Institut for Retsmedicin har siden nytår udgivet fem nye afsnit i en utraditionel podcast-serie, der sætter fokus på retsmedicinernes arbejde. Der var en del mediebevågenhed, da de første fem afsnit udkom for godt et år siden, og serien har i skrivende stund haft 95,846 downloads, oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
– Jeg er overrasket over, hvor mange der har lyttet til serien. Det startede som en sjov idé, men så viste det sig, at podcastformatet virker rigtig godt til at illustrere vores arbejde, siger institutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, Christian Lindholst.
På 15-20 minutter kan lytterne lære, hvordan en speciallæge modtager en formodet – og måske aggressiv – gerningsmand og minutiøst gennemgår alle dele af kroppen for skader og DNA-spor. Eller de kan følge en retsodontolog, der arbejder med identifikation ud fra tandsæt. De nyeste afsnit handler om at undersøge børn udsat for vold eller sexovergreb, og om hvordan man helt konkret åbner et lig og syr kroppen sammen igen, så personen fremstår så pæn som muligt.
Etiske hensyn
Retsmedicinsk har altid været et område præget af stor nysgerrighed fra omverdenen, men det er sjældent, at man bliver lukket ind. Det skyldes de meget personfølsomme oplysninger og etiske hensyn, som arbejdet kræver.
– Vi har en høj etik i det arbejde, vi udfører. De fleste af vores medarbejdere bryder sig ikke om at tilfredsstille folks meget konkrete nysgerrighed om en bestemt sag. Så vi er påpasselige med, hvad vi fortæller. Det er jo sager, som nogle mennesker har meget tæt inde på livet, har institutlederen tidligere udtalt til Science Report om podcasten.
LÆS OGSÅ: AU-podcast om retsmedicin opnår stor succes.
“Undersøgelse af børn udsat for vold eller sexovergreb” (2343 downloads)
“Knogler i skovbunden” (4353 downloads)
“Død efter forgiftning” (3783 downloads)
“Misbrugsstoffernes kemiske fingeraftryk” (3826 downloads)
“Den retsmedicinske obduktion trin for trin” (17,217 downloads)
“Et skannerblik ind i den afdødes krop” (16,224 downloads)
“Farlig kemi i trafikken” (19,200 downloads)
“Spor på kroppen” (13,102 downloads)
“Tænderne viser hvem du er” (13,775 downloads)
I alt 95,846 downloads.
Kilde: Aarhus Universitet
Også med den voksende interesse in mente, mener han, at formatet fungerer, fordi de ansatte på Institut for Retsmedicin kan guide lytterne gennem for eksempel en obduktion uden at gå på kompromis med etikken og personfølsomme oplysninger. Det har også gjort, at de ansatte har følt sig trygge ved at deltage, fortæller Christian Lindholst.
– Lydkulissen gør, at lytterne er med hele vejen. Det virker stærkt, at man kan høre noget, der skramler eller ventilationen, der kører. Vi tager ikke udgangspunkt i enkelte eller spektakulære sager, men fortæller i stedet om vores hverdag, og det er nok til, at folk synes, det er spændende, siger han i dag.
Farlig kemi i trafikken
Det mest downloadede afsnit hedder ”Farlig kemi i trafikken” og handler om, hvad der sker, når politiet får mistanke om, at en trafikant er ulovligt påvirket. Flere end 19.000 lyttere har hørt retskemiker Mette Findal Andreasen forklare, hvordan hun og kollegerne med avanceret udstyr kan teste helt op til 700 stoffer i en blodprøve fra for eksempel en påvirket bilist.
True crime-genren er i det hele taget populær på de danske podcast-hitlister. Men i “Tæt på retsmedicin”, som podcasten hedder, får lytterne får ingen stejle spændingskurver, når journalist Jakob Kehlet formidler nøgternt og oplysende fra kælderen på instituttet i Skejby, beskriver universitetet.
Serien kan høres på blandt andet Spotify, Podimo og Apple Podcast. Instituttet har i øjeblikket ikke planlagt flere sæsoner, oplyser Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:
Postdoc Marina Kliuchko drømmer om et job. Men hverken universiteterne eller erhvervslivet ved, hvad de skal bruge hende til
PORTRÆT. Marina Kliuchko kom til Danmark for at forske. Nu drømmer hun om et job, men hører gang på gang, at hun er for overkvalificeret til erhvervslivet og har for lidt erfaring til universiteterne. Det har kostet hende tre år uden arbejde.
Tusindvis af spildte forskertimer: -Når vi er nede i etcifrede succesrater, giver systemet ikke længere mening
FONDE. Danske forskere bruger en betydelig del af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger, som aldrig fører til bevillinger. Når succesraterne bliver for lave, risikerer systemet at koste mere forskning, end det skaber, lyder det.
SDU satser stort millionbeløb på to teknologier, der kan afgøre fremtiden
LEDELSE. Med 100 millioner kroner i ryggen vil Syddansk Universitet gøre sig gældende i det internationale kapløb om kvantecomputere og selvstyrende maskiner.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























