauer var professionelt udpegede som nu, siger han. 

Udfordringen med det nuværende system er ifølge Peter Harder, at når ledere træffer dårlige beslutninger, er der ikke noget, der kan standse dem: 

– Ledere i det nye system udpeges ovenfra – ministeren udpeger bestyrelsen, bestyrelsen udpeger rektor, rektor udpeger dekaner, og dekaner udpeger institutledere. Fordi processen er helt topstyret, og typisk også foregår i et stresset tempo samt uden reelle høringsmuligheder, betyder det en stor risiko for fejlbeslutninger, siger Peter Harder. 

I stedet burde man lade sig inspirere af grundforskningscentrene, hvor ledelsen er drevet af de samme idealer som de øvrige forskere, hvilket også er med til at styrke tilliden, mener Peter Harder. 

– Det gode ved grundforskningsledelsen er, at det er forskerne bag centrenes idegrundlag, der leder. Det er derfor også er den videnskabelige målsætning, der står i centrum. Det betyder, at ledelsen dels har faglig autoritet, og dels har det samme værdigrundlag som medarbejderne – at det er substansen, det drejer sig om.

Dermed ikke sagt, at man kan overføre modellen én-til-én til universiteterne, men Peter Harders pointe er, at forskere ikke nødvendigvis er imod ledelse, hvis ledelsen opleves som legitim. 

– Det afgørende, der skal ske med indretningen af universitetsledelsen, er, at forskerne og underviserne kommer så meget med på kommandobroen, at administrative tiltag ikke fremstår som indgreb fra en fremmed og uforstående magt, der interesserer sig for andre ting, end den substans det drejer sig om, siger han. 

Læs også: Fri forskning kan blive offer i ny universitetslov.

Usikker ansættelse

Peter Harders kritik af ledelsesformen skal også ses i lyset af, at vi i Danmark ikke har tradition for tenure, som er den amerikanske betegnelse for, at det er tæt på umuligt at blive fyret som fastansat videnskabelig medarbejder. 

– Den manglende tenure betyder blandt andet, at forskere må overveje nøje, om de tør kaste sig ud i projekter, der er helt nye og usikre. Det er sikrest at satse på det, som man ved kan kaste et passende antal artikler af sig, omend det ikke er vildt nyskabende, siger han og fortsætter:

– Den manglende tenure betyder desuden, at ledelsen har magt til at skille sig af med folk, som de er trætte af, uden at behøve at have anden grund til det. Så man er bange for at lægge sig ud med ledelsen, for eksempel ved at sige fra når ledelsen er ved at træffe forkerte beslutninger. 

Peter Harder nævner afskedigelsen af professor Hans Thybo i efteråret 2017 som et eksempel herpå. Da geologiprofessor Hans Thybo blev afskediget fra Københavns Universitet, vakte det opsigt i både det danske og internationale universitetsmiljø for ikke at være foregået på et ordentligt grundlag. En faglig voldgift afgjorde sidenhen, at afskedigelsen var usaglig

– Vi håber at mane til besindelse om, at der skal være bedre muligheder for at folk med forstand på sagen kan få en placering, så deres indvendinger imod det saglige grundlag for beslutninger kan få større indflydelse, lyder det fra Peter Harder.  

‘Ledelse på afveje – Når magt og indsigt skilles ad’ er skrevet af Peter Harder og Jep Loft. Bogen udkommer 9. februar på Gads Forlag.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report