Sådan laver du en god forskningspodcast

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 13. august 2021.

Podcast-formatet er skabt til at nørde. Fra de første webloggere delte deres lydfiler i 00’erne til i dag, hvor vi i stigende grad lytter for at fordybe os og blive klogere. Det viser blandt andet den seneste analyse fra DR’s Medieforskning. 

Det gør det særligt relevant i forhold til forskningsformidling, lyder det fra Sigrid Nielsen Saabye. Hun er lyd- og podcastforsker på Aarhus Universitet og har fulgt podcastmediet i mange år.   

Læs også: Disse udenlandske videnskabs-podcasts bør du lytte til

– Podcast en oplagt kanal til at dele og udbrede sin viden og forskning til samfundet. For det første fordi det er et nørde- eller nichemedie, hvor indholdet er i centrum. Du har mulighed for at nå et publikum, som er interesseret i at vide noget om lige præcis det emne, du fortæller om, siger hun.

Læs Sigrid Nielsen Saabye og Dorte Palles, co-founder og CCO i produktionsselskabet Rakkerpak Productions, råd i bunden af artiklen.

For det andet giver det en frihed, at man eksempelvis ikke afhængig af en journalists vinkling.

– Du har på den måde mulighed for at få udbredt din viden præcis på den måde, du gerne vil og samtidig nå en bredere lytterskare end bare inden for forskningverdenen, siger Sigrid Nielsen Saabye.

Fordelene – og faldgruberne

Det er stifter af Nordic Podcast Academy og co-founder og CCO i produktionsselskabet, Dorte Palle, enig i. Men selv om indholdet er i centrum, er det ikke lig med, at formen og er ligegyldig. Tværtimod.

– Formen er næsten det vigtigste – hvis målet altså er at få noget til at lytte med. Så er det ikke nok, at man bare sætter sig ind, tænder for mikrofonen og taler løs, siger hun og uddyber: 

– Podcast er det talte ord, og det egner sig rigtig godt i nicherne. Derfor er det også så relevant i forbindelse med forskningsformidling. Det må gerne være langt og nørdet, og det er kæmpe fordel, at man har et rum, man selv kontrollerer. Men alle de fordele er meget tæt forbundet med alle ulemperne.

Hun understreger:

– For langt og nørdet er ikke lig med interessant eller relevant. 

Overvejer du at lave en podcast, er det derfor vigtigt, at du spørger dig selv, hvorfor er dit emne er relevant, og hvorfor folk skal lytte med – og ikke mindst huske på, at det også skal være underholdende. Uanset, hvilken målgruppe du har i kikkerten.

Læs også: Her er fire danske videnskabspodcasts, du skal kende

– Ifølge medieforskerne efterspørger lytterne informativ underholdning. Man kan sagtens gøre det underholdende, uden at det bliver useriøst, slår Dorte Palle fast.   

– Det kan være ved at bruge dramaturgiske greb eller ved at bruge en vært i stedet for selv at ville styre showet. Clement Kjærsgaard, der blandt andet er kendt fra DR’s program ‘Debatten’ starter eksempelvis ofte med en joke. Så man kan sagtens formidle noget alvorligt og samtidig huske at tage lytteren lidt i hånden.   

Science Report deler kontor med Rakkerpak Productions.