Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Sådan laver du en god forskningspodcast

– Podcast en oplagt kanal til at dele og udbrede sin viden og forskning, siger forsker.

Podcastmediet passer godt til formidling af forskning og videnskab. Foto: mixetto/iStock

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 13. august 2021.

Podcast-formatet er skabt til at nørde. Fra de første webloggere delte deres lydfiler i 00’erne til i dag, hvor vi i stigende grad lytter for at fordybe os og blive klogere. Det viser blandt andet den seneste analyse fra DR’s Medieforskning

Det gør det særligt relevant i forhold til forskningsformidling, lyder det fra Sigrid Nielsen Saabye. Hun er lyd- og podcastforsker på Aarhus Universitet og har fulgt podcastmediet i mange år.   

Læs også: Disse udenlandske videnskabs-podcasts bør du lytte til

– Podcast en oplagt kanal til at dele og udbrede sin viden og forskning til samfundet. For det første fordi det er et nørde- eller nichemedie, hvor indholdet er i centrum. Du har mulighed for at nå et publikum, som er interesseret i at vide noget om lige præcis det emne, du fortæller om, siger hun.

Læs Sigrid Nielsen Saabye og Dorte Palles, co-founder og CCO i produktionsselskabet Rakkerpak Productions, råd i bunden af artiklen.

For det andet giver det en frihed, at man eksempelvis ikke afhængig af en journalists vinkling.

– Du har på den måde mulighed for at få udbredt din viden præcis på den måde, du gerne vil og samtidig nå en bredere lytterskare end bare inden for forskningverdenen, siger Sigrid Nielsen Saabye.

Fordelene – og faldgruberne

Det er stifter af Nordic Podcast Academy og co-founder og CCO i produktionsselskabet, Dorte Palle, enig i. Men selv om indholdet er i centrum, er det ikke lig med, at formen og er ligegyldig. Tværtimod.

– Formen er næsten det vigtigste – hvis målet altså er at få noget til at lytte med. Så er det ikke nok, at man bare sætter sig ind, tænder for mikrofonen og taler løs, siger hun og uddyber: 

– Podcast er det talte ord, og det egner sig rigtig godt i nicherne. Derfor er det også så relevant i forbindelse med forskningsformidling. Det må gerne være langt og nørdet, og det er kæmpe fordel, at man har et rum, man selv kontrollerer. Men alle de fordele er meget tæt forbundet med alle ulemperne.

Dorte Palle har arbejdet med lyd siden midten af 90’erne. Foto: Dorte Palle

Hun understreger:

– For langt og nørdet er ikke lig med interessant eller relevant. 

Overvejer du at lave en podcast, er det derfor vigtigt, at du spørger dig selv, hvorfor er dit emne er relevant, og hvorfor folk skal lytte med – og ikke mindst huske på, at det også skal være underholdende. Uanset, hvilken målgruppe du har i kikkerten.

Læs også: Her er fire danske videnskabspodcasts, du skal kende

– Ifølge medieforskerne efterspørger lytterne informativ underholdning. Man kan sagtens gøre det underholdende, uden at det bliver useriøst, slår Dorte Palle fast.   

– Det kan være ved at bruge dramaturgiske greb eller ved at bruge en vært i stedet for selv at ville styre showet. Clement Kjærsgaard, der blandt andet er kendt fra DR’s program ‘Debatten’ starter eksempelvis ofte med en joke. Så man kan sagtens formidle noget alvorligt og samtidig huske at tage lytteren lidt i hånden.   

Science Report deler kontor med Rakkerpak Productions.

Podcasterens bedste råd
1. Undersøg din målgruppe, og hvordan markedet ser ud. Findes der for eksempel andre podcasts om det emne, du beskæftiger dig med?

2. Lav et koncept – hvad vil du fortælle og hvordan? Og gør det klart, hvad du vil med podcasten – handler det om personlig branding? Laver du den for at tiltrække folk til din hjemmeside? Eller noget helt tredje?

3. Ræk ud og lær af andres faglighed. Der er efterhånden kommet en del bøger om podcasts, der er podcast om at podcaste, webinarer, blogindlæg, Facebook-grupper – der er masser af inspiration og hjælp at hente.

4. Få lavet en god intro og overvej, hvad du kan gøre udover at snakke. Du kan eksempelvis lægge musik ind eller montere med arkivklip. Vær ikke bange for at gøre det underholdende og prøv at bevæge dig ud af studiet og lav noget reportage. Og husk de kritiske og undrende spørgsmål.

5. Køb noget ordentligt udstyr. Det betyder rigtig meget, at lyden er god.

6. Del, del, del. Husk at dele podcasten, når den er færdig. Med alle dine venner på alle dine sociale medier, internt på din arbejdsplads, i dit netværk generelt. Del det!

Forskerens bedste råd
1. Når du taler i en podcast, så forestil dig, at du taler med en interesseret ven eller familiemedlem – du skal ikke tænke det som hverken en forelæsning eller undervisning, for så bliver tonen og henvendelsesformen derefter. Hvis du mødte én, der var nysgerrig på at høre om dit arbejde, hvad kunne du da godt tænke dig at fortælle om?

2. Vær ikke bange for at blive for nørdet – dyrk din unikke viden og giv den videre til en lytterskare, som netop gerne vil i dybden med det emne, du brænder for.

3. Forsøg at finde så mange billeder på det, du skal fortælle om som muligt, og fremhæv dem i enten lyde eller ord (billedsprog, metaforer etc.). Tænk eventuelt din formidling i scener, som var det en film. Lytteren har brug for nogle visuelle “clues” til at kunne skabe sine egne indre billeder som ramme for det, du fortæller om.

4. Undgå unødvendige, formelle/akademiske detaljer. Skær for eksempel så vidt muligt ned på tal – det kan være svært for lytteren at forholde sig til på lyd.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.