Denne artikel blev oprindeligt udgivet 13. august 2021.
Podcast-formatet er skabt til at nørde. Fra de første webloggere delte deres lydfiler i 00’erne til i dag, hvor vi i stigende grad lytter for at fordybe os og blive klogere. Det viser blandt andet den seneste analyse fra DR’s Medieforskning.
Det gør det særligt relevant i forhold til forskningsformidling, lyder det fra Sigrid Nielsen Saabye. Hun er lyd- og podcastforsker på Aarhus Universitet og har fulgt podcastmediet i mange år.
Læs også: Disse udenlandske videnskabs-podcasts bør du lytte til
– Podcast en oplagt kanal til at dele og udbrede sin viden og forskning til samfundet. For det første fordi det er et nørde- eller nichemedie, hvor indholdet er i centrum. Du har mulighed for at nå et publikum, som er interesseret i at vide noget om lige præcis det emne, du fortæller om, siger hun.
Læs Sigrid Nielsen Saabye og Dorte Palles, co-founder og CCO i produktionsselskabet Rakkerpak Productions, råd i bunden af artiklen.
For det andet giver det en frihed, at man eksempelvis ikke afhængig af en journalists vinkling.
– Du har på den måde mulighed for at få udbredt din viden præcis på den måde, du gerne vil og samtidig nå en bredere lytterskare end bare inden for forskningverdenen, siger Sigrid Nielsen Saabye.
Fordelene – og faldgruberne
Det er stifter af Nordic Podcast Academy og co-founder og CCO i produktionsselskabet, Dorte Palle, enig i. Men selv om indholdet er i centrum, er det ikke lig med, at formen og er ligegyldig. Tværtimod.
– Formen er næsten det vigtigste – hvis målet altså er at få noget til at lytte med. Så er det ikke nok, at man bare sætter sig ind, tænder for mikrofonen og taler løs, siger hun og uddyber:
– Podcast er det talte ord, og det egner sig rigtig godt i nicherne. Derfor er det også så relevant i forbindelse med forskningsformidling. Det må gerne være langt og nørdet, og det er kæmpe fordel, at man har et rum, man selv kontrollerer. Men alle de fordele er meget tæt forbundet med alle ulemperne.

Hun understreger:
– For langt og nørdet er ikke lig med interessant eller relevant.
Overvejer du at lave en podcast, er det derfor vigtigt, at du spørger dig selv, hvorfor er dit emne er relevant, og hvorfor folk skal lytte med – og ikke mindst huske på, at det også skal være underholdende. Uanset, hvilken målgruppe du har i kikkerten.
Læs også: Her er fire danske videnskabspodcasts, du skal kende
– Ifølge medieforskerne efterspørger lytterne informativ underholdning. Man kan sagtens gøre det underholdende, uden at det bliver useriøst, slår Dorte Palle fast.
– Det kan være ved at bruge dramaturgiske greb eller ved at bruge en vært i stedet for selv at ville styre showet. Clement Kjærsgaard, der blandt andet er kendt fra DR’s program ‘Debatten’ starter eksempelvis ofte med en joke. Så man kan sagtens formidle noget alvorligt og samtidig huske at tage lytteren lidt i hånden.
Science Report deler kontor med Rakkerpak Productions.
2. Lav et koncept – hvad vil du fortælle og hvordan? Og gør det klart, hvad du vil med podcasten – handler det om personlig branding? Laver du den for at tiltrække folk til din hjemmeside? Eller noget helt tredje?
3. Ræk ud og lær af andres faglighed. Der er efterhånden kommet en del bøger om podcasts, der er podcast om at podcaste, webinarer, blogindlæg, Facebook-grupper – der er masser af inspiration og hjælp at hente.
4. Få lavet en god intro og overvej, hvad du kan gøre udover at snakke. Du kan eksempelvis lægge musik ind eller montere med arkivklip. Vær ikke bange for at gøre det underholdende og prøv at bevæge dig ud af studiet og lav noget reportage. Og husk de kritiske og undrende spørgsmål.
5. Køb noget ordentligt udstyr. Det betyder rigtig meget, at lyden er god.
6. Del, del, del. Husk at dele podcasten, når den er færdig. Med alle dine venner på alle dine sociale medier, internt på din arbejdsplads, i dit netværk generelt. Del det!
2. Vær ikke bange for at blive for nørdet – dyrk din unikke viden og giv den videre til en lytterskare, som netop gerne vil i dybden med det emne, du brænder for.
3. Forsøg at finde så mange billeder på det, du skal fortælle om som muligt, og fremhæv dem i enten lyde eller ord (billedsprog, metaforer etc.). Tænk eventuelt din formidling i scener, som var det en film. Lytteren har brug for nogle visuelle “clues” til at kunne skabe sine egne indre billeder som ramme for det, du fortæller om.
4. Undgå unødvendige, formelle/akademiske detaljer. Skær for eksempel så vidt muligt ned på tal – det kan være svært for lytteren at forholde sig til på lyd.
Forsiden lige nu:

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Nietzsche og Foucault trækker tråde gennem Mikkel Thorups idéhistorie
Idéhistoriker og professor Mikkel Thorup har valgt tre bøger, der har formet ham som forsker. Og de er faktisk alle tre fra hans studietid.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
